Lyrikken bryder rammerne

Udskolingseleverne sukker ofte, når der kommer lyrik på skemaet. Men det er en skam, mener lærer og forfatter Mike Taagehøj. Det gælder om at finde den rette vej ind i poesiens verden. Sangtekster, som eleverne i forvejen lytter til, kan åbne danskfaget på en ny måde.

P3’s lytterhits, fællessang i Parken og Tove Ditlevsen. Umiddelbart har det ikke meget til fælles, udover at det hele kan indgå i den gode danskundervisning. Sådan lyder det fra Mike Taagehøj, som til daglig underviser i dansk og musik på Virum Skole. I hans undervisning kom- mer den nyeste pop eller fodboldfeber gerne på skemaet, hvis det er der, elevernes interesse ligger. Det handler om at vælge den rigtige indgang til lyrikken, så den bliver afmystificeret, og eleverne bliver draget af den.

“Jeg tror, det er de færreste lærere, der bruger sangtekster som en vej ind i poesiens verden. Men det er jo netop en vej, som rigtig mange elever i de store klasser kan forholde sig til. Fodbolddrenge kan jo fx forholde sig til nationalsange. Det er en god indgangsvinkel til at tage fat på noget ældre såsom fædrelandssange. Pludselig giver teksterne mening for dem på en ny måde.”

Mike Taagehøj oplever, at mange lærere synes, det er svært med lyrik, fordi det kan føles støvet og gammeldags. Og elevernes umiddelbare reaktion er ofte, at det virker kedeligt og svært. Men det er en skam, hvis lyrikken vælges fra, for der gemmer sig en masse guld for både lærere og elever, mener han.

"Noget af det stærkeste, jeg har oplevet med mine elever, er, når lyrikken bliver en øjenåbner for dem. Det giver dem en fornemmelse af, at man også kan have litteraturundervisning, som er båret mere af stemninger og følelser end af tidslinjer, redegørelser og personkarakteristikker. Det er vigtigt for mig at vise mine elever, at der er flere måder at udtrykke sig på, og ofte er de vilde med det,” fortæller han.

Fra P3 til Tove Ditlevsen
For Mike Taagehøj er det ikke afgørende, hvad der får eleverne til at lytte. Det handler først og fremmest om at få dem ind i lyrikkens univers. For når du har krogen i eleverne, bliver det nemmere at fastholde dem og udvide deres horisont, forklarer han:

“Da jeg for mange år siden underviste på en musikskole, ville jeg have mine elever til at spille gamle Beatles-sange, for dem elsker jeg selv.

Det er vigtigt for mig, at eleverne kan sætte sig selv i spil

Mika Taagehøj, lærer og forfatter

Men det gik op for mig, at de ikke øvede sig derhjemme. I det øjeblik jeg tog fat i noget, som de selv kunne forstå, så øvede de sig helt vildt. Det var tydeligt, at når de først var fanget af det, så kunne jeg stille og roligt sluse nogle andre sange ind til dem. Og jeg oplever, at det er det samme med læsning og litteratur.”

Derfor er det vigtigt for ham at finde den indgangsvinkel, der motiverer og tænder eleverne med det samme. Her tog han i foråret fat på P3-sangen Tættere end vi tror’ som handler om sammenhold i en coronatid.

“Til eksamen lavede vi et fordybelsesområde, der hed 'Tekster om krisetider'. Her tog vi fat på sangen fra P3 og miksede det med tekster fra blandt andre Tove Ditlevsen, som har skrevet lyrik, der foregår under 2. verdenskrig. Det blev en slags paddehat, og det er i virkeligheden det, jeg mener er en god mulighed. At tage udgangspunkt i noget, som eleverne føler sig tætte på og godt kan lide – og så bringe det andet – det ’støvede og gamle’ – tæt på det.”

Ifølge Mike Taagehøj hjælper det også eleverne med at perspektivere, fordi de lettere kan spejle sig i de nyere tekster. Dermed får de nye briller på, når de læser tekster som Tove Ditlevsens efterfølgende.

Fordybelse er en dyd
Arbejdet med lyrik kan også åbne andre dele af danskfaget, mener Mike Taagehøj. Han oplever, at eleverne i højere grad får øjnene op for, at litteraturen ikke er farlig. I stedet sætter det gang i læsningen og ikke mindst fortolkningen.

“Det er vigtigt for mig, at eleverne kan sætte sig selv i spil og perspektivere teksterne til det liv, de selv lever. Men arbejdet med litteratur – tag eksempelvis et begreb som fortolkning – kan i sig selv være svært for mange elever. Men lærer man at fortolke og læse en sangtekst, der er tæt på ens egen livsverden, så bliver det også nemmere at forstå, hvad man skal, når man læser en roman eller novelle,” forklarer han.

Lyrikken kræver også en særlig fordybelse. Noget, som Mike Taagehøj oplever er en mangelvare hos eleverne i en digital tid, hvor alt går hurtigt. Her peger han på, at lyrik ofte er kortere tekster, men at de til gengæld skal læses med større opmærksomhed og indlevelse.

“Unge mennesker skimmelæser meget mere i dag. De læser overskrifter, er altid på en skærm og er hurtigt videre. Her kan lyrikken være en god måde at sætte tem- poet ned på og virkelig fordybe sig i et stykke litteratur. Jeg lader ofte mine elever remediere en tekst – altså tage lyrikken og gøre den til en helt ny tekst – for så skal du forstå sproget og læse mellem linjerne på meget et dybere plan,” afslutter han.

 

Blå bog

Mike Taagehøj

er dansklærer og musiker. Han underviser både i dansk, musik og dansk som andetsprog på Virum Skole. Han er forfatter til forløbet “Bland blæk med Benny og Per”, et lyrikforløb til udskolingselever, der fokuserer på remediering. Derudover er han medforfatter til Kaliber og Dynamo – grundsystemer til dansk
i henholdsvis udskolingen og på mellemtrinnet.

Bland blæk med Benny Andersen og Per Vers

Digteren Benny Andersen og rapperen Per Vers er mestre i at lege med sproget, så ordene får nyt liv og ny betydning.

Kort før Benny Andersen døde, var de to i studiet sammen. Per har arbejdet videre med Bennys digte, og det er der kommet helt nye tekster, rap, musik og video ud af.

I forløbet skal du remediere tekster sammen med Benny og Per og finde dit eget udtryk.