Gå til hovedindhold

PIRLS 2021 deler vandene

Den nye PIRLS 2021-undersøgelse vender tomlen nedad i forhold til vores 4. klasses elevers læsekompetencer og læseglæde. Men hvem eller hvad har ansvaret? Og hvor slemt står det egentlig til? Det har Vi læser spurgt to erfarne skolefolk om. Den ene er skeptisk, den anden optimistisk. Men regeringens nye skoleudspil får dem begge til at vejre morgenluft.

alinea.dk_-_web_-_content_-_pirls.jpg

Skeptikeren 
Simon Skov Fougt er bekymret. Han er læseforsker og lektor på DPU i Aarhus og er manden bag den danske del af PIRLS 2021, der har trukket dystre overskrifter i medierne. De dystre overskrifter handler om faldende læsekompetencer og dalende læselyst, selvom de danske elever stadig ligger lunt i den øvre del af skalaen blandt PIRLS-deltagerne. De danske elever er kun faldet otte læsepoint modsat flere andre lande, der er faldet langt mere.
Men det får ikke Simon Skov Fougt til at glatte panderynkerne ud. For sagen er den, fortæller han, at vi i dag lever i en tid med fake news og har et langt mere komplekst tekstunivers med multimodale tekster end for 20 år siden. Og det er et univers, der stiller store krav til læsning. Til at kunne fortolke teksterne. Læse kildekritisk og mellem linjerne. PIRLS 2021 viser, at op mod 25 % af eleverne ikke er stærke nok læsere til at navigere i det tekstunivers. 
Så hvad skal vi egentlig tænke om PIRLS-resultatet? Og hvis ansvar er det? Lærernes?

”Lærerne yder en kæmpe indsats, men under horrible vilkår,” siger Simon Skov Fougt og nævner blandt andet vilkår som halveret læreruddannelse, arbejdstidsaftale og dårligere løn. Alle forringelser, der kickstartede med skolereformen i 2013. Konkret er Simon Skov Fougt ikke i tvivl om, hvad en af de store knaster i læseundervisningen er. Han kommer med en appel: ”Lærerne skal i langt højere grad prioritere skrivning i læseundervisningen. For jo mere vi skriver, jo bedre læsere bliver vi. Det ved vi.”

 

Lærerne yder en kæmpe indsats, men under horrible vilkår.

Simon Skov Fougt, læseforsker og lektor på DPU Aarhus

 

Det handler om at have noget på hjertet
For Simon Skov Fougt handler det ikke bare om mere skrivning, det skal være kontekstuel skrivning for, at det skal batte noget.
”Pointen er, at det skal give mening for eleverne, det de skriver. Det skal være meningsfyldt. Det skal være noget, de er optaget af eller kan relatere til,” fortæller han.

Kontekstuel skrivning er Simon Skov Fougts store kæphest. Han praktiserer det for eksempel med sin egen datter. Når de skal ud at handle, beder han hende skrive indkøbssedlen. Mel, smør, kartofler. Hun skriver børnestav- ning, men hun skriver. Og det kan forstås. Opgaven giver mening for hende. ”Det tager længere tid, når hun skal skrive listen, men det virker. Tænk, hvis vi kunne få flere forældre til at finde tiden til det,” siger Simon Skov Fougt.
I skolen handler det om at gøre det samme, forklarer han. ”Lad eleverne skrive om emner, der interesserer dem. Når emnet er fastelavn, for eksempel, så lad dem skrive om, hvad fastelavn betyder for dem, og hvordan deres drømmekostume ser ud. Det handler om motivation. Om at lade eleverne have noget på hjerte,” slår Simon Skov Fougt fast.

Dybde og dopaminfix
Simon Skov Fougts budskab er, at lærerne skal fremstå som gode rollemodeller. De skal læse højt for eleverne, og de skal læse højt af lyst! Smitte eleverne med læseglæde.

Men gør lærerne ikke allerede det?
”Jo, mange gør, men der er stadig mange lærere, der sætter YouTube-videoer på i spisefrikvarteret i stedet for at læse højt af en bog,” siger Simon Skov Fougt, der ikke er bange for at vise sin skepsis og pessimisme – heller ikke på bogens vegne, som han mener får alt for lidt kærlighed og anseelse i et land som Danmark.
Han sammenligner os med balkanlandene, hvor respekten og glæden ved bøger er helt anderledes. ”I Kosovo vil 85 % af alle elever blive glade, hvis de får en bog i gave. I Danmark er det under 10 %,” siger han og fortsætter: ”Der er aldrig blevet udgivet så meget god og varieret børnelitteratur, som der bliver i dag. Og vi skal som samfund prioritere at bruge de bøger og fortælle vores børn, at det kræver tid og øvelse at blive god til at læse. At det har værdi at fordybe sig og ikke kun leve af dopaminfix, som vi får, når vi ser en otte sekunders TikTok-video.”
Simon Skov Fougt er ikke imod læsning på skærme. Tværtimod. Han opfordrer alle til at styre deres ’skærmskræk’. Vi er nødt til at lære at forholde os til skærme i stedet for at forbyde dem.

Ind med bibliotekerne og vildskaben
Trods skærmenes ufravigelige indtog ændrer det ikke på, at kærligheden og bekendtskabet til bøger bliver udfordret ved, at mange skoler i dag må nedprioritere skolebibliotekerne på grund af økonomi, mener Simon Skov Fougt.
”Dengang jeg var barn, hvor verden var rund og grøn, og det hele var dejligt, var der altid en skolebibliotekar, jeg kunne gå til, når jeg havde brug for en bog. Den funktion er desværre blevet nedlagt. Ikke på alle skoler, men på mange skoler. Og det betyder, at det i stedet er dansklærerne, der skal vejlede eleverne i udvalget af bøger. ”

Det ærgrer Simon Skov Fougt, at mange skolebiblioteker er udvidet til pædagogiske læringscentre, for som han siger: ”Med al respekt for dansklærere, så ved skolebibliotekarer alt andet lige mere om bøger, end dansklærere gør.”

Ser du overhovedet noget lys og håb for fremtidens læseundervisning?
”Hvis der er noget, folkeskolen ikke har haft de sidste ti år, så er det frihed. Lærernes faglighed, holdånd, idérigdom og virkelyst har lidt overgreb fra politisk side, og jeg synes, det er ekstremt positivt, at den aktuelle regering nu vil give lærerne deres frihed og ansvar tilbage. Så håber jeg bare, at lærerne også tager ansvaret tilbage og genfinder deres kreativitet og vildskab. De skal sætte eleverne til at skabe og skrive af hjertens lyst, så glæden kan vende tilbage i øjnene på dem,” siger Simon Skov Fougt og fortsætter:
”Og så skal vi have skolebibliotekaren ind igen. For at hjælpe Peter med at finde det, som Peter interesserer sig for på Peters niveau.”

Optimisten
En, der ser lidt mere optimistisk på danske grundskoleelevers læsekompetencer, er skole- konsulent og foredragsholder Casper Rongsted. Han er tidligere skolelærer og medejer af virksomheden Verdens bedste danske skole, som er sat i verden for at hjælpe lærere med at udvikle og optimere deres undervisning. Casper Rongsted anerkender absolut, at Simon Skov Fougt har langt større viden end ham om både læsning generelt og specifikt om læseudviklingen for fjerde klassetrin. Men han mener også, at man skal være forsigtig med at fælde dom over elevernes læsestatus ved udelukkende at se på PIRLS 2021.
”Jeg mener, at vi skal se langt mere bredt og samlet på det. Siden vi begyndte at deltage i internationale målinger på læseområdet, fx med den første PISA-undersøgelse i år 2000, kan vi se, at der har været fremskridt ude på skolerne. Der er kommet en viden og dygtighed, som vi slet ikke havde for 30 år siden. Det er ærgerligt, at vi bruger den nyeste PIRLS til at sige, at det går dårligt for alle,” fortæller Casper Rongsted.

PIRLS 2011 viste, at eleverne i 4. klasse var blevet bedre til at læse, når man sammenlignede med resultatet fra PIRLS 2006. Gruppen af meget svage læsere var blevet mindre, siden læseundersøgelsen sidste gang blev gennemført.
”Det gik lidt tilbage i PIRLS 2016. Men vi så, at danske elever klarede sig betydeligt bedre i læsning af faglige tekster online end ved læsning på papir. Denne sammenhæng sås også i Norge og Sverige. Kun tre af de øvrige 13 lande, der deltog, klarede sig signifikant bedre end Danmark. Det er der ingen, der taler om! Men det må siges at være rimelig vigtigt, om eleverne i 4. klasse kan læse en fagtekst på nettet. Og det viste PIRLS 2016, at de faktisk var knaldgode til!” siger Casper Rongsted.

Dygtige lærere under tidspres
I sit arbejde som konsulent møder Casper Rongsted mange lærere, og han er ikke bekymret for lærernes faglighed i forhold til læsning. ”Den dygtighed, jeg møder blandt lærere – det er helt sindssygt. Og motivationen er tårnhøj. Jeg oplevede et dyk i lærernes motivation efter skolereformen og Lov 409, hvor man ændrede arbejdstidsaftalerne. Men siden da har jeg ikke oplevet lav motivation fra lærernes side. Man snakker slet ikke om de emner længere. Så er der nogle, der siger til mig: 'Det oplever du kun, fordi du kommer ud på de gode skoler'. Nej, det tror jeg ikke,” siger Casper Rongsted. 

Men er det hele så bare en storm i et glas vand? Skal lærerne tage det helt roligt?
“Der har vel aldrig været så mange læsevejledere som nu, og der har aldrig været så meget fokus på læsning, som der er nu, så jeg er ikke nervøs,” siger Casper Rongsted.
Men han kan godt være bekymret for læsningens plads i skolen, fortæller han. Om lærerne har tid til at sætte læsning på skemaet med alle de mål og nationale tests, der er i dag, sammen med forventningspresset fra forældre, elever og omverdenen, som er markant anderledes end for 15-20 år siden. ”Jeg kan være bekymret for, om lærerne siger til sig selv: ’Jeg giver dem noget, jeg ved, de skal kunne’, hvor de tidligere ville sige: ’Jeg giver dem det, som jeg synes er det rigtige’,” siger Casper Rongsted.

 

Det er vigtigt at holde fast i, at PLC'erne fungerer.

Casper Rongsted, skolekonsulent og foredragsholder

 

Men det ændrer sig vel nu, hvor regeringen har sat folkeskolen på dagsordenen og rydder op og ud i mål og tests?
”Ja, lige nu ser det meget godt ud, men vi skal huske på, at der også var et bredt flertal bag skolereformen og Lov 409. Politisk har man altid gerne ville detailstyre folkeskolen, hvilket har været ulykkeligt for vores skoler, så jeg håber, de slipper grebet. Men der er ingen garanti for, at de bliver ved med det. Det er derfor, at lærerne udvikler en allergi over for de her vinde, der blæser i øst og vest,” siger Casper Rongsted. 

Bøger eller skærm – alt virker
Casper Rongsted er enig med Simon Skov Fougt om, at det er bekymrende, at der generelt er færre, der sætter sig med en god bog. Noget, som Casper Rongsted selv sætter stor pris på, men som han siger: ”Fysiske bøger og store bogreoler er jo sådan en middelklasseværdi: 'Ih, hvor er det skønt!' Men så er der jo andre, for hvem bøger ikke er lige så vigtige, men hvor man måske læser meget mere på telefonen og på computeren. Derfor er jeg bare mest optaget af, om vores børn og elever kan læse, og ikke hvad de læser.” 

Så du er heller ikke bekymret over skolebibliotekernes status nu og i fremtiden?
”Jeg ser, at der er nogle strukturelle og økonomiske udfordringer i forhold til tilskud og arbejdstid, der ryger, og det kan jeg kun konstatere, er dumt. Men det er vigtigt at holde fast i, at PLC’erne fungerer. Der er masser af kompetente folk der, og de er ikke blevet dårligere til at vejlede vores elever i bøger og læsning,” siger Casper Rongsted. Selvom medierne, efter Casper Rongsteds mening, har det med at bashe vores skolevæsen, så har han generelt bare optur over, at der er så meget fokus på og interesse for vores skoler.

slider_vl_banner.jpg
Gratis magasin om børn, bøger og læsning.

VI LÆSER #13

Forfatter Glenn Bech og illustrator Nicholas Jungblut er aktuelle med deres første billedfortælling. I denne udgave af Vi læser kan du læse om, hvordan de med tekst og billede griber fat i, hvad der sker, nar børn og voksne oplever livets øjeblikke forskelligt.