Ifølge Regitze Flannow, formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, er AI i grundskolen lidt af en broget cocktail. Nogle steder er engagerede lærere allerede godt i gang med at afprøve teknologien i undervisningen. Andre steder er rammerne uklare, og eleverne må selv gætte sig frem.
Magnus Hermann, fhv. Forperson for Danske skoleelever, kalder det ligefrem “det vilde vesten”. Brugen af AI kan være vidt forskellig fra skole til skole, fra lærer til lærer – og nogle gange fra fag til fag i samme klasse.
Men midt i usikkerheden er der også enighed: AI er kommet for at blive. Og skolen har et ansvar for at lære eleverne både at bruge og forstå teknologien.
For og imod – på samme tid
Mikkel Aslak, lærer, forfatter og konsulent, formulerer det måske mere præcist: Han er “for og imod” AI i grundskolen.
For, fordi teknologien er her, og fordi eleverne kommer til at bruge den uanset hvad. Imod, fordi der er undervisningssituationer, hvor eleverne netop skal arbejde uden AI.
“Det handler ikke bare om at bruge AI. Det handler også om at forstå AI,” siger han.
Når elever forstår, hvad AI kan – og ikke kan – bliver det også lettere at tale om, hvornår teknologien skal lægges væk. For AI skal ikke bruges til alt. Den skal bruges, når den giver faglig og didaktisk mening.
Og vigtigst af alt: AI må ikke blive en genvej uden læring. Ifølge Mikkel Aslak er en af de største misforståelser, at AI først og fremmest skal gøre undervisningen mere effektiv. I skolen er målet ikke fart, men fordybelse. Ikke hurtigere produkter, men stærkere læreprocesser.
Processen er vigtigere end produktet
Den pointe går igen hos Pernille Rosenkvist, redaktionschef for matematik og naturfag hos Alinea, og Melissa Hansen, lærer i Nuuk. I et fælles projekt lod de elever bruge AI til at illustrere vandets kredsløb.
På overfladen en klassisk naturfagsopgave. Men da eleverne promptede AI’en, opdagede de hurtigt, at “lav vandets kredsløb” ikke var nok. De måtte bruge fagbegreber, justere deres formuleringer, vurdere output og diskutere, hvad der manglede.
Her blev AI ikke bare et værktøj til at skabe et billede. Det blev et vindue ind i elevernes tænkning.
“Fokus skal være på processen frem for produktet,” siger Melissa Hansen. “Det er ikke i slutresultatet, læringen sker. Det er i processen derhen.”
Pernille Rosenkvist understreger, at den didaktiske ramme er afgørende. Hvis eleverne får frie rammer til bare at bruge AI, risikerer de at ende med flotte produkter uden faglig forståelse. Derfor skal læreren stadig sætte mål, rammer og retning.
En demokratisk opgave
For Melissa Hansen i Nuukhandler AI ikke kun om undervisningsdifferentiering eller smartere opgaver. Det handler også om elevernes mulighed for at navigere i en verden med fake news, AI-genererede billeder og politiske spændinger.
Elever skal forstå, at AI kan tage fejl, opdigte kilder og skabe overbevisende falske videoer. De skal ikke nødvendigvis kende teknologien som ingeniører, men de skal kunne stille kritiske spørgsmål til det, de ser og læser.
Her er Magnus Hermann enig: Elever skal ikke bare lære at bruge AI. De skal lære at forstå den.
Læreren bliver kun vigtigere
“Hvis AI kan generere alt, hvad skal vi så med læreren?”, kunne man fristes til at spørge. For Mikkel Aslak er svaret enkelt: Det er læreren, der skal sætte rammerne og hjælpe eleverne med at vælge teknologien til og fra. AI må nemlig aldrig erstatte det, han kalder skolens fundament: "relationerne, øjenkontakten og det levende ord". Når vi bringer AI i spil, skal vi gøre det på en måde, hvor vi beskytter netop det menneskelige.
AI i grundskolen er derfor hverken et ja eller nej. Det er et hvornår, hvorfor og hvordan.
Og måske er det netop her, skolens vigtigste opgave ligger: at gøre eleverne kloge nok til både at bruge teknologien – og vide, hvornår de skal lade være.
Lyt til Alinea LYDs tre episoder om AI i grundskolen, og få konkrete eksempler, faglige perspektiver og vigtige samtaler om didaktik, dannelse og fremtidens skole.
