Helt i skoven

I værket Mælkebøtteblod til udskolingen tager forfatter Merete Pryds Helle fat på unges bekymringer over klima og natur. Og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten.

Hånd i hånd går de tur i skoven. Et ungt menneske og forfatter Merete Pryds Helle. De går på stier spundet af de arter, der truer med at forsvinde, så de må sætte fødderne forsigtigt. De taler om naturen og klimaet. Om de småkravl, kryb, larver og mosser, som er i fare for at forsvinde. Det er scenen i Merete Pryds Helles nye værk, Mælkebøtteblod.

Og både forfatteren og hendes fiktive samtalepartner er skræmte. Men de er skræmte på hver sin måde. For mens den 56-årige forfatter er vokset op med angsten for atomkrig, er klimaangsten den første og største angst hos det unge menneske. Og det må vi voksne hjælpe med at håndtere.

Bogen er skrevet til udskolingselever, og ved at bygge bogen op som en samtale mellem en voksen og en ung forsøger Merete Pryds Helle at give plads til de unge og dialogen.

“Jeg kan ikke tale med de unges stemme. I stedet taler jeg med dette fiktive unge menneske, som også siger mig imod og har andre idéer, så jeg ikke bliver den, der ved alt. Mange af de klimaaktiviteter, der foregår, er drevet af unge, og det synes jeg også, at teksten skal afspejle,” siger hun. Det er hendes håb, at bogen kan gøre eleverne i udskolingen mindre bange.

“Det nytter ikke noget, at vi bare er angste. Jeg tror på, at vi som mennesker kan handle, og i forhold til klimaet kan man blive mindre bange, hvis man møder angsten ved at gøre noget meningsfuldt i naturen, som mange unge allerede gør,” siger Merete Pryds Helle. Hun og det unge menneske går i Troldeskoven i Tisvilde, som er Danmarks ældste fyrreskov. Gennem hele bogen opremses der navne på truede dyre- og plantearter fra den såkaldte rødliste, en fortegnelse over plante-, dyre- og svampearter, der er i risiko for at uddø.

Luk
DIALOG FRA MÆLKEBØTTEBLOD

I Mælkebøtteblod har forfatter Merete Pryds Helle en dialog med et fiktivt, ungt menneske, mens de går tur i skoven.

“Jeg indrømmer, at der er tanker i mig, jeg mangler ord for, når jeg hører om klimakrisen. At det kan gøre mig ulykkelig, grådkvalt, snøre min hals sammen. Men så tænker jeg min barndomsangst for paddehatteskyen ... Angsten, det vigtige er, siger jeg, at vi anerkender den, men ikke lader den bestemme. Du siger, du føler dig lille. Du siger, nytter det så? Og jeg siger, at det, vi gør i det små, er stort. Du siger, at du vil gøre dit til, at rødlisten bliver kortere og kortere.”

Katrine Louise Jakobsen

Et hårdt virkelighedsdigt
Idéen til Mælkebøtteblod opstod som et opslag på Facebook, hvor Merete Pryds Helle delte en biologs citering fra rødlisten og kaldte teksten ’det hårdeste virkelighedsdigt’. For at gøre listen vedkommende og nemmere at forholde sig til for de unge, som skal læse bogen, har hun plukket og samlet arterne i grupper, så de taler til teksten.

“Eleverne i udskolingen er en rigtig spændende målgruppe, fordi de er så bevidste og selv har holdninger til tingene. Man kan tale til dem på et avanceret niveau,” siger Merete Pryds Helle.

Unge mennesker er i dag meget optagede af de verdensomspændende klimaforandringer, og derfor hører emnet bestemt også hjemme i undervisningsma- terialer, mener hun.

“Det fylder rigtig meget for de unge, jeg kender, og derfor er det oplagt at imødekomme bekymringen med litteratur, hvor jeg prøver at bringe noget positivt ind. Jeg vil ikke bare skrive en skræmmebog. Vi må tro på, at handling giver forvandling,” siger Merete Pryds Helle.

Handling behøver ikke at være en demonstration foran Christiansborg. Mindre kan også gøre det, som det fremgår af denne bid fra bogen:

“Vi ser en larve, vist fra en moseperlemorsommerfugl, en tom og forladt guldsmedepuppe og et edderkoppespind, hvor en korttungebi maver rundt for at slippe fri af den fedtede tråd. Du løfter en finger og hjælper bien fri. (...) Bierne, siger du, er komplekse, stærke og udrydningstruede.”

"Jeg tror på, at vi som mennesker kan handle", siger Merete Pryds Helle.

Bladlus er ikke onde
Ved at åbne naturen og vise, at vi selv kan gøre noget konkret for at passe på den, håber Merete Pryds Helle, at hun også har skrevet en tekst, der i sig selv ansporer til at gå en tur i skoven.

Luk
MODVÆRK

Mælkebøtteblod indgår i serien Modværk. Det er stor litteratur i et lille format. Serien består af en række korte værker med vedkommende fortællinger i ord og billeder til udskolingen.

Skrift og illustrationer griber ind i hinanden og bliver lige vigtige.

Værkerne kan bruges i litteraturundervisning og til værklæsning. De rummer temaer, som optager elever i udskolingen, og kan også bruges i forbindelse med fordybelsesområder: klimaangst, køn, at føle sig forkert, ensomhed, venskab.

Til alle titler i Modværk er der gratis litteraturforløb, der kan hentes på modværk.alinea.dk.

Katrine Louise Jakobsen

“Og jeg ville da elske, hvis læreren tog de unge med ud i skoven og kiggede nærmere på de organismer og planter, der er i bogen,” siger hun. De små opdagelser, man kan gøre sig i naturen, kan have stor effekt. Således slutter bogen med en ahaoplevelse fra forfatterens egen baghave:

“I går skrev nogen, at bladlusene er kommet, nu er der mad til fugleungerne. Måske lyder det sært i dine ører, men for mig er den sætning en revolution. Noget vendte sig i mig, da jeg hørte den – som et skib, der drejer på havet en midsommernat, og pludselig er der lyst, hvor der før var gråt.”

Den må du vist hellere forklare, Merete Pryds Helle. “Jeg er vokset op med, at bladlus er onde og skal udryddes med gift, sådan som min far gjorde. Pludselig har nogen åbnet mine øjne for, at bladlus er en del af naturens cyklus. Måske spiser de mine roser, men de giver også mad til fugleungerne, og det er da fantastisk. Det var enormt givende for mig at opdage.”

Blå bog

Merete Pryds Helle

Vi skal komme unges klimaangst i møde i litteraturen, mener forfatter Merete Pryds Helle.

Modværk

Mælkebøtteblod

Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.