Læseforståelse handler ikke kun om, at elever skal lære at afkode ord og sætninger. Det handler også om, at elever skal opnå en dyb og bred forståelse af det, de læser. For at elever kan skabe mening ud af det, de læser, må de forstå konteksten. Faktisk siger man, at læsning ikke kan eksistere uden forståelse – at det er to sider af samme sag. Netop derfor er det vigtigt at arbejde direkte med læseforståelsen i undervisningen. Vi har stillet fire spørgsmål om læseforståelse til redaktør for specialpædagogik Katja Heuser Elmer.
Hvordan sikrer man, at elever forstår det, de læser?
Det er svært at sikre fuldstændigt. Men underviser man i de grundlæggende læsestrategier og arbejder med sprog og ordforråd gennem både indskoling og mellemtrin, kan man sikre, at elever får et godt udgangspunkt for at forstå det, de læser. Det kan forhåbentlig bane vejen for, at de opnår en bedre læseoplevelse og bliver mere motiverede til at læse tekster i alle fag.
Det er også vigtigt at bringe emner ind i undervisningen, som, eleverne synes, er interessante. Det er nemlig lettere at forstå, når man synes, at noget er interessant. Og forstår eleverne ikke det, de læser, er der risiko for, at de oplever en følelse af opgivenhed og ligegyldighed omkring læsningen. Vi kender det fra os selv. Når vi læser noget, der er skrevet i et sprog med mange ord, vi ikke kender og har svært ved at afkode, så mister vi interessen.
Hvad er vigtigt at tage højde for i undervisningen?
Differentiering! Det, eleven læser, skal passe til elevens niveau. Hvis teksten er over elevens niveau, skal arbejdet omkring læsningen tilpasses, så eleven får støttet sin læsning og forståelse. Fx i form af billedstøtte og ordforklaringer.
Hvorfor er det vigtigt at differentiere undervisningen i læseforståelse?
Alle elever er forskellige, og der kan være stor spredning i, hvordan elever i en klasse læser, og hvordan de har størst udbytte af læsningen. En del elever, der er i læsevanskeligheder, har også store vanskeligheder med sprogforståelsen, blandt andet på grund af et begrænset ordforråd. Derfor er det vigtigt, at disse elever ikke bliver sat til at læse tekster, der er over deres niveau – og at de får den rette støtte i læsningen. Ellers risikerer man, at det får en negativ påvirkning på deres læselyst.
Kan du give 3 gode råd til differentieret læseforståelsesundervisning?
1. Vælg tekster efter niveau
Det er vigtigt at vælge tekster, der passer til elevernes individuelle læseniveauer. Det betyder, at du skal kende dine elever godt og have et udvalg af tekster med varierende sværhedsgrad. Nogle elever kan udfordres med komplekse tekster, mens andre har brug for mere tilgængelige tekster med fx billedstøtte og ordforklaringer.
2. Tilbyd støtte til eleven
Når en tekst er over en elevs niveau, er det vigtigt at tilbyde støtte, så eleven stadig kan deltage aktivt og forstå teksten.
Det kan være i form af:
- Billedstøtte: Brug billeder, illustrationer eller diagrammer til at visualisere teksten og hjælpe eleverne med at skabe mentale billeder.
- Arbejde på ordniveau: Vælg svære og særlige ord og udtryk ud. Tal om dem i fællesskab – både før, efter og undervejs i læsningen. Brug synonymer, eksempler eller visuelle hjælpemidler til at gøre ordene mere forståelige. Hæng et A3-papirark op på væggen og skriv løbende klassens ord på.
- Læsepartner eller gruppeaktiviteter: Lad eleverne læse sammen og diskutere teksten. Dette kan give dem mulighed for at hjælpe hinanden med at forstå svære passager og udveksle ideer.
3. Hav fokus på læsestrategier
Undervis eleverne i grundlæggende læsestrategier som fx at forudsige, stille spørgsmål, opsummere og klarlægge uklarheder. Differentiér ved at tilbyde forskellige niveauer af støtte til disse strategier. Nogle elever kan arbejde selvstændigt med at anvende strategierne, mens andre har brug for mere guidning og modellering.
