”De her børn har simpelthen så mange skjulte talenter, som mange ikke kender til. De har alle sammen noget, de er super-gode til, og det er det, vi skal have frem.”
Sådan siger Manu Sareen blandt andet om det, der er så vigtigt for ham som forfatter:
Han vil skabe historier om de børn, der ikke nødvendigvis er flest af. For de børn skal også have en stærk stemme i børnelitteraturen.
Blandt andet derfor er Manu Sareen forfatter til den første bog i serien Neuro, som er udgivet i samarbejde med Læs for livet. Her er hovedpersonerne neurodivergente. Det vil sige, de har diagnoser som fx autisme, ordblindhed eller som i Manu Sareens bog – ADHD.
”Alle bør vide noget om diagnoser, for det er stadig dybt tabuiseret og fyldt med fordomme. Derfor giver det så god mening, at jeg udgiver denne her bog sammen med et undervisningsforlag som Alinea,” siger Manu Sareen.
Forbilleder betyder alt
I Manu Sareens bog De sygeste rumvæsener i 6.B, Tariq og Ida 1 har de to hovedpersoner altså ADHD. Men det er slet ikke det, der er det vigtigste.
Det er det, som de to børn er rigtig gode til – faktisk så gode, at de skaber noget, alle de andre børn synes er virkelig sejt. Den følelse håber forfatteren også, at læserne sidder med.
”Man er ikke klar over, hvor meget det betyder at have forbilleder – fx i børnelitteraturen. Det er med til at skabe noget, man kan bruge i virkeligheden,” siger Manu Sareen.
Han fik konstateret ADHD som voksen, og han ville ønske, at han havde vidst det som barn – fordi det ville have givet ham en forklaring på mange af de ting, han synes var svært.
”Når man har en diagnose, kan man føle sig meget forkert. Jeg tror, jeg kan skrive om det på en god måde, for jeg kender det fra mig selv. Faktisk har jeg meget svært ved at skive om noget, som jeg ikke selv har haft inde på livet”, siger Manu Sareen.
Man skal kunne sætte sig ned under bordet
Forfatter, politiker, minister, socialpædagog, coach, foredragsholder – og meget mere. Det er, hvad man finder på Manu Sareens CV.
Han er selv sikker på, at alt det han har lavet i sit eget liv, er et udtryk for ADHD-diagnosen. For den giver ham et ”drive” og et konstant mod på at prøve nye projekter af.
Men Manu Sareen fortæller også, at han kæmper med at holde fokus – at han let bliver distraheret – og at det er noget af det, der er svært for ham ved at have en diagnose.
Blandt andet derfor har han en autocamper, han kører ud i naturen med. Han parkerer den et sted, finder computeren frem og sætter sig og skriver sine bøger. Der er nemlig ikke er så mange distraktioner i naturen.
Da Manu Sareen var minister, fandt han ud af, at han arbejdede bedst med de store stakke af mails og sager, hvis han satte sig ned under sit skrivebord. Så det gjorde han.
Og i dag håber han virkelig, at børn med diagnoser altid har gode muligheder for at trives i den danske grundskole – også selv om det kræver, at de sætter sig ned under bordet.
”Lad dem dog gøre det. For når vi sætter de her børn ind i nogle rammer, som passer dem, så kan de virkelig udrette noget. Så ser vi alle deres talenter”, slutter Manu Sareen.
