Vores syn på naturen afspejler sig i litteraturen

De seneste år har dyr, planter og træer fået en ny stemme i børne- og ungdomslitteraturen. Det bør dansklærere tage godt imod, da litteratur åbner naturen på en anden måde, end naturvidenskabelige tekster kan, mener DPU-lektor Anna Karlskov Skyggebjerg.

I børnelitteraturen blev isbjørnen engang beskrevet som en trussel, man skulle bekæmpe. I moderne børnelitteratur er isbjørnen et dyr, vi skal beskytte og drage omsorg for.

Isbjørnen er blot et af mange eksempler på dyr, som spiller forskellige roller i børne- og ungdomslitteraturen afhængigt af forfatterens og samtidens syn på naturen.

Det fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg, som er lektor i børns fiktionslæsning ved DPU, Aarhus Universitet.

I Merete Pryds Helles nye værk til udskolingen, Mælkebøtteblod, tager forfatteren udgangspunkt i rødlisten – en fortegnelse over alle truede plante- og dyrearter i Danmark. Merete Pryds Helle er optaget af at vise de unge læsere, at de kan vende deres klimaangst til handling, der tilgodeser naturen.

Dermed er bogen et såkaldt økokritisk værk, fordi den beskæftiger sig med, hvordan mennesket indgår i naturen. Og moderne økokritiske tekster, der får læserne til at analysere og tænke selv, er relevante i danskfagets litteraturundervisning, mener Anna Karlskov Skyggebjerg.

“I dansk kan man analysere, hvilken rolle naturen spiller i litteraturen, og hvilken rolle naturen spiller for os mennesker gennem litteraturen, og det kan man sagtens gøre ved at diskutere specifikke værker, der adresserer truede planter og dyr,” siger hun.

Selv om bogens tema om dyre- og planteliv rent fagligt kunne høre hjemme i de naturvidenskabelige fag i udskolingen, giver danskfaget nemlig mulighed for at analysere, fortolke og diskutere naturen ud fra en humanistisk tilgang.

Naturen taler til os
I meget litteratur er det i disse år en trend at give stemme til planter, dyr og træer, fortæller Anna Karlskov Skyggebjerg – ganske enkelt fordi der er behov for, at vi alle drager omsorg for naturen.

Andre eksempler på børnelitteratur, der kan danne grundlag for en økokritisk tilgang i litteraturundervisningen, er Cecilie Ekens Natblomst, Adam O.s børnebogsserie Den rustne verden og Karen Filskovs figurdigte i billedbøgerne Skoven fra oven, Bring en ting og Det sner med fjer.

“Værkerne forsøger at fortælle, hvad det vil sige at være natur – uden at være bundet af de naturvidenskabelige rammer. I litteratur er alt tilladt. Man kan lade naturen tale og dvæle ved nogle fænomener, som andre fag ikke har tid til,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Hun nævner også Astrid Lindgrens klassiker ’Ronja Røverdatter’, hvor Ronja og Birk går ud i den svenske skov og hører skoven tale. Naturen spiller en rolle som dannelsesmedium for de to børn, men bliver også beskrevet som natur, der har en værdi i sig selv.

“Naturen er ofte det rum, hvor børn realiserer deres barndom, og i litteraturen er naturen både et sted for fare, eventyr og selvrealisering. De sansende beskrivelser af naturen i litteratur husker vi på en anden måde end ved at læse et stykke sagprosa,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

I Adam O.s bøger er hele Danmark begravet i affald. Det er nok ikke forfatterens hensigt, at dette skal tages bogstaveligt, men det er et virkemiddel til at skabe en debat, hvor læseren selv skal tage stilling.

“Bøgerne er ikke opslagsværker eller fakta, men bidrager til diskussion og refleksion, og det er jo danskfagets rolle,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Er der en ny tendens til, at man godt kan tage et politisk emne op i børnelitteraturen, lidt ligesom i 70’erne?

“Nogle lærere bliver nok helt trætte nu, men ja, det er der. Men vi taler ikke om tekster, der pådutter en bestemt ideologi eller er stærkt instruerende, for de hører ikke hjemme i danskfagets litteraturundervisning. Det er tekster, som får læseren til at tænke selv, hvilket er danskfagets fornemste rolle,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Litteraturen fra 70’erne var i øvrigt ikke kun politisk, påpeger Anna Karlskov Skyggebjerg, men det var en periode, hvor man trak det eksistentielle og verdensvendte ind i børnelitteraturen med forfattere som Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter som pionerer.

 

Blå bog

Anna Karlskov Skyggebjerg

Litteratur tilbyder et andet blik på naturen end sagprosa, siger lektor i børns fiktionslæsning Anna Karlskov Skyggebjerg.

MODVÆRK

Mælkebøtteblod

Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.