Hvordan er det at have udbredt en metode for, hvordan man kan lære børn at læse?
Ina Borstrøm: I den periode, Den første læsning har eksisteret, har man løftet læsefærdigheden hos eleverne et helt årsværk. Det er jo kæmpestort. Børn i 3. klasse læser nu på et niveau, man tidligere først kunne i 4. klasse. Det betyder, at børn hurtigere får mulighed for at læse meget mere af det, de selv har lyst til, fordi de er kommet rigtig godt fra start.
Hvornår er et grundsystem vellykket?
Dorthe Klint Petersen: Hvis børn har en oplevelse at, at læsning er svært, så dræbes deres motivation. Det viste vores undersøgelse af læsebogens betydning for børns læseudvikling, som var med til at skabe grundstenene til Den første læsning. Derfor er et grundsystem vellykket, når eleverne oplever, at de opnår succes på læsekontoen, og når lærere føler sig på sikker faglig grund.
Den første læsning har gennem årene været mellem manges hænder. Hvordan sørger I for, at det stadig er tidssvarende og relevant i dag?
Ina Borstrøm: De første bøger har været i klasselokalet i mange år, men den seneste udgivelse er fra 2020. Vi har løbende lavet nye materialer, der supplerer grundsystemet. Det har vi gjort for at svare på de spørgsmål, som undervisningen løbende kræver. Fx er der nu større mulighed for differentiering, hvilket styrker den individualiserede læsetræning.
Dorthe Klint Petersen: Som udgangspunkt er Den første læsning et læseindlæringssystem. Men ud fra et ønske fra bl.a. indskolingslærere har vi senere knyttet det litterære arbejde tættere til de historier, der er i læsebogen.
