Hvad er dit yndlingsord - og hvorfor?
Jeg har mange yndlingsord. Jeg samler på gode ord, som får mig til at danne billeder og sætte min fantasi i gang. Ord, som for mig er smukke eller særlige, kan være mange forskellige slags ord. Det kan også være ord, jeg oplever som gode at sige. Jeg har ord, som jeg bliver ved med at være glad for og gemmer, men jeg kan også opdage nye ord og få nye yndlingsord. Lige nu er jeg meget glad for barmhjertighed, volapyk og nullermand. Jeg drømmer om, at jeg kun vil sige ord, der gør mig i godt humør. Men det er vist en utopi. Utopi er også et særligt godt ord.
Hvorfor er det vigtigt, at eleverne lærer ord som fx cowboytoast og gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergent?
Elever skal ikke lære ordene. De skal opleve, sanse og lege med ordene. Der er en væsentlig forskel. Elever skal erfare, at det danske sprog er fyldt med skønne ord, som de kan bruge. Både når de taler, skriver og fortæller historier. Elever skal møde særlige ord, som de snubler over, og som gør deres sprog mangfoldigt og nuanceret. Og ikke mindst skal de møde ord som cowboytoast for, at deres lyst og nysgerrighed til at gå på opdagelse i sproget bliver tændt.
Hvad vil det sige, at eleverne "leger" med ord?
I skolen er der hurtigt fokus på ord og sprogets formelle og funktionelle betydning. De skal lære at læse ordene. De skal lære at stave ord, og hvilke ordklasser de tilhører. Det gør de ofte gennem en intellektuel tilgang, hvor de skal bruge deres kognitive evner. Det er alt sammen vigtigt. Men det er lige så vigtigt, at elever oplever ords æstetiske værdi. Det gør de bedst ved at lege med ordene. De skal sanse og undersøge ordene. De kan bygge ordet i genbrugsting eller vise med deres krop, hvad en lathyrus er. Eller de kan lege, at de skal fange fabler og kasseroller – for måske er fabler og kasseroller uhyrer med hugtænder, som skal fanges og spærres inde, inden de laver for meget ballade. Hvem ved? Elever skal lege med ord, så de bliver nysgerrige på sprog og får mod på og lyst til at bruge det. Både mundtligt og skriftligt.
Ugens ord er ordkort med tilhørende aktiviteter. Men hvad er det helt præcist Ugens ord kan?
Det skal tænde elevers glæde ved at gå på opdagelse i ordenes verden. Vi ved, at bøgerne er ekstremt udfordret. Den seneste internationale læseundersøgelse PIRLS er både tankevækkende og skræmmende. De danske elever bliver dårligere til at læse og få læser bøger, fordi de har lyst til det. Læsning er blevet en skolsk aktivitet. Og det er til trods for, der i mere end 20 år er blevet sat massivt ind på, at elever knækker læsekoden bedre og hurtigere samt at skabe mere læselyst. Vi må tage læseundersøgelserne alvorligt og lade være med at gøre mere af det samme. Jeg ved godt, at der ikke er et vidundermiddel, der med et snuptag kan ændre børn og unges læseglæde. Men en af mange måder er at have mere fokus på en legende og sansende tilgang til sprog og litteratur. Eleverne får mulighed for at give udtryk for deres indtryk på en kreativ og undersøgende måde, så de bliver nysgerrige og får mod til at fordybe sig mere i litteraturen og sproget. Samtidig oplever børn ofte kun talesprog. Ved at arbejde med Ugens ord oplever eleverne et sprog, der ligger langt fra hverdags- og talesprog. Ugens ord overskrider manges erfaringsverden og gør dem nysgerrige og aktive i deres arbejde med sprog.
Hvornår er et ord et ”godt” ord? Og er der nogle ord, som er dårlige?
’Det’, ’ved’, ’hen’, ’sig’ og ’derefter’ er kedsommelige ord. De spræller ikke rigtig. De er vigtige ord, når der skal skabes sætninger og fortællinger. De får sproget til at hænge sammen, men ud fra et æstetisk perspektiv er de kedelige. Hvad der er et godt ord, er meget individuelt. Jeg kan ikke bestemme, hvad du oplever som et godt ord. Hvis et ord får dig til at smile, din fantasi til at flyve eller som du synes har en klang, der gør det godt at sige, ja så er det et godt ord for dig.
