”Historien kan give børnene et anker”

Serien Danmark dengang består af otte bøger, der laver historiske nedslag fortalt i børnehøjde. Forfatter Søren Hemmingsen fortæller, hvordan man skriver en letlæsningsserie om Danmarkshistorien.

Hvorfor er det vigtigt, at børn kender Danmarks historie? 
Den verden børn i dag skal ud at leve i er mere udfordrende og uforudsigelig end nogensinde før. Historien kan give børnene et anker, der tjener til at fastholde deres identitet. Vi er en del af et fællesskab, der peger både frem og tilbage i tiden. Danmark har ikke altid været det Danmark, som vi kender i dag. Vi har ikke altid levet i det velfærdssamfund, som vi gør nu.  

Historie har ry for at være lidt støvet eller kedeligt – hvordan gør man det spændende for børn? 
Det faktuelle skal lægges ind i en spændende fortælling, så børnene forstår, at historien var befolket af rigtige mennesker – ligesom dem selv. Det er også derfor, at jeg altid har et barn som hovedperson. Når det handler om Margrete den Første har jeg valgt at tage udgangspunkt i hendes barndom fremfor den periode, hvor hun styrede hele Norden. Den historie får vi så til gengæld på bogens sidste opslag. Generelt set er historien, som vi møder den i seriens sidste fire bøger, mere kompleks end i de fire første. Men ved at lægge den side af fortællingen til sidst lykkedes det mig forhåbentlig at få skruet en spændende serie sammen! 

Hvordan har I udvalgt nedslagspunkterne af Danmarks historie i serien Danmark dengang? 
Som udgangspunkt var historien om Dan, der blev Danmarks første konge, jo oplagt som seriens første bog. Den historie kender vi fra Saxo, som skrev den første Danmarkshistorie. Nu er Saxo jo Saxo, men historien om, at folkeslaget danerne engang i 200-tallet slog sig ned her i landet, holder vist nok vand. Det var også derfor, at jeg ikke kunne dy mig for at lægge en henvisning til vores smukke nationalsang med de brede bøge og blå bølger ind i teksten. Nedslaget i vikingetiden behøver ikke nogen forklaring. Den tidsperiode er både indadtil og udadtil Danmarks stærkeste brand, der kan bruges til at sælge alt fra smør til dansk fodbold.  

Så ja, dramatiske begivenheder fortalt i børnehøjde har været den rettesnor, vi har udvalgt vores nedslagspunkter efter. Prøv fx at spørge et skolebarn i dag om, hvem der er Danmarks største konge. I ni ud af ti tilfælde lyder svaret: Christian den Fjerde. Og med god grund! Så følgelig fik han en bog. Mordet på Erik Klipping i Finderup Lade eller Dannebrog, der falder ned fra himlen under Valdemar Sejrs feltog i Estland hører også til blandt de myteomspundne begivenheder, som de fleste danskere endnu i dag husker fra deres historieundervisning.

Hvad fylder mest - fakta eller fiktion? Hvor tæt ligger bøgerne på den ægte Danmarkshistorie? 
Hvad er den ægte historie? Det er jo i virkeligheden spørgsmålet, og det spørgsmål er heldigvis umuligt at besvare. Så lad os gøre forsøget.  

Kong Valdemar Sejrs krig i Estland er som sagt en myteomspunden begivenhed. Selvfølgelig er Dannebrog ikke kommet dumpende ud af det blå på Valdemarsdag 1219. På den anden side har vi interessant nok historier fra hele Europa om nationalflag, der falder ned fra himlen i netop den periode. På den måde bliver flagene altså en del af nationaldannelsen i Middelalderen. Dengang blev flag og faner benyttet som et kommunikationsværktøj på slagmarken på linje med hornsignaler og kommandoråb. Kongen havde selvfølgelig sin egen fane. Derfor har jeg valgt i Danmark dengang 3 – Esben og flaget at udstyre krigsskibene med et Dannebrog allerede på vej til Estland. Så hvad er det egentlig jeg gør, når drengen Esben redder det flag, som har revet sig løs fra masten på kongens skib? Hvis det ikke er at tage munden for fuld, så skaber jeg en ny myte om vores flag, men set i børnehøjde.  

Helt generelt vil jeg sige, at serien læner sig op ad en række virkelige begivenheder og myter, men samtidig er blevet omskrevet til en form, der lærer børnene en masse historie. Men på børnenes egne præmisser.