Mange elever får et chok, når tomme kladdehæfter introduceres i 4. klasse, og den vante stilladsering fra indskolingens elevbøger ophører i takt med, at matematikken bliver mere udfordrende. Pludselig skal de selv stille regnestykker op og forholde sig til ternet papir:
”Det er en stor mundfuld for eleverne, når de på mellemtrinnet bliver mødt af mere læsning og flere faglige begreber, som de skal forstå og navigere i. Mange har endnu ikke udviklet metoder til at organisere deres tanker og skelne mellem, hvad der er vigtig information, og hvad der ikke er,” forklarer Dorte Vestergaard Hansen.
Hun er matematiklærer på Hareskov Skole og er en af forfatterne bag Alineas matematiksystem Reflex, hvori der bevidst arbejdes med at hjælpe eleverne godt videre fra engangsbøgerne i indskolingen til flergangsbøgerne på mellemtrinnet gennem genkendelighed og en blid overgang.
”Det er vigtigt at sikre den genkendelighed, så eleverne kan relatere til det, der foregår, ellers er der risiko for, at de falder fra, udvikler et negativt fagsyn eller i værste fald bliver bange for matematik,” siger hun og uddyber:
”På mellemtrinnet begynder matematikken at blive mere abstrakt, og det får i højere grad eleverne til at spørge, hvad de skal bruge det til. Her skal man som lærer bygge bro for eleverne og arbejde med stilladsering, så matematik ikke opleves som et ukendt land – og man skal være klar på at svare, at matematik tilbyder værktøjer for tænkning, der kan bruges i mange sammenhænge.”
Det svære skift fra indskoling til mellemtrin i matematik
1: Skab et fælles sprog
Brug tid på at opbygge et fælles sprog i og om matematik i klassen, så eleverne får en fælles forståelse.
2: Stilladser det skriftlige arbejde
Tag eleverne i hånden og vis dem, hvordan de kan arbejde med at notere deres tanker ned. Giv dem hjælp til at håndtere processer som modellering, problembehandling og undersøgende arbejde.
3: Gør matematik genkendeligt
Forsæt med at anvende konkrete materialer og med at lege og spille på mellemtrinnet, så eleverne kan genkende faget fra indskolingen.
Kilde: Dorte Vestergaard Hansen
Forskellige rammer og forventninger
Vigtigheden af brobygning i overgange understreges også af Mette Thompson, matematikkonsulent fra Helsingør Kommune og en del af Undervisningsministeriets ekspertgruppe fra 2022, som står bag rapporten Fælles udvikling af matematik. Hun siger: ”Overgangsproblematikken handler om flere forskellige ting,” og peger på, at der er tre ting, som kan spille ind:
”Man kan opleve en problematik, hvis skolen ikke har en fælles forståelse af, hvad matematik er og skal være, hvis rammerne og forventningerne er for forskellige, hvilket giver markante forskelle på, hvordan der undervises, og hvilke materialer der anvendes, samt endelig hvis vi mangler kendskab til hinandens praksis på tværs af trin.”
Trods mange forsøg og enighed om, at overgangen mellem 3. og 4. klassetrin er særligt udfordret i matematik, er udfordringen dog stadig ikke løst. Hvilket, ifølge Mette Thompson, kan omhandle skiftet fra engangs- til flergangsbøger:
”Engangsbøgerne har den ’bivirkning’, at eleverne får en oplevelse af, at man er dygtig til matematik, hvis man kan udfylde siderne hurtigt. Så når eleverne skifter til flergangsbøgerne ændres tempoet, og de skal turde at sidde mere fast i matematikken. Det vil derfor være godt, hvis vi får ændret opfattelsen af, hvor meget vi skal nå i matematik og i stedet får et øget fokus på fordybelse. Vi skal hellere forstå end at nå.”
Genkendelighed gør forskellen
En anden væsentlig faktor, som kan gøre overgangen udfordrende, handler om kommunikation. For hvor indskolingslærere typisk er gode til at introducere matematikken med masser af mundtlighed og konkrete materialer, så bliver spil, leg og bevægelighed typisk brugt mindre på mellemtrinnet. Ikke fordi lærerne ikke længere er kreative og legende, men fordi fokusset skifter i matematik mod det mere abstrakte, hvor der stilles højere krav til elevernes matematikforståelse.
”Det er vigtigt, at eleverne møder nogle af de samme opgavetyper og processer på mellemtrinnet, som de har arbejdet med i indskolingen, så det, der foregår i matematik, opleves velkendt,” siger Dorte Vestergaard Hansen og uddyber:
”Vi skal fortsat arbejde med den vigtige begrebsforståelse. På den måde hjælper vi eleverne med at udvikle kommunikationen i takt med, at faget også udvikler sig. I indskolingen har vi fx bedt eleverne om at fortælle om en undersøgelse, mens vi på mellemtrinnet vil udvide og bede dem om at forklare deres undersøgelse.”
På den måde kan matematikundervisningen udvikle sig blot ved at ændre på brugen af udsagnsord, og rammen om det, der foregår, vil stadig være genkendelig for eleverne.
”Vi skal bruge tid på at skabe et fælles sprog i og om matematik i klassen,” pointerer hun.
”Og så skal vi hjælpe eleverne med at selektere i deres tanker og vise dem, hvordan de kan notere i matematik. Tidligere blev kladdehæftet brugt til at opstille regnestykker, holde orden og tegne skitser og konstruktioner i geometri. I dag skal eleverne arbejde digitalt med kommunikation i matematik, og kladdehæftet er blevet et mere uformelt værktøj, som i højere grad skal hjælpe eleverne til at fastholde deres tanker gennem skriblerier og notatteknikker. Det er værktøj, som de kan bruge i deres proces med at forstå matematikken,” slutter Dorte Vestergaard Hansen.
