Plads til fejl i matematikundervisningen baner vejen for en større arbejdsglæde og bedre læring blandt eleverne. Forsker Lisser Rye Ejersbo fra DPU, Aarhus Universitet, opfordrer matematiklærerne til at gøre op med ét-facit-paradigmet.
På Østerbyskolen i Vejen laver lærerne med vilje fejl for at være gode rollemodeller for eleverne. Målet er at skabe en sund fejlkultur i matematik og vise, at vejen hen til facit er lige så vigtig som et rigtigt eller forkert svar.
Eleverne skal ikke være slaver af regnemetoder, de hverken forstår eller kan huske. Så læg de gamle algoritmer på hylden, og lær børnene at tænke strategisk. Sådan lyder opfordringen fra konsulent og efteruddannelsesekspert Pernille Pind.
25-årige Mathias Bæk Tejs Knudsen er god til matematik. Virkelig, virkelig god til matematik. Som 17-årig vandt han olympisk guld i disciplinen, og allerede som 24-årig fik han sin ph.d. i datalogi. Han fortæller, at en matematikkonkurrence i 1. g var det helt store vendepunkt, og at han stadig i dag er drevet af glæden ved at forstå ting.
Hvad skal man bruge det til? Spørgsmålet optræder langt hyppigere i matematik end i andre fag. Det siger lektor i matematik på Roskilde Universitet Morten Blomhøj. En del af svaret er at forbinde undervisningen til elevernes hverdag, blandt andet gennem tiltag som projektet Matematik Morgener.
Matematikvejleder Gitte Schrøder på Skovvejens Skole i Ballerup arbejder for at øge fokus på regnestrategier i fagteamet. “Vi skal interessere os mere for, hvordan eleverne tænker, end om de har det rigtige resultat,” siger hun.
