Gå til hovedindhold
  • Køb læremidler
    • Fokus på
      • Digitale læremidler
      • Fagfornyelsen
      • Fri- og letlæsning
      • Matematikvanskeligheder
      • Ordblindhed
      • Kompetenceudvikling
      • Differentiering
    • De store fag
      • Dansk
      • Matematik
    • Fremmedsprog
      • Engelsk
      • Tysk
      • Fransk
      • Spansk
    • Naturfag
      • Natur/teknologi
      • Geografi
      • Biologi
      • Fysik/kemi
      • Teknologiforståelse
    • Kulturfag
      • Kristendomskundskab
      • Historie
      • Samfundsfag
    • Praktiske Fag
      • Musik
      • Idræt
      • Billedkunst
      • Håndværk og design
      • Madkundskab
    • FRI LEG MED ALLE VORES LÆREMIDLER

      Bestil 30 dages gratis prøveadgang

  • Inspiration
  • Mød os
    • Forlaget
      • Om forlaget
      • Medarbejdere
    • Mød os
      • Brugerpanel
      • Forfattere og illustratorer
      • Magasiner
    • Book os
      • Find din konsulent
      • Få faglig sparring
    • Kontakt
      • Kontakt kundesupport
      • FAQ
  • Få hjælp
  • Se dine adgange
Header right menu
  • Search
Se kurv
User
  • Abonnementer og aftaler
  • Log ind
Reset search
Der er ingen resultater

Resultater på bøger ()

Resultater på andre sider ()

Se alle resultater
  • Hjem
  • /
  • Dansk
  • /
  • Artikler
  • /
  • ”Elever skal møde særlige ord, som de snubler over”
    ”Elever skal møde særlige ord, som de snubler over”

”Elever skal møde særlige ord, som de snubler over”

Fusentast, kvababbelse og cowboytoast har ved første øjekast ikke meget til fælles. Men det har de alligevel, fordi de er alle ord, som eleverne kan lege med. Kenneth Jakobsen Bøye er forfatter til Ugens ord, og i denne Q&A giver han sit perspektiv på, hvorfor det er vigtigt at lege med ord sammen med eleverne.  

A

Skrevet afAngelica Petersen

Dato 04/07/2023

alinea_nhb_1320x600395.jpg

Hvad er dit yndlingsord - og hvorfor?
Jeg har mange yndlingsord. Jeg samler på gode ord, som får mig til at danne billeder og sætte min fantasi i gang. Ord, som for mig er smukke eller særlige, kan være mange forskellige slags ord. Det kan også være ord, jeg oplever som gode at sige. Jeg har ord, som jeg bliver ved med at være glad for og gemmer, men jeg kan også opdage nye ord og få nye yndlingsord. Lige nu er jeg meget glad for barmhjertighed, volapyk og nullermand. Jeg drømmer om, at jeg kun vil sige ord, der gør mig i godt humør. Men det er vist en utopi. Utopi er også et særligt godt ord.

Hvorfor er det vigtigt, at eleverne lærer ord som fx cowboytoast og gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergent?
Elever skal ikke lære ordene. De skal opleve, sanse og lege med ordene. Der er en væsentlig forskel. Elever skal erfare, at det danske sprog er fyldt med skønne ord, som de kan bruge. Både når de taler, skriver og fortæller historier. Elever skal møde særlige ord, som de snubler over, og som gør deres sprog mangfoldigt og nuanceret. Og ikke mindst skal de møde ord som cowboytoast for, at deres lyst og nysgerrighed til at gå på opdagelse i sproget bliver tændt.

Hvad vil det sige, at eleverne "leger" med ord?
I skolen er der hurtigt fokus på ord og sprogets formelle og funktionelle betydning. De skal lære at læse ordene. De skal lære at stave ord, og hvilke ordklasser de tilhører. Det gør de ofte gennem en intellektuel tilgang, hvor de skal bruge deres kognitive evner. Det er alt sammen vigtigt. Men det er lige så vigtigt, at elever oplever ords æstetiske værdi. Det gør de bedst ved at lege med ordene. De skal sanse og undersøge ordene. De kan bygge ordet i genbrugsting eller vise med deres krop, hvad en lathyrus er. Eller de kan lege, at de skal fange fabler og kasseroller – for måske er fabler og kasseroller uhyrer med hugtænder, som skal fanges og spærres inde, inden de laver for meget ballade. Hvem ved? Elever skal lege med ord, så de bliver nysgerrige på sprog og får mod på og lyst til at bruge det. Både mundtligt og skriftligt. 

Ugens ord er ordkort med tilhørende aktiviteter. Men hvad er det helt præcist Ugens ord kan?
Det skal tænde elevers glæde ved at gå på opdagelse i ordenes verden. Vi ved, at bøgerne er ekstremt udfordret. Den seneste internationale læseundersøgelse PIRLS er både tankevækkende og skræmmende. De danske elever bliver dårligere til at læse og få læser bøger, fordi de har lyst til det. Læsning er blevet en skolsk aktivitet. Og det er til trods for, der i mere end 20 år er blevet sat massivt ind på, at elever knækker læsekoden bedre og hurtigere samt at skabe mere læselyst. Vi må tage læseundersøgelserne alvorligt og lade være med at gøre mere af det samme. Jeg ved godt, at der ikke er et vidundermiddel, der med et snuptag kan ændre børn og unges læseglæde. Men en af mange måder er at have mere fokus på en legende og sansende tilgang til sprog og litteratur. Eleverne får mulighed for at give udtryk for deres indtryk på en kreativ og undersøgende måde, så de bliver nysgerrige og får mod til at fordybe sig mere i litteraturen og sproget. Samtidig oplever børn ofte kun talesprog. Ved at arbejde med Ugens ord oplever eleverne et sprog, der ligger langt fra hverdags- og talesprog. Ugens ord overskrider manges erfaringsverden og gør dem nysgerrige og aktive i deres arbejde med sprog.

Hvornår er et ord et ”godt” ord? Og er der nogle ord, som er dårlige?
’Det’, ’ved’, ’hen’, ’sig’ og ’derefter’ er kedsommelige ord. De spræller ikke rigtig. De er vigtige ord, når der skal skabes sætninger og fortællinger. De får sproget til at hænge sammen, men ud fra et æstetisk perspektiv er de kedelige. Hvad der er et godt ord, er meget individuelt. Jeg kan ikke bestemme, hvad du oplever som et godt ord. Hvis et ord får dig til at smile, din fantasi til at flyve eller som du synes har en klang, der gør det godt at sige, ja så er det et godt ord for dig. 

Del artiklen

Copy link Share via Linkedin

Nøgleord

DanskMotivation

Ugens ord

Ugens ord – ordkort med 32 gode ord og endnu flere aktiviteter består af 32 kort med ord, der giver dig og dine elever mulighed for at arbejde sansebaseret og undersøgende med ord og sprog. Hvert kort præsenterer et ord, en fantasifortælling om ordet samt oplæg til aktiviteter. Præsentér et ord om ugen, og slip dine elevers nysgerrighed, fantasi og kreativitet løs.

Læs mere
kampagnefelt_ugens.jpg

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

Klods-Hans-metoden: Væk elevernes nysgerrighed
Kenneth Jacobsen Bøye
17 min.

Klods-Hans-metoden: Væk elevernes nysgerrighed

Dansk
  • Læseglæde
  • Motivation
Mike - Kan man tolke en tekst forkert

Kan man tolke en tekst forkert?

Dansk
Tværfagligt
  • Differentiering
Kan man tolke en tekst forkert?
Dansk
Tværfagligt

Kan man tolke en tekst forkert?

Lærer Mike Taagehøj synes, at undervisningen er meget givende, når elever tolker en tekst helt anderledes, end han selv gør. En tolkning er bedre end tavshed, fordi det skaber noget debat. Få hans perspektiv på ”fejl”, når det handler om analyse og tolkning.
  • Differentiering
Hanne Panduro

Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst

Dansk
  • Læseglæde
Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst
Dansk

Fællesskab og medbestemmelse er afgørende for elevers læselyst

Lærfest i København løb af stablen den 4.-5. marts. Var du en af dem, der ikke kunne være der, får du her alle guldkorn fra fri-og letlæsningsredaktør Hanne Panduros oplæg, der handlede om at gøre ALLE elever til læsere.   

  • Læseglæde
Grafik: DM i bogmærke

Bliv danmarksmester i bogmærke

Dansk
  • Motivation
  • Praksisfaglighed
Bliv danmarksmester i bogmærke
Dansk

Bliv danmarksmester i bogmærke

Alinea og Carlsen har teamet op og afholder DM i bogmærke for landets skoleklasser. Design jeres helt egne bogmærker og deltag i konkurrencen om en pakke med alt, hvad I har brug for til at holde en kæmpe bogfest – og ikke mindst en kæmpe stak af det trykte bogmærke samt titlen som danmarksmester i bogmærke.
  • Motivation
  • Praksisfaglighed
Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der er Nordens største mediekoncern. Som erhvervs-drivende fond har Egmont i mere end 100 år brugt en del af overskuddet på at hjælpe andre. I dag bruger Egmont omkring 100 millioner kroner om året på at støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige i at uddanne sig, have en aktiv stemme i samfundet og skabe et godt liv.
Vi hører også under et af Danmarks største og førende læringshuse, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, sammen med Akademisk Forlag, Praxis, GoTutor (herunder i  Norge), Ordblindetræning og Forstå.

Kundeservice

Få hjælp til køb af læremidler
Alle skoledage: 10-15

70 25 46 66 Skriv til os

Nyhedsbrev
  • Få inspiration og viden til din undervisning
Teknisk support

Få hjælp til teknik og adgange
Alle skoledage: 8-16

70 23 46 66 Skriv til os

Oftest stillede spørgsmål
  • Læs de oftest stillede spørgsmål til vores produkter, køb og levering
Mit Alinea
  • Gå til MinSide
Receptionen

Vognmagergade 11 
1120 København K

70 24 00 00

dan epaymentvisa electron epaymentjcb epaymentvisa epaymentmastercard epaymentmaestro epayment
Mød os
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
  • Linkedin

© Alinea 2026

Cookie- & privatlivspolitik

Handelsbetingelser

CVR 76351910