Kom godt i gang med Det tænkende klasserum – i alle fag

”Det er uden sammenligning det, der har givet den største forandring i min praksis de år, jeg har været lærer.” 

Sådan siger lærer og forfatter Tina Fuglsig Lauridsen om Det tænkende klasserum. En didaktisk tilgang, der oprindeligt stammer fra Canada og især forbindes med matematikfaget, men som i dag inspirerer lærere i mange forskellige fag. For grundspørgsmålet ”hvordan får jeg mine elever til at tænke?” er ikke kun relevant i matematik. 

Ifølge Tina Fuglsig Lauridsen handler Det tænkende klasserum om at skabe undervisning, hvor eleverne ikke bare leder efter det svar, de tror, læreren gerne vil høre. I stedet skal de have mulighed for at undersøge, afprøve idéer, stille spørgsmål og bruge hinanden aktivt. 

Engagement og tænkning hænger sammen 
Den canadiske professor Peter Liljedahl, som står bag Det tænkende klasserum, peger på engagement som en vigtig indikator for tænkning. Hvis eleverne er engagerede, er der stor sandsynlighed for, at de også tænker. Og hvis engagementet ikke er der, er det værd at stoppe op og undersøge, hvad opgaven eller rammen kalder frem hos eleverne.   

For engagement er svært at skjule. Når eleverne taler sammen, prøver idéer af, vender tilbage til opgaven og bliver ved med at undersøge, sker der noget andet, end når de venter på lærerens næste instruktion. 

Det er netop den energi, Tina Fuglsig Lauridsen fremhæver som noget af det stærkeste ved tilgangen. Eleverne bliver mere selvstændige og fejlmodige. Og de oplever, at deres egne tanker og klassekammeraternes idéer kan bringe dem videre. 

Du behøver ikke begynde forfra
For mange lærere kan Det tænkende klasserum lyde som en stor omlægning af undervisningen. Skal man finde helt nye materialer? Skal hele årsplanen tænkes om? Og lærer eleverne stadig det, de skal?

Ifølge Tina Fuglsig Lauridsen er svaret, at man blot kan begynde i det små. Det handler ikke nødvendigvis om at opfinde en masse nye opgaver. Ofte kan man starte med at kigge på de materialer og aktiviteter, man allerede bruger. Nogle opgaver kan med små justeringer blive til tænkeopgaver, hvis eleverne får mere plads til selv at undersøge og finde veje ind i stoffet. 

Man skal turde lidt kaos 
Når eleverne arbejder med Det tænkende klasserum, kan undervisningen se anderledes ud, end mange er vant til. Der kan være mere bevægelse, mere samtale og mere uforudsigelighed. Det kan føles som kaos. Men det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn. Tværtimod kan det være et tegn på, at eleverne er i gang med at undersøge og tænke sammen. 

Tina Fuglsig Lauridsen understreger, at det kræver mod at give slip. Man skal som lærer turde lade eleverne finde egne veje, også selvom de ikke vælger den vej, man selv havde tænkt. Og man skal turde lade dem være i det ufærdige lidt længere, før man samler op eller giver en forklaring. 

Det er ikke alt eller intet
En vigtig pointe er, at Det tænkende klasserum ikke er en alt eller intet-metode. Man behøver ikke undervise sådan hele tiden. Man kan bruge tilgangen, når det giver mening. Det kan være i en enkelt lektion, som en åbning på et nyt emne, som en undersøgende aktivitet midt i et forløb eller som en måde at samle op på fagligt stof. 

Det gør også tilgangen relevant i mange fag. Det centrale er ikke, hvilket fag man underviser i. Det centrale er, om eleverne får noget meningsfuldt at tænke over. 

Tre gode råd til at komme i gang 

1. Start med en opgave, du allerede har 
Du behøver ikke lave hele din undervisning om. Vælg en opgave fra et materiale, du allerede bruger, og overvej, hvordan den kan blive mere undersøgende. Kan du fjerne en fremgangsmåde? Kan du åbne for flere svar? Kan eleverne selv finde strategien? 

2. Vær tydelig om rammen – og giv så slip
Eleverne skal vide, hvad de skal arbejde med, hvordan de skal samarbejde, og hvad du forventer af dem. Men når rammen er sat, skal du øve dig i ikke at overtage tænkningen. Stil spørgsmål, der hjælper eleverne videre, frem for at give dem næste skridt.  

3. Kig efter engagement 
Når du afprøver Det tænkende klasserum, så læg mærke til elevernes engagement. Taler de sammen? Prøver de idéer af? Argumenterer de? Vender de tilbage til opgaven? Engagement er et stærkt tegn på, at eleverne er i tænkning.