Måske du kender det? En elev er færdig lang tid før de andre med den opgave, du har stillet. En anden arbejder bevidst langsommere for ikke at modtage flere opgaver af samme art. Begge er eksempler på højtbegavede elever, som mangler faglige udfordringer.
”Højtbegavede elever trives sjældent med gentagne træningsopgaver, fordi de lærer hurtigt, gennemskuer systemer og mønstre, ofte tænker mere logisk og har en stærk talforståelse,” siger Stine Vad. Hun er matematikvejleder og har i flere år interesseret sig for undervisning af højtbegavede elever.
”Du kan godt give højtbegavede elever opgaver, der har en højere sværhedsgrad, men jeg vil være påpasselig med at give dem næste års bøger i samme grundsystem, da de ofte mangler forudsætningen for stoffet og risikerer at møde den samme situation igen året efter,” forklarer hun og tilføjer:
”Vi ved fra Kirsten Baltzer, at nogle elever kan få en følelse af at stå uden for det faglige fællesskab – og at det også kan påvirke dem socialt, fordi deres lyst til at lære får dem til at føle sig forkerte.”
En effektiv løsning
I stedet for at lade de højtbegavede elever arbejde med næste års pensum anbefaler Stine Vad en mere tilpasset undervisningsform. Hun foreslår ABC-modellen, som hjælper med at differentiere undervisningen og gør den mere spændende for alle i klassen:
”Det er vigtigt, at vi skaber et læringsmiljø, hvor de højtbegavede elever oplever forståelse, motivation og glæde ved at lære, og her kan det være en god idé at tænke et par ABC-forløb og -aktiviteter ind om året. Modellen er et effektivt redskab, fordi den giver højtbegavede elever mulighed for at arbejde med kompleksitet og udvikle egne idéer, samtidig med at de bevarer fællesskabet ved at arbejde med det samme indhold som resten af klassen.”
Sådan fungerer modellen
ABC-modellen er oprindeligt udviklet af Kirsten Baltzer og er en metode, som gør det muligt for elever med forskellige faglige niveauer at arbejde med det samme område eller tema på en måde, som passer til deres individuelle styrker og udfordringer. C er det højeste niveau og A det mere grundlæggende.
”Som udgangspunkt er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan opgaverne konstrueres. Det er vigtigt først at lave opgaver til de sværeste niveauer – det vil sige B og C – og derefter tilpasse dem til det nemmere A-niveau. På den måde sikrer du, at alle dine elever bliver udfordret mest muligt, i stedet for at starte let, hvor det kan være vanskeligt at gøre stoffet sværere senere,” råder Stine Vad.
Modellen kan med fordel kombineres med værksteds- eller stationsundervisning, hvor eleverne enten inddeles i grupper efter niveau eller selv vælger det niveau, de ønsker at arbejde på.
”Den valgte form afhænger ofte af elevernes alder og den konkrete børnegruppe, du står med. Det afgørende er, at eleverne ikke føler sig begrænsede af den kategori, de placeres i – og at de kan se, at de kan bevæge sig mellem niveauerne, som deres kompetencer udvikler sig.”
En god prompt
Når undervisning ud fra ABC-modellen skal planlægges, kan AI være en hjælp.
”Du kan med fordel bruge en AI-platform, fx Open AI, til at støtte din idégenerering. Det kan spare tid i hverdagen og give gode input til differentiering ud fra et fagområde på din årsplan,” siger Stine Vad, som dog anbefaler, at du selv først prøver at lave et forløb uden AI, så du er sikker på at have forstået principperne inden.
Til prompting foreslår Stine Vad en metode, hvor du først tilpasser din prompt til dit undervisningsforløb ved at angive tema, fokus, klassetrin, omfang og metode og derefter kopierer en fast prompt ind (se faktaboks, red.).
”Når svaret bliver genereret, skal du læse svaret grundigt, forholde dig kritisk til outputtet og lave dine egen justeringer, inden du afprøver forløbet. Du kan også supplere og uddybe promptens svar, fx med åbne opgaver eller de rammer, du planlægger for din differentierede undervisning,” slutter Stine Vad.
