Sidste år eksploderede 14-årige Ingrid Frichs interesse for bøger, da hun blev fanget af en trend på det sociale medie TikTok, hvor hun har haft en profil i et par år:
“Jeg begyndte at få en masse BookTok-videoer i mit viewfeed. Jeg blev fanget og ville gerne være med. Så jeg oprettede en profil dedikeret til BookTok. Jeg var lige begyndt at læse en smule i min fritid, men BookTok fik hurtigt udvidet min boghorisont, fordi jeg ikke kendte så mange titler,” fortæller hun.
Og Ingrid er langtfra den eneste, der har fundet læseglæden på TikTok. Her deler børn og unge deres interesse for bøger under nichen BookTok. Trenden er stor blandt engelsksprogede brugere, og det amerikanske medie MarketWatch vurderer, at netop BookTok har markant betydning for, at salget af Young Adult-litteratur er steget med 70 procent i 2021.
Selv om der ikke findes data på danske brugere af BookTok, er der ikke tvivl om, at TikTok i det hele taget er i fremgang i Danmark. Især blandt børn og unge. DRs undersøgelse af danskernes medieforbrug viser, at 24 procent af 12-29-årige dagligt er på TikTok.
På TikTok er det ikke bare bogen, det er også personen
Personlige stemmer
Det et lidt af et paradoks, at netop et socialt medie får elever til at flå bøger ned fra boghandlernes hylder. Lærere, forskere og forlag kæmper en kamp op ad bakke for at knække koden til elevernes læselyst, og netop sociale medier, streaming og spil nævnes ofte i flæng som de store konkurrenter til bøgerne.
Jeg har minimum 20 ulæste bøger i min reol. Man får hele tiden nye tips, og det ville jeg ikke få, hvis jeg ikke var på TikTok. Ikke samme inspiration. Det ville være mere lukket og sværere at finde.
Ingrid Frich er vokset op med bøger fra gulv til loft og med forældre, der har forsøgt at inspirere hende til at læse. Men hun bed ikke for alvor på, før hun opdagede BookTok. Ifølge Stine Liv Johansen, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier, udfylder Book- Tok flere af de ting, unge leder efter.
“Den nye undersøgelse Børn og unges læsning 2021 viser, at de gerne vil have et fællesskab med ligesindede omkring deres læsning. TikTok er et sted, hvor de får anbefalet bøger af personer, de kan spejle sig i, og det er mere lækkert og tidssvarende, end når deres lærer slæber kassen med læsebøger ind i klassen,” siger hun.
Hanne Panduro, der er tidligere PLC’er og dansklærer og i dag redaktør hos Alinea, har længe selv brugt YouTube til at anbefale bøger. Men hun har på det seneste fået øjnene op for potentialet i TikTok, og hun er enig i, at netop det at kunne møde ligesindede og det personlige udtryk er afgørende for BookTok’s succes.
“På TikTok er det ikke bare bogen, det er også personen. Brugerne møder andre unge med plakater på værelset, ligesom de selv har derhjemme. Det er folk, de kan identificere
sig med, og det er i øjenhøjde. Det er meget stærkere motiverende, end hvis de ser en video af Hanne på 40 år på YouTube, der fortæller om en bog.”
14-årige Ingrid Frich fortæller også, at den personlige form er vigtig for hende. Hun bruger mediet til at komme ud med sine meninger, men også til at komme tæt på de andre BookTok’ere:
“Jeg har forskellige yndlings-BookTok’ere, som jeg følger. Og hvis de siger eller anbefaler noget, så tager jeg det seriøst. Fordi jeg har bygget en relation til profilerne. Jeg har også fået et par venner igennem BookTok,” fortæller hun.
Følelser på spil
Hanne Panduro hæfter sig også ved, at kommunikationsformen på TikTok er anderledes end det, man støder på på andre sociale medier,fx BookTube på YouTube og Bookstagram på Instagram. På TikTok er det typisk korte videoer, hvor læserne lever sig ind i bøgernes indhold og formidler det på nye måder.
“Det er oplevelser frem for analyser og anmeldelser. Det handler om sanser og følelser. Nogle fortæller om, hvordan de bliver påvirket undervejs i læsningen. Fx kan de fortælle “jeg græd, da jeg læste kapitel 6” eller kyle bogen fra sig i vrede for at vise, at de er påvirket af plottet. Andre forsøger at genskabe en scene fra bogen på video,” fortæller hun.
Og følelser og sanseoplevelser er tilsyneladende noget, der rammer plet hos brugerne. For kommentarsporene på BookTok er typisk fyldt med respons fra følgere. Det er ofte positive kommentarer eller åben dialog frem for negative eller nedladende ytringer, som man ofte finder på andre sociale medier, vurderer Hanne Panduro. Hendes egen erfaring fra mediet tyder også på, at det er nemmere at trænge igennem.
“Når jeg laver opslag om bøger på TikTok, får de mange flere visninger end på YouTube. Det er også tydeligt, at kommentarsporene BookTok’er bliver brugt meget mere. Der er børn, der skriver ‘ ja, den bog er fed. Jeg har læst hele serien!’,” siger hun.
En lektion i kritisk mediebrug
For Ingrid Frich er der ingen tvivl om, at hun ville tænde mere på danskundervisningen, hvis man fx kunne inddrage nogle af de bøger, som hitter på TikTok.
“Der bliver ikke rigtig taget stilling til BookTok af lærerne. Jeg gad godt lave flere boganmeldelser i dansk. De bøger, vi læser, er virkelig gamle. Jeg gad godt læse Hunger Games i dansk, det ville virkelig være fedt,” siger hun.
Hanne Panduro anbefaler også dansklærere at lægge vejen forbi TikTok og tjekke, hvad der rører sig blandt unge læsere. Men lige så meget for at kigge nærmere på formaterne på BookTok-indholdet, som hun mener kan give ideer til undervisningen.
“Det er altid godt at tage udgangspunkt i noget, børn og unge kan relatere til i undervisningen. Helt konkret tror jeg, det vil være spændende for eleverne at arbejde med medieproduktioner inspireret af BookTok. Fx hvor de undervejs i læsningen formidler deres oplevelse af bogen i korte videoer i stedet for at levere en anmeldelse, når bogen er læst færdig,” forklarer hun.
Jeg har minimum 20 ulæste bøger i min reol
Hun anbefaler dog, at man som lærer ikke bruger mediet direkte i undervisningen, men for eksempel går på opdagelse efter gode videoer, som man kan vise på tavlen.
Stine Liv Johansen mener også, TikTok er en relevant kilde til inspiration. Hun slår dog samtidig fast, at undervisningen i folkeskolen aldrig må forudsætte, at eleverne opretter profiler og bruger et kommercielt socialt medie.
Hun peger på, at mediet – ud over sine interessante videoformater – også kan bruges i undervisningen som afsæt for to vigtige diskussioner: Hvorfor følger man andre på sociale medier, hvad er det, der gør nogle personer mere spændende end andre? Og hvorfor bliver man præsenteret for de ting, man møder i sit feed, på en kommerciel platform som TikTok?
TikTok er kendt for en meget stærk algoritme, der giver brugerne indhold, som holder dem fast på skærmen i lang tid. Samtidig er den kinesiske virksomhed bag meget lukket omkring, hvordan denne algoritme virker, forklarer hun.
“På den måde kan man komme omkring en relevant lektion i kritisk mediebrug også,” siger hun.
Men uanset om BookTok kan inspirere lærerne rundt på landets skoler, så er Ingrid Frich ikke i tvivl om, at hun i hvert fald har fået åbnet døren til en ny verden.
“Jeg har minimum 20 ulæste bøger i min reol. Man får hele tiden nye tips, og det ville jeg ikke få, hvis jeg ikke var på TikTok. Ikke samme inspiration. Det ville være mere lukket og sværere at finde,” siger hun.
