Med Kryptogrammer og hemmelige koder har matematiklærer Nanna Filt Christensen skabt et forløb, der både vækker elevernes lyst til at knække koder, giver dem historisk indsigt samt rig mulighed for at bruge deres matematiske muskler. Her fortæller hun om det “hemmelighedsfulde” forløb, som kan inddrages i alle fag.
Hvorfor er det egentlig, at vi har så travlt med at nå så meget i undervisningen? Det spørgsmål har en rutineret matematiklærer og en forsker i matematikdidaktik tænkt meget over. Her får du deres svar - og deres bedste råd til matematiklærere. Det lyder simpelt: Farten skal ned. Men det er ikke nødvendigvis let at være langsom.
Store skift kan føles som kontraktbrud for eleverne
Hvad gør man, hvis man vil have sine elever til at arbejde undersøgende, men møder en klasse, der hellere vil have lærerens svar på, hvad de skal gøre? Det didaktiske dilemma har en nyuddannet lærer forsøgt at finde svar på i et prisbelønnet afgangsprojekt - og i sit eget klasseværelse.
Konkrete materialer og fast struktur øger forståelsen
Eleverne i Singapore præsterer langt bedre i matematik end deres danske kammerater. Ved at skæve til det asiatiske land har danske forskere udviklet materialet TRACK, som skal hjælpe elever med at få matematiske begreber ind under huden. En lærer på Djursland er begejstret for den nye måde at undervise på.
Hvis børn skal blive dygtige til matematik, er det afgørende, at de har en visuel forestilling om matematikkens fagbegreber. Det kan ofte knibe for især sprogligt udfordrede børn. Et nyt undervisningsmateriale til indskolingen vil gennem letlæsningsbøger med små narrative fortællinger introducere begreberne for eleverne.
I sin tid som folkeskolelærer opdagede Pernille Ladegaard Pedersen, at brøker er et af de områder, som volder eleverne de allerstørste vanskeligheder. Nu har hun skrevet en ph.d. om emnet og giver her tips til, hvordan man som matematiklærer kan hjælpe eleverne til en bedre brøkforståelse.
Mange elever mister selvtilliden i matematik og føler sig hægtet af i timerne. Og når først de er fanget i en historie om, at de er dårlige til faget, skal der meget til at bryde den igen. Sådan lyder det fra en 10. klasselærer og en forfatter til en ny bog om matematikvanskeligheder.
Iscenesættelse er et stærkt værktøj, når det handler om at vække elevernes nysgerrighed. Især inden for undersøgende matematik, fortæller Mads Kofod, forlagsredaktør hos Alinea. Om du laver den helt store scene – eller en mindre – er underordnet, for i bund og grund handler det om at give eleverne appetit på opgaven.
Hvordan sikrer man, at matematik får mere end en birolle i tværfaglige projekter med naturfag? Lektor Claus Auning viser i sin ph.d., hvordan lærere via modellering kan gøre faget virkelighedsnært for eleverne og styrke tværfagligheden.
Building Thinking Classrooms er ved at vinde fodfæste i Danmark. Ved at ændre på klasserummets indretning, gruppearbejdet og opgaverne, får man eleverne til at tænke selvstændigt i stedet for at kopiere læreren.
Komprimeret, upersonligt og passivt sprog præger traditionelt set teksterne i matematik. Men eleverne lærer faget gennem sproget, og derfor er det alt afgørende, at de får hjælp til at forstå det, lyder det fra forfatter og lektor på læreruddannelsen Steffen Overgaard.
