Mælkebøtteblod

"Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark."

Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet – og om angst og håb, forandring og forvandling.

Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.

 

MODVÆRK

Modværk er stor litteratur i et lille format. Serien består af en række værker med vedkommende fortællinger i ord og billeder til udskolingen. Ofte griber skrift og illustrationer ind i hinanden.

Værkerne kan bruges i litteraturundervisningen og til værklæsning. De rummer temaer, som optager elever i udskolingen og kan også bruges i forbindelse med fordybelsesområder: klimaangst, køn, at føle sig forkert, ensomhed, venskab.

Til alle titler i Modværk er der gratis litteraturforløb, der kan hentes på modværk.alinea.dk.

Læs mereLæs mindre
På lager
Pris 182,00 kr.
Total pris 182,00 kr.
Pris inkl. moms 227,50 kr.
Kundeservice
Tlf.: 70 25 46 66
E-mail: info@alinea.dk
Niveau
Overbygning-10. klasse
Fag
Dansk
Antal sider
48
Udgivelsesdato
14. mar. 2022
ISBN
9788723555137
Udgave
1