Her finder du alle vores artikler om læseglæde

I udskolingen er det eksamener, der fylder. Væk er læselysten. Skal de store elever til at mærke litteraturen igen, skal du vende under- visningen om, mener Marianne Hundebøl, der er medforfatter til en elevbog i den nytænkende udskolingsserie Tekstur. Hun fortæller her, hvordan du får teenagere til at mærke litteraturen.

Litteratur og færdigheden at læse bliver ofte slået sammen i begynderundervisningen. Men det er ikke hensigtsmæssigt, mener Pernille Frost. Hun er forfatter på Molevittens læsespor.

Vi skal tage humor i børnelitteratur alvorligt, siger Stine Reinholdt Hansen, der forsker i børns medie- og læsevaner. Den er en ventil for børnene i en tid, hvor de møder mange krav. Samtidig er humoren med til at give læseglæden og opbygge gode læsevaner.

Da forfatter Gitte Løkkegaard og Kenneth Jakobsen Bøye startede deres samarbejde, var målet at skrive en historie, der formidler i øjenhøjde med de helt små elever. Og som knytter bånd mellem skole og hjem. Det er lykkes med bogen Ruth-Viola med bindestreg om pigen Ruth-Viola, hendes politisk ukorrekte mor og den seje lærer, der er bevæbnet til tænderne med humor og empati.

Lars Samsøe tegnede allerede som niårig sin første tegneserie. Den handlede om dem, der boede på hans vej. I dag lever han af at tegne børnebøger og mener, at børn og voksne i store træk griner af de samme ting. Alligevel er det langt fra alt ved børns humor, han forstår – ’noget af det fatter jeg simpelthen ikke’.

Cato Thau-Jensen er en af Danmarks dygtigste illustratorer og er kendt for sin ekspressive og lettere groteske stil, hvor humoren har en fremtrædende plads. Han har vundet priser for sine illustrationer, men er netop nu aktuel som forfatter til bogen Farfar Flottenhejmer sætter fut i fejemøget, der handler om pigen Vigga og hendes meget glemsomme farfar. Vi har mødt forfatteren i hans atelier i Aarhus, som også fungerer som skriveværksted.

– Multimodal litteratur i undervisningen

Der er sket noget med børne- og ungdomslitteraturen de senere år. Den ene spektakulære udgivelse efter den anden rammer os. Ikke alene er der tale om ufatteligt lækkert boghåndværk, hvor bøger er de rene udstyrsstykker med silkebånd, laktryk og udstansninger; også indeni har mange børne- og ungdomsbøger ændret karakter. Der er skruet ned for verbaltekst og op for billeder og lækker grafik. Med andre ord: Litteraturen er blevet multimodal, og det kalder på nye strategier i litteraturundervisningen.

Bøger er et godt sted at tage tunge emner op med børn, fordi vi kan tale videre med dem, når bogen er lukket. Og vi skylder at tage deres bekymringer over verden alvorligt. Gerne med humor og håb, siger forfatter Kim Fupz Aakeson.