Gå til hovedindhold

Dine elever bliver aldrig for gamle til oplæsning

At læse op er en aktivitet, man forbinder med de mindre klasser og småbørn. Men der er mange fordele ved at læse op for de store elever også, lyder det fra eksperter.

kenneth_artikel-top-uge-46.jpg
Mads Siggaard Andersen

Marianne Hundebøls elever sidder klar i klasseværelset. Det er tid til at læse op, og de er helt stille. Hvis en knappenål faldt til jorden, ville man kunne høre den. Marianne Hundebøl går i gang med at læse op. Eleverne lytter intenst, og fantasien begynder at vandre.

Det er en situation, som mange lærere sikkert kender. Men hvad der adskiller sig i denne situation, er, at eleverne går i 8. klasse. Marianne Hundebøl er læremiddelforfatter, CFU-konsulent og lærer ved Sct. Mariæ Skole i Aalborg, og oplæsning har altid været hendes kæphest. Hvor oplæsning er en selvskreven del af indskolingens dansktimer, så forsvinder aktiviteten ofte i udskolingen, påpeger Marianne Hundebøl.

Men det burde ikke være sådan, for der er mange vigtige fordele ved oplæsning. Også for udskolingseleverne. Hun fremhæver især det sociale aspekt, som gør dansk til meget mere end et fag. Nemlig et fællesskab.

“Det er vanvittigt vigtigt at være fælles om noget i en klasse. Og det er det, oplæsningen kan. Den skaber et fællesskab,” siger Marianne Hundebøl og fortsætter: “Vi har en verden, der er så fragmenteret. Vi er hurtigt videre til det næste. Oplæsningen giver et åndehul, hvor det bare er os og teksten. Det er en måde at få faget til at leve på. Der kommer en puls. Og så lærer eleverne at fordybe sig.”

Luk
HØJTLÆSNING VS. OPLÆSNING

Højtlæsning og oplæsning bliver ofte blandet sammen. Højtlæsning er, når teksten bliver gengivet en til en. Der læser du højt for at vise, at du kan læse teksten. Oplæsning er, når du er tekstens højtaler. Du bruger alle virkemidler: stemme, krop og betoning. Du gør teksten levende.

Træner empatimusklen
Kenneth Jakobsen Bøye er redaktør og forfatter hos Alinea, og er også forkæmper for oplæsning i de større klasser. Han ser både faglige og sociale fordele ved at læse op for udskolingselever.

“Unge mennesker sidder ofte alene foran en skærm. Det er en helt anderledes oplevelse at få læst op sammen med sine klassekammerater. Sammen oplever man mangfoldighed, og får udvidet sin horisont. Især når man hører, hvordan ens kammerater oplever og reagerer på teksten. Det træner elevernes empatimuskel,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.

Alle oplever tekster forskelligt. Men oplæsningen giver et fælles ståsted, hvorfra man kan dele oplevelsen med hinanden. Og netop den fælles oplevelse gør hele forskellen. Klassekammeraternes oplevelse og reaktion på teksten kan overraske og give et helt nyt perspektiv på historien.

“Jeg kan huske, at jeg havde en 8. klasse, hvor jeg læste et digt op af Emil Aarestrup. Digtet havde et erotisk tema. Da jeg havde læst op, var der helt stille. Så rakte en af drengene hånden op. Med røde kinder sagde han: ‘Hvis du vidste, hvilke billeder der danner sig i mit hoved lige nu, så ville du aldrig turde læse det digt op for os!’ Og så havde vi en lang snak om digtes billedskabende effekt. Den snak ville nok ikke være kommet frem, hvis de blot havde læst for sig selv,” fortæller Kenneth Jakobsen Bøye.

Kenneth Jakobsen Bøye og Marianne Hundebøl peger begge på, at visse tekster som fx lyrik og prosa fortjener at blive læst op. Ved oplæsning betones det, der skal betones.

Oplæsning giver et åndehul, hvor det bare er os og teksten

Marianne Hundebøl, forfatter, lærer og CFU-konsulent

Alle får det samme udgangspunkt
Ud over at åbne elevernes horisont og styrke fællesskabet, er oplæsning også en god måde at udvikle elevernes sprogkundskaber på. Det kan børnesprog- forsker Laila Kjærbæk nikke genkendende til.

“Oplæsning er en god ide, for det kan noget. Talesprog og skriftsprog adskiller sig fra hinanden, og det at lytte til andet end talesprog er en stor fordel. Eleverne skal lytte til længere og velstrukturerede sætninger, som de normalt ikke ville møde i dagligdagen,” fortæller Laila Kjærbæk.

Det er svært at sige undervisning uden at sige differentiering. Lige netop oplæsning er det perfekte værktøj til differentiering, fordi alle elever får det samme udgangspunkt uanset læseniveau.

“Nogle elever får måske ikke læst så meget selv, fordi de har læseudfordringer. Det kan være, de læser langsomt, har læsevanskelig- heder eller er ordblinde. Derfor er de på overarbejde, når de skal læse. Og så forsvinder dybdeforståelsen,” siger Laila Kjærbæk.

Det betyder også, at eleverne vil møde flere forskellige tekster, end hvis de læste selv.

“Hvis læreren er god til at læse op, vil lærerens begejstring smitte. Det er en god måde at få inddraget eleverne på. Et særlig interessant aspekt er muligheden for dialog bagefter. Her kan eleverne virkelig komme på banen og ræsonnere over teksten sammen, fordi de alle har det samme udgangspunkt,” fortæller Laila Kjærbæk og fortsætter: “Hvis man kan stille et dilemma op ud fra teksten, hvor der ikke bare er ét svar, vil man opleve et helt andet engagement fra eleverne. Jeg har oplevet, at snakken fortsætter i frikvarteret, hvis det er spørgsmål, som giver anledning til refleksion.”

Luk
9 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL LÆSE OP FOR DINE UDSKOLINGSELEVER

Marianne Hundebøl og Kenneth Jakobsen Bøye er store fortalere for oplæsning. Her er en håndfuld tips til, hvordan du kan gribe det an.

 

  1. Læs kun tekster op, som du selv synes er gode.
  2. Skab et rum og et sceneskift, når du læser op. 
  3. Vælg korte tekster. 
  4. Begrund, hvorfor du læser op. 
  5. Læs aldrig en tekst op, som du ikke har øvet. 
  6. Du behøver ikke lave stemmer. Du skal bare tage ejerskab over teksten. 
  7. Hav fornemmelse for tekstens rytme. 
  8. Afsæt den nødvendige, og gør det ikke, lige, inden det ringer ud. 
  9. Gør det igen og igen. Du rammer ikke plet hver gang. 

  

En “barnlig aktivitet”
Hvis oplæsning er så givende, kan man spørge sig selv, hvorfor oplæsning forsvinder i de ældre klasser. Der er flere aspekter i det, men traditioner og tid er en vigitg faktor.

“Tradition spiller en stor rolle. Oplæsning ses som en barnlig aktivitet. Det er mærkeligt, for der er ikke noget, der stimulerer mere end netop oplæsning. Jeg møder ofte argumentet om, at lærerne ikke har tid. Men den kan man også vende om og sige,
at man ikke har tid til at lade være – tænk, at man kan nå så meget på en gang,” siger Kenneth Jakobsen Bøye.

Marianne Hundebøl møder også argumentet med manglende tid. Men man skal huske, at oplæsning er en del af Fælles mål, og at eleverne desuden møder oplæsning som en del af prøveform b i den afsluttende prøve.

Også Laila Kjærbæk peger på tid som et problem. Hun ville ønske, at skolerne blev sat mere fri, så lærerne selv fagligt kunne vurdere, hvad tiden skal bruges på.

“Jeg forstår godt, at de ikke synes, de har tid til det. Det er ærgerligt. Bare fordi eleverne har lært at læse, betyder det jo ikke, at de automatisk får gode vaner til at blive ved med at læse gode tekster og bøger,” fortæller Laila Kjærbæk.

Men hvad der er sikkert, er, at man aldrig kan blive for gammel til oplæsning. Også selvom eleverne måske synes, det er lidt barnligt i starten. Det handler om at bryde den fortælling og vænne eleverne til oplæsning som en undervisningsaktivitet.

“Min mor på 75 år har stor glæde af at lytte til lydbøger, som jo også er en oplæsning. Man skal se oplæsning som et supplement. For det kan noget andet end at sidde og læse selv. Jeg køber simpelthen ikke argumentet med, at man kan blive for gammel til oplæsning,” slutter Laila Kjærbæk.

kampagnefelt_495x465.jpg

MODVÆRK

Modværk er stor litteratur i et lille format. Serien består af en række værker med vedkommende fortællinger i ord og billeder til udskolingen. Ofte griber skrift og illustrationer ind i hinanden.

Værkerne kan bruges i litteraturundervisningen og til værklæsning. De rummer temaer, som optager elever i udskolingen, og kan også bruges i forbindelse med fordybelsesområder: klimaangst, køn, at føle sig forkert, ensomhed, venskab.