Gentaget læsning er en effektiv metode til at få elever frem til forståelse, når de endnu ikke læser automatiseret. Det er en metode med dokumenteret virkning, og alle elever får udbytte af gentaget læsning. Men det er klart de svageste, der udvikler sig mest.
Pernille Frost er lærebogsforfatter og læsekonsulent. Hun arbejder målrettet for at rette opmærksomheden på de forebyggende indsatser, når det kommer til læsning, så energien kan lægges i at få alle elever med på læsevognen fra starten. Pernille Frost peger på, at problemet for nye læsere er, at de bruger meget energi på at afkode og genkende hvert enkelt ord:
”Udfordringen for de helt nye læsere er, at de i begyndelsen bruger al energi og ofte flere forsøg på at afkode og genkende hvert enkelt ord. Det giver en langsom og afbrudt læsning, hvor det ikke er muligt for hukommelsen at holde sammen på det læste. Det vil sige, at det bliver svært, hvis ikke umuligt, at forstå det læste,” forklarer Pernille Frost.
Løsningen på problemet er gentaget læsning. Det er en særdeles virkningsfuld metode, der gavner alle elever – ikke kun dem, der er i vanskeligheder.
Pernille Frost er forfatter og læsekonsulent. Hun hjælper bl.a. skoler i gang med at bruge Molevittens læsespor, som hun er forfatter til. Derudover står hun bag bogen Sikker læsestart fra Akademisk Forlag og udgiver blogindlæg om aktuelle læsefaglige emner på sit website, pernillefrost.dk. Pernille Frost er desuden aktiv i styrelsen for de faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening.
Start simpelt op
Den mest simple form for gentaget læsning er den, hvor eleven bruger læsetræningstiden til at læse samme nye tekststykke højt tre gange i stedet for at læse en ny tekst. Pernille Frost kommer med et eksempel:
“Eleven læser så meget, der kan læses af en tekst på fx 5-10 minutter. Derefter læses det samme tekststykke to gange mere. Ved genlæsning hæves både sikkerheden og hastigheden – og hvis tekstniveauet passer til eleven, bliver tredje gennemlæsning tilpas flydende, så eleven kan forstå det læste,” forklarer Pernille Frost.
”Når niveauet passer, ‘knækkes’ de fleste ord i elevens første gennemlæsning. Langsomt, men sikkert. Senest i anden gennemlæsning retter eleven eventuelle fejl. Efter tredje gennemlæsning er det rimeligt at tale med eleven om forståelsen af det læste,” uddyber hun.
Det er vigtigt, at eleven har stemmen til rådighed i den vanskelige afkodning. Og for ikke at fare vild mellem ordene skal fingeren bruges som markør ved det sted, eleven er nået til.
”Når elever læser gentaget, kan de altså både afkode og forstå en ukendt tekst, som er sværere, end de ellers ville kunne klare. Denne virkning gælder alle elever uanset deres niveau,” siger Pernille Frost og tilføjer, at det desuden er vigtigt, at teksten er ukendt, så eleven bruger bogstavernes lyde og rækkefølge til at læse med:
“Hvis eleven kender teksten på forhånd, fordi en voksen har læst den først, bruger eleven energien på at huske og gætte. En sidegevinst er, at eleven lærer at kaste sig ufortrødent over en ukendt tekst,” siger Pernille Frost.
Næste mål: automatiseret afkodning
Når elever mestrer alle bogstaver og har lært, hvordan bogstaverne kan bruges til at læse med, er næste mål den såkaldte automatiserede afkodning.
”Det er her, eleverne oplever en skelsættende udvikling af deres læsefærdigheder. Hurtigt kan de registrere en rækkefølge af bogstaver og nogenlunde samtidig kunne genkende ordet. Men vejen dertil kræver stabilt arbejde og tålmodighed. Automatiseringen sker ord for ord, måned for måned. Men når fasen er overstået, kan eleverne læse en alderssvarende tekst sikkert og ubesværet – og samtidig forstå det, de læser,” siger Pernille Frost.
En særlig gruppe elever er dog i fare for aldrig at komme gennem automatiseringsfasen. Det er elever, som afkoder meget usikkert allerede fra starten. Det betyder, at deres forsøg med lydene mislykkes, eller at de for hyppigt “læser” et forkert ord. Elever, som afkoder med en sikkerhed på under 70 %, er i fare for slet ikke at nå til automatiseret afkodning – endda selvom de læsetræner flittigt.
”De kan kæmpe i årevis med lydene uden at mærke fremskridt, og de kommer slet ikke i mål med forståelsen af det læste. Når teksterne i skolen bliver mere udfordrende år for år, og elevens motivation for læsning samtidig daler, kan det blive starten på alvorlige afkodningsvanskeligheder. Her vil gentaget læsning kunne løse problemet for de meget usikre læsere,” siger Pernille Frost.
Gentaget læsning batter for alle elever
Gentaget læsning har dokumenteret virkning på den lange bane – på sikkerhed, hastighed og forståelse. Når de usikre læsere har læst gentaget i nogle måneder, stiger deres generelle sikkerhed til et niveau, der tillader automatisering.
”Jo sikrere der afkodes, des hurtigere går automatiseringen. Og med automatiseringen stiger den generelle hastighed, indtil eleven afkoder så effektivt, at forståelsen kan følge med. Elever, som allerede tidligt er sikre afkodere, kan naturligvis ikke høste på sikkerhed, men de kan til gengæld udvikle hastighed og forståelse. De sjældne få, som fra starten er både sikre og hurtige afkodere, kan udvikle deres forståelse, når de læser gentaget,” siger Pernille Frost.
Ifølge Pernille Frost er det altså “heldigvis” de mest udfordrede elever, der får mest ud af at læse gentaget, da de både profiterer på sikkerhed, hastighed og forståelse. Men da alle elever får meget ud af den gentagne læsning på kort sigt, kan man med fordel sætte alle i gang samtidig i starten af 1. klasse.
Når de hurtigste elever har høstet den langsigtede virkning, bliver den gentagne læsning overflødig for dem. De øvrige elever kan fortsætte med at læse gentaget, indtil deres afkodning er automatiseret.
Sådan sætter du gang i gentaget læsning
Giv alle elever en læsebog til selvstændig læsning i deres nærmeste udviklingszone. Det vil sige, at eleven kan ”knække” alle ord, selvom mange ord kræver flere forsøg.
Dagens tekst skal være ukendt for eleven, og den skal ikke på forhånd læses op.
- Eleven læser med stemme og med finger.
Eleven læser så meget, der kan nås på fx 10 minutter. Anden læsning tager så 7 minutter, og tredje læsning klares på 5 minutter.
Sæt eleven til at læse gentaget hjemme, og giv forældrene information om gentaget læsning.
0.-2. klasse
Molevitten, læsesporet
Molevittens læsespor får alle elever med og gør dine elever til sikre og hurtige læsere. De differentierede læsebøger er tilrettelagt, så eleverne læsetræner på præcis det niveau, der passer til dem. De møder sjove historier fortalt i øjenhøjde, der giver dem blod på tanden til at blive dygtige læsere.
