Gå til hovedindhold

3 øvelser til at styrke fællesskabet

Lad os få skabt nogle sunde fællesskaber! Vi har udvalgt tre gratis øvelser, som du hurtigt og nemt kan afprøve med din klasse. Øvelserne kommer fra ”De gør det så godt de kan”, et materiale, der sætter fokus på trivsel i hverdagen og stærke klassefællesskaber.

faellesskab_artikel.jpg
Foto af Philip Davali
  • Sammen om ballonen

Indskoling, tidsforbrug 20-25 min.

Fokus
Skabe et fællesskab om at løse en fælles opgave. Grine og lege sammen.

Forberedelser
I får brug for plads og en pakke balloner.

Aktivitet
Nu gælder det om at arbejde sammen som en gruppe for at holde ballonen over gulvet. Alle er nødt til at gøre sig umage med at gøre det nemt for den næste, der skal ramme ballonen. det duer ikke at være for voldsom. der vil helt sikkert blive begået fejl. Gruppens opgave er at opmuntre hinanden, når det sker.

Grupper på 6-8 elever holder hinanden i hænderne og får en ballon udleveret. De skal nu samarbejde om at holde ballonen i luften uden at slippe hinandens hænder.

Undervejs, når du mener, at de er klar til det, kan du udfordre de enkelte grupper: Sæt flere balloner i spil.
Sig, at det kun er bestemte kropsdele, der må røre ballonen, som fx hoved og hænder. Få hver anden elev til at lukke øjnene.

Debriefing
Hvad skulle der til for at lykkes med opgaven?
Hvornår kiksede det, og hvad gjorde I så?
Jo bedre I er til at samarbejde og opmuntre hinanden, jo sværere opgaver kan I klare i fællesskab. Hvad kan vi bruge den indsigt tilmed de udfordringer, der opstår i hverdagen?

Philip Davali

  • Stil dig op, hvis ...

Mellemtrin, tidsforbrug 15 min.

Fokus
Se med egne øjne, hvilke ting de har til fælles med hvem, og hvilke de ikke har. Stå fast på det, der er sandt for en selv. Lade andre få indblik i ens liv.

Forberedelser
Du får brug for en række udsagn i stil med ”... du elsker pasta,” ”... du helst vil dele din mening, hvis der kun er få mennesker til stede” og ”... du godt kan lide at blive grinet af.”

Aktivitet
Aktiviteten foregår i stilhed. kun du taler undervejs. Læs et udsagn højt: ”Stil dig op, hvis...” elever der kan svare ja til udsagnet, rejser sig. De bliver stående, til du har læst næste udsagn op. Kan de sige ja til det også, bliver de stående. Hvis ikke, sætter de sig ned igen. Opfordr dem til at kigge sig omkring, når de selv har taget stilling til det, du har sagt. bliv ved, så længe det giver mening.

Debriefing
Hvordan var det at stå alene eller næsten alene? Hvornår var det fint at gøre det, og hvornår var det ikke? Er det værre eller bedre at sidde (næsten) alene tilbage end at stå (næsten) alene? Når man sidder ned med en masse, er det så værre eller bedre end at stå sammen med en masse?

I hvilke situationer i livet er det fint at stå alene, og i hvilke er det særlig vigtigt at stå sammen med andre? Og er det lige meget, hvem vi står sammen med?

Hvis vi vil være trygge i klassen, hvordan skal vi så forholde os til vores forskelligheder?

Note
Find idéer til udsagn her.

Philip Davali

  • Min seneste ferie

Udskoling, tidsforbrug 15 min.

Fokus
At opleve, hvor svært det er at koncentrere sig om to ting på en gang. at blive opmærksom på, hvad det betyder for kommunikationen mellem to mennesker, hvis den ene har fokus et andet sted.

Forberedelser
Halvdelen af eleverne får brug for et stykke papir og et skriveredskab. Det handler ikke om at skrive, så evt. ordblinde elever kan være den i makkerparret, som ikke skriver.

Aktivitet
Eleverne arbejder parvis. Den ene har til opgave at fortælle makkeren om sin seneste ferieoplevelse. Makkerens opgave er samtidig at skrive et postkort til nogen om dennes seneste ferieoplevelse. Bed alle om at koncentrere sig og gøre sig umage med deres opgave. Giv dem 3-5 minutter til den.

Debriefing
Hvilke oplevelser havde fortælleren? Og hvad oplevede skriveren undervejs?

Hvad gjorde det ved kommunikationen, at den ene fortalte, mens den anden skrev? Begge havde det sikkert svært, om end nogle måske havde nemmere ved at blive ved med at skrive eller tale. De er gode til at lukke forstyrrelser ude og/eller at tale uden nødvendigvis at modtage respons. De sidste er der dog kun ganske få af.

Hvornår kommer I til at skabe lignende situationer, og hvad gør det ved jeres relationer i og uden for klassen? Tænk endelig teknologien ind her, kære lærer. Og tænk over din egen oplevelse af måske nogle gange at tale til en flok elever, som synes at have gang i andre ting.

Hvad kan I være opmærksomme på i den kommende tid, hvis målet er at skabe et sundt og stærkt klassefællesskab?

artikel_nyhedsbrev-uge-22_degordetsaagodtdekan1.png

De gør det så godt, de kan

Stiller skarpt på, hvad der skal læres af både den enkelte og af klassefællesskabet, for at eleverne kan trives og lykkes – fagligt, personligt og socialt. Børn og unge vil nemlig gerne lytte, byde ind og hjælpe deres klassekammerater, og de gør det, hvis de kan!