Børn er ikke født med læselyst

”Quickfixes til at skabe læselyst hos børn findes ikke. Læselysten bliver ikke bare løst med højtlæsning i klassen. Der skal være opmærksomhed hele vejen rundt,” starter Pernille Sørensen. Hun er forfatter til bogen Læselyst i skole og SFO og har arbejdet med læsning i mange år.

“Læselyst kan defineres som en trang til eller et ønske om at læse. En trang, som kan opstå, når de rette forudsætninger er til stede. Læselyst er ikke noget, man er født med. Der ligger et stort potentiale i 'kan'. Læselyst kan udvikle sig. Og der spiller vi som voksne en afgørende rolle. Fordi læselyst kan initieres af miljø, kultur og mennesker. Vi er meget mere betydningsfulde, end vi går og tror,” fortæller Pernille Sørensen.

Hav de gode argumenter klar
Det er vigtigt, at vi kommunikerer og visualiserer de gode argumenter for læsning til børnene. Et hurtigt udpluk af argumenter kan være “Når du læser, bliver du bedre til at forstå andre mennesker og deres følelser” eller “Du bliver klogere på din egen og fremmede verdener”. Som lærer er det vigtigt at være beredt på at tage snakken om, hvad litteratur gør godt for. Og hvorfor det er vigtigt ikke bare at læse, men at læse litteratur.

“Skolen er en vanskelig arena, da dens formål er, at børn skal blive så dygtige til at læse som muligt. Mange undervisere italesætter, hvorfor det er vigtigt at læse. Men det er nytteværdien af at læse, som de fortæller om. Læsning som et redskab. De kommer mere til at pege på færdighederne og ikke så meget på læseoplevelser- ne,” fortæller Pernille Sørensen og fortsætter: “Vi skal tale læsningens potentiale op og argu- mentere for litteraturen. Det glemte jeg selv at gøre, da jeg underviste som lærer.”

Pernille Sørensen peger også på, at vi allerede ved, hvad der giver børn læselyst. Det er blandt andet kombinationen af gode læsevaner og tilstrækkelige læsekompetencer, synligt læsende rollemodeller og ikke mindst et miljø, der tilbyder rig adgang til god og relevant litteratur, som kan læses og bruges sammen med andre jævnaldrende. Det er ikke ligegyldigt, hvilke bøger børn bliver præsenteret for. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan læsning praktiseres.

“Børnene har brug for hjælp til at finde de gode historier. Og så skal vi huske, at læsetræningslitteratur ikke nødvendigvis er relevant litteratur for børnene. Vi skal tale med dem om, hvad de er optagede af. Og ikke mindst give dem mulighed for at dele læseoplevelsen med hinanden,” fortæller Pernille Sørensen.

De største benspænd
Den største konkurrent til læselysten er skærmen. Desværre vinder den underholdningsværdi, der er ved fx at game eller være på sociale medier, ofte over bogen.

“Der er en langsommelighed over læsning, som kan være en udfordring for børnene. Der kan gå lidt tid, før man er grebet af en bog. Men det skal vi tale med børnene om. Tale om forventninger og den investering, som de skal lægge i læsningen for at komme ind i bogen,” siger Pernille Sørensen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvad læseformålet er. Og ikke mindst at børnene selv er opmærksomme på læsningens formål. Læseformålet kan være at få en god oplevelse, træne sin læsefærdighed eller at lære noget nyt.

“Det handler ikke om, at børn ikke skal sidde med en skærm. Det handler om, vi skal hjælpe børnene med at se læsning som andet end et redskab. Og at vi skal hjælpe dem med at prioritere i deres tid, så der også er plads til gode læseoplevelser,” afslutter Pernille Sørensen.

3 gode aktiviteter fra læseekspert Pernille Sørensen

1: Bogbyttereoler bringer litteraturen tættere på
Hvad: En bogbyttereol er en reol, hvor man kan sætte de bøger, man gerne vil give videre til andre, og i stedet snuppe en anden med hjem. 

Hvordan: Stil bogreolen et centralt sted, hvor der er meget gennemgang. Lav et opslag over reolen, som fortæller om konceptet. Gør børn, forældre og kolleger opmærksomme på reolen. Pep gerne reolen op med maling og pynt, hvis du har tid. Husk at vedligeholde reolen, så den hele tiden fremstår aktuel og indbydende. 

Hvorfor: Litteraturen skal være synlig for eleverne, og den skal være lettilgængelig. Det kræver, at eleverne rent fysisk får bøgerne placeret i deres miljø. Og gerne på et centralt sted, så de hele tiden bliver mindet om, at litteraturen er lige foran dem. 

2: Booktalks som et talerør til og mellem børnene
Hvad: En booktalk er en formidlingsform, hvor eleven eller læreren præsenterer en bog, fx for klassen. Du kan også målrette booktalken til en bestemt målgruppe eller have et tema som udgangspunkt. 

Hvordan: Du kan lave booktalken hvor som helst. Udenfor, indenfor – det er op til dig. Dog er det oplagt at lave den på biblioteket, da I efter booktalken sammen
kan gå på jagt efter nye bøger at læse. Børnene selv kan også stå for at lave booktalks for andre børn. 

Hvorfor: Formålet er, at tilhørerne gribes, begejstres og inspireres til selv at læse bogen efterfølgende. Booktalks skaber rum for at tale om, hvad der fænger ved bøger. Eleverne kan blive inspireret til at læse noget nyt – især kan de blive inspireret af hinanden. Hvis nogen har fingeren på pulsen, når det kommer til spændende litteratur, så er det eleverne selv. 

3: Læseklubber, der deler læseoplevelser
Hvad: Læseklubben kan opstå ud fra en fælles interesse eller fælles glæde ved at læse eller lytte til litteratur. Læseklubben kan også dannes for at skabe socialt samvær, styrke fællesskaber og danne nye venskaber. 

Hvordan: 4-8 børn sammen med en læseglad voksen læser sammen og taler om interessante bøger. Det kan også være, at læseklubben skal undersøge et bestemt emne gennem litteraturen. Det er vigtigt, at der bliver sat en fast ramme om læseklubben, så eleverne ved, hvad de får ud af at være med. Læseklubben kan afholdes fysisk eller virtuelt. 

Hvorfor: I læseklubben kan eleverne dele deres læseoplevelser med hinanden. Men læseklubber giver ikke blot mulighed for at læse sammen. Det sociale fællesskab kan også booste den enkeltes gåpåmod i forhold til læsningen.