Gå til hovedindhold
  • Køb læremidler
    • Fokus på
      • Digitale læremidler
      • Fagfornyelsen
      • Fri- og letlæsning
      • Matematikvanskeligheder
      • Ordblindhed
      • Kompetenceudvikling
      • Differentiering
    • De store fag
      • Dansk
      • Matematik
    • Fremmedsprog
      • Engelsk
      • Tysk
      • Fransk
      • Spansk
    • Naturfag
      • Natur/teknologi
      • Geografi
      • Biologi
      • Fysik/kemi
      • Teknologiforståelse
    • Kulturfag
      • Kristendomskundskab
      • Historie
      • Samfundsfag
    • Praktiske Fag
      • Musik
      • Idræt
      • Billedkunst
      • Håndværk og design
      • Madkundskab
    • FRI LEG MED ALLE VORES LÆREMIDLER

      Bestil 30 dages gratis prøveadgang

  • Inspiration
  • Mød os
    • Forlaget
      • Om forlaget
      • Medarbejdere
    • Mød os
      • Brugerpanel
      • Forfattere og illustratorer
      • Magasiner
    • Book os
      • Find din konsulent
      • Få faglig sparring
    • Kontakt
      • Kontakt kundesupport
      • FAQ
  • Få hjælp
  • Se dine adgange
Header right menu
  • Search
Se kurv
User
  • Abonnementer og aftaler
  • Log ind
Reset search
Der er ingen resultater

Resultater på bøger ()

Resultater på andre sider ()

Se alle resultater
  • Hjem
  • /
  • Dansk
  • /
  • Artikler
  • /
  • Børn er ikke født med læselyst
    Børn er ikke født med læselyst

Børn er ikke født med læselyst

“Børn gider ikke at læse.” Vi har hørt det før. Ifølge forfatter Pernille Sørensen er det ikke sandt. For børn vil faktisk gerne læse. Men vi voksne skal hjælpe børnene med at få læselysten til at opstå. 

A

Skrevet afAngelica Petersen

Dato 01/06/2022

laeselyst_artikel-uge-22_final.jpg

”Quickfixes til at skabe læselyst hos børn findes ikke. Læselysten bliver ikke bare løst med højtlæsning i klassen. Der skal være opmærksomhed hele vejen rundt,” starter Pernille Sørensen. Hun er forfatter til bogen Læselyst i skole og SFO og har arbejdet med læsning i mange år.

“Læselyst kan defineres som en trang til eller et ønske om at læse. En trang, som kan opstå, når de rette forudsætninger er til stede. Læselyst er ikke noget, man er født med. Der ligger et stort potentiale i 'kan'. Læselyst kan udvikle sig. Og der spiller vi som voksne en afgørende rolle. Fordi læselyst kan initieres af miljø, kultur og mennesker. Vi er meget mere betydningsfulde, end vi går og tror,” fortæller Pernille Sørensen.

Hav de gode argumenter klar
Det er vigtigt, at vi kommunikerer og visualiserer de gode argumenter for læsning til børnene. Et hurtigt udpluk af argumenter kan være “Når du læser, bliver du bedre til at forstå andre mennesker og deres følelser” eller “Du bliver klogere på din egen og fremmede verdener”. Som lærer er det vigtigt at være beredt på at tage snakken om, hvad litteratur gør godt for. Og hvorfor det er vigtigt ikke bare at læse, men at læse litteratur.

“Skolen er en vanskelig arena, da dens formål er, at børn skal blive så dygtige til at læse som muligt. Mange undervisere italesætter, hvorfor det er vigtigt at læse. Men det er nytteværdien af at læse, som de fortæller om. Læsning som et redskab. De kommer mere til at pege på færdighederne og ikke så meget på læseoplevelser- ne,” fortæller Pernille Sørensen og fortsætter: “Vi skal tale læsningens potentiale op og argu- mentere for litteraturen. Det glemte jeg selv at gøre, da jeg underviste som lærer.”

Pernille Sørensen peger også på, at vi allerede ved, hvad der giver børn læselyst. Det er blandt andet kombinationen af gode læsevaner og tilstrækkelige læsekompetencer, synligt læsende rollemodeller og ikke mindst et miljø, der tilbyder rig adgang til god og relevant litteratur, som kan læses og bruges sammen med andre jævnaldrende. Det er ikke ligegyldigt, hvilke bøger børn bliver præsenteret for. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan læsning praktiseres.

“Børnene har brug for hjælp til at finde de gode historier. Og så skal vi huske, at læsetræningslitteratur ikke nødvendigvis er relevant litteratur for børnene. Vi skal tale med dem om, hvad de er optagede af. Og ikke mindst give dem mulighed for at dele læseoplevelsen med hinanden,” fortæller Pernille Sørensen.

De største benspænd
Den største konkurrent til læselysten er skærmen. Desværre vinder den underholdningsværdi, der er ved fx at game eller være på sociale medier, ofte over bogen.

“Der er en langsommelighed over læsning, som kan være en udfordring for børnene. Der kan gå lidt tid, før man er grebet af en bog. Men det skal vi tale med børnene om. Tale om forventninger og den investering, som de skal lægge i læsningen for at komme ind i bogen,” siger Pernille Sørensen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvad læseformålet er. Og ikke mindst at børnene selv er opmærksomme på læsningens formål. Læseformålet kan være at få en god oplevelse, træne sin læsefærdighed eller at lære noget nyt.

“Det handler ikke om, at børn ikke skal sidde med en skærm. Det handler om, vi skal hjælpe børnene med at se læsning som andet end et redskab. Og at vi skal hjælpe dem med at prioritere i deres tid, så der også er plads til gode læseoplevelser,” afslutter Pernille Sørensen.

3 gode aktiviteter fra læseekspert Pernille Sørensen

1: Bogbyttereoler bringer litteraturen tættere på
Hvad: En bogbyttereol er en reol, hvor man kan sætte de bøger, man gerne vil give videre til andre, og i stedet snuppe en anden med hjem. 

Hvordan: Stil bogreolen et centralt sted, hvor der er meget gennemgang. Lav et opslag over reolen, som fortæller om konceptet. Gør børn, forældre og kolleger opmærksomme på reolen. Pep gerne reolen op med maling og pynt, hvis du har tid. Husk at vedligeholde reolen, så den hele tiden fremstår aktuel og indbydende. 

Hvorfor: Litteraturen skal være synlig for eleverne, og den skal være lettilgængelig. Det kræver, at eleverne rent fysisk får bøgerne placeret i deres miljø. Og gerne på et centralt sted, så de hele tiden bliver mindet om, at litteraturen er lige foran dem. 

2: Booktalks som et talerør til og mellem børnene
Hvad: En booktalk er en formidlingsform, hvor eleven eller læreren præsenterer en bog, fx for klassen. Du kan også målrette booktalken til en bestemt målgruppe eller have et tema som udgangspunkt. 

Hvordan: Du kan lave booktalken hvor som helst. Udenfor, indenfor – det er op til dig. Dog er det oplagt at lave den på biblioteket, da I efter booktalken sammen
kan gå på jagt efter nye bøger at læse. Børnene selv kan også stå for at lave booktalks for andre børn. 

Hvorfor: Formålet er, at tilhørerne gribes, begejstres og inspireres til selv at læse bogen efterfølgende. Booktalks skaber rum for at tale om, hvad der fænger ved bøger. Eleverne kan blive inspireret til at læse noget nyt – især kan de blive inspireret af hinanden. Hvis nogen har fingeren på pulsen, når det kommer til spændende litteratur, så er det eleverne selv. 

3: Læseklubber, der deler læseoplevelser
Hvad: Læseklubben kan opstå ud fra en fælles interesse eller fælles glæde ved at læse eller lytte til litteratur. Læseklubben kan også dannes for at skabe socialt samvær, styrke fællesskaber og danne nye venskaber. 

Hvordan: 4-8 børn sammen med en læseglad voksen læser sammen og taler om interessante bøger. Det kan også være, at læseklubben skal undersøge et bestemt emne gennem litteraturen. Det er vigtigt, at der bliver sat en fast ramme om læseklubben, så eleverne ved, hvad de får ud af at være med. Læseklubben kan afholdes fysisk eller virtuelt. 

Hvorfor: I læseklubben kan eleverne dele deres læseoplevelser med hinanden. Men læseklubber giver ikke blot mulighed for at læse sammen. Det sociale fællesskab kan også booste den enkeltes gåpåmod i forhold til læsningen.

Del artiklen

Copy link Share via Linkedin

Nøgleord

DanskLæseglæde

Blå bog

Pernille Sørensen

Pernille Sørensen er uddannet lærer og forfatter til bogen Læselyst i skole og SFO fra Akademisk Forlag. Hun er sprog- og læsekonsulent i Faxe Kommune, hvor hun leder literacyindsatsen på hele 0-18-års-området. Pernille Sørensen er desuden medforfatter til bogen Læseforståelsens fantastiske fire og flere læsefaglige forløb på Alineas danskportal.

Læremiddel

Læselyst i skole og SFO

Læselyst er afgørende for udviklingen af en god læsefærdighed – og dermed også for en funktionel læsekompetence. Men hvordan får du vakt børnenes læselyst?

Denne bog viser, hvordan du kan omsætte den forskningsbaserede viden, vi har om læsning, til pædagogisk og didaktisk praksis, så læselysten fremmes hos børn og unge. Og på måder, så det er sjovt, både i skole og SFO.

Læs mere
laeselyst_kampagne.jpg

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

Klods-Hans-metoden: Væk elevernes nysgerrighed
Kenneth Jacobsen Bøye
17 min.

Klods-Hans-metoden: Væk elevernes nysgerrighed

Dansk
  • Læseglæde
  • Motivation
Mike - Kan man tolke en tekst forkert

Kan man tolke en tekst forkert?

Dansk
Tværfagligt
  • Differentiering
Kan man tolke en tekst forkert?
Dansk
Tværfagligt

Kan man tolke en tekst forkert?

Lærer Mike Taagehøj synes, at undervisningen er meget givende, når elever tolker en tekst helt anderledes, end han selv gør. En tolkning er bedre end tavshed, fordi det skaber noget debat. Få hans perspektiv på ”fejl”, når det handler om analyse og tolkning.
  • Differentiering
Hanne Panduro

Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst

Dansk
  • Læseglæde
Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst
Dansk

Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst

Lærfest i København løb af stablen den 4.-5. marts. Var du en af dem, der ikke kunne være der, får du her alle guldkorn fra fri-og letlæsningsredaktør Hanne Panduros oplæg, der handlede om at gøre ALLE elever til læsere.   

  • Læseglæde
Grafik: DM i bogmærke

Bliv danmarksmester i bogmærke

Dansk
  • Motivation
  • Praksisfaglighed
Bliv danmarksmester i bogmærke
Dansk

Bliv danmarksmester i bogmærke

Alinea og Carlsen har teamet op og afholder DM i bogmærke for landets skoleklasser. Design jeres helt egne bogmærker og deltag i konkurrencen om en pakke med alt, hvad I har brug for til at holde en kæmpe bogfest – og ikke mindst en kæmpe stak af det trykte bogmærke samt titlen som danmarksmester i bogmærke.
  • Motivation
  • Praksisfaglighed
Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der er Nordens største mediekoncern. Som erhvervs-drivende fond har Egmont i mere end 100 år brugt en del af overskuddet på at hjælpe andre. I dag bruger Egmont omkring 100 millioner kroner om året på at støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige i at uddanne sig, have en aktiv stemme i samfundet og skabe et godt liv.
Vi hører også under et af Danmarks største og førende læringshuse, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, sammen med Akademisk Forlag, Praxis, GoTutor (herunder i  Norge), Ordblindetræning og Forstå.

Kundeservice

Få hjælp til køb af læremidler
Alle skoledage: 10-15

70 25 46 66 Skriv til os

Nyhedsbrev
  • Få inspiration og viden til din undervisning
Teknisk support

Få hjælp til teknik og adgange
Alle skoledage: 8-16

70 23 46 66 Skriv til os

Oftest stillede spørgsmål
  • Læs de oftest stillede spørgsmål til vores produkter, køb og levering
Mit Alinea
  • Gå til MinSide
Receptionen

Vognmagergade 11 
1120 København K

70 24 00 00

dan epaymentvisa electron epaymentjcb epaymentvisa epaymentmastercard epaymentmaestro epayment
Mød os
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
  • Linkedin

© Alinea 2026

Cookie- & privatlivspolitik

Handelsbetingelser

CVR 76351910