Gå til hovedindhold

Ordrer bestilt mellem 18. november kl 14.00 til 23. november kl 9.00 vil først blive behandlet mandag 23. november.

  • Køb læremidler
    • Fokus på
      • Digitale læremidler
      • Fagfornyelsen
      • Fri- og letlæsning
      • Matematikvanskeligheder
      • Ordblindhed
      • Kompetenceudvikling
      • Differentiering
    • De store fag
      • Dansk
      • Matematik
    • Fremmedsprog
      • Engelsk
      • Tysk
      • Fransk
      • Spansk
    • Naturfag
      • Natur/teknologi
      • Geografi
      • Biologi
      • Fysik/kemi
      • Teknologiforståelse
    • Kulturfag
      • Kristendomskundskab
      • Historie
      • Samfundsfag
    • Praktiske Fag
      • Musik
      • Idræt
      • Billedkunst
      • Håndværk og design
      • Madkundskab
    • FRI LEG MED ALLE VORES LÆREMIDLER

      Bestil 30 dages gratis prøveadgang

  • Inspiration
  • Mød os
    • Forlaget
      • Om forlaget
      • Medarbejdere
    • Mød os
      • Brugerpanel
      • Forfattere og illustratorer
    • Book os
      • Find din konsulent
      • Få faglig sparring
    • Kontakt
      • Kontakt kundesupport
      • FAQ
  • Få hjælp
  • Se dine adgange
Menu i højre side
  • Søg
Se kurv
User
  • Abonnementer og aftaler
  • Log ind
Reset search
Der er ingen resultater

Resultater på bøger ()

Resultater på andre sider ()

Se alle resultater
  • Hjem
  • /
  • Tværfagligt
    Tværfagligt
  • /
  • Artikler
  • /
  • Hvordan vi lærer børn om en krise, de voksne ikke kan forholde sig til
    Hvordan vi lærer børn om en krise, de voksne ikke kan forholde sig til

Hvordan vi lærer børn om en krise, de voksne ikke kan forholde sig til

Klimakrisen er alle tiders største udfordring, fordi den griber ind i alle dele af samfundet. Men den er også den sværest tænkelige udfordring for den menneskelige psyke. For den er både svær at forholde sig til, og samtidig truer den med at påvirke vores mest basale psykologiske behov. Derfor er det vigtigt, at undervisere forstår de psykologiske forsvarsmekanismer - både deres egne og børnenes. 

S

Skrevet afSofie Hviid

Dato 08/08/2025

Klimaoptur

Da jeg for tre år siden skulle finde gode cases til en børnebog om klimakrisen, viste det sig at være en svær opgave. Klima var ikke et stort emne i undervisningen, og jeg måtte trække på alle dele af mit netværk for at finde de gode historier. Når jeg fandt lærere, der med begejstring fortalte om deres undervisning, blev det også ret klart, at klima som undervisningsemne går langt ud over pensum og læreplaner.  

De lærere, jeg talte med, benyttede sig i stor udstrækning af praksisnær undervisning, hvor de talte med eleverne om alt det, der ligger omkring klimakrisen. En naturfagslærer fik for eksempel stablet en skolehave på benene i den lokale park. Læreren søgte fondsmidler og sendte børnene rundt blandt lokale borgere for at få haveredskaber, der var i overskud. Her kunne børnene få naturforståelse op under neglene. De lærte om forskel på økologisk og konventionel dyrkning ved at prøve sig frem, de lavede kompost og fik en lokal kok til at hjælpe dem med at lave mad af deres grøntsager.  

Den form for undervisning, hvor klima kommer ind fra sidelinjen, skaber nogle helt andre åbninger for erkendelse, hvor eleverne kan bruge deres naturlige nysgerrighed til at forstå dele af det komplekse hele. Mine erfaringer med de lærere, der blev til cases i bogen, står i stærk kontrast til, at forskere i en kortlægning af bæredygtighedsundervisning i grundskolen fortæller, at “skolerne opfatter undervisningen i klimaforandringerne som et pres og et tyngende åg på deres skuldre.”  

Klimakrisen er også et emne, der kan få bølgerne til at gå højt, det ved alle, der har startet en samtale til en familiefest om, at mange af os spiser for meget kød. Straks flyttes fokus fra forskning og faglighed til personlige præferencer og kulturelle værdier. Klimakrisen er i sin natur et svært emne at bringe ind i undervisningen, og samtidig er det så afgørende, at man giver de næste generationer viden og værktøjer til at navigere i det, der bliver deres fremtid. 

Heldigvis er der de sidste par år kommet meget mere fokus på, hvordan vi får klima og omstilling ind i undervisningen. Men for mange lærere er kompleksiteten af klimakrisens årsager, konsekvenser og løsninger stadig en barriere, der gør det svært at gøre forståeligt - og ikke mindst interessant - for eleverne.  

Samtidig er det en historie, de fleste ikke kan overskue at læse om. Som den islandske forfatter Andri Snær Magnason skriver i sin klimabog ‘On Time and Water’, er klimakrisen blevet til en form for hvid støj, som mennesker ikke reagerer på længere. Vi kan se et indslag i nyhederne om Valencia i Spanien, der oversvømmes af vandmasserne, men vi forholder os ikke til den store sammenhæng eller til risikoen for, at vi selv kunne stå i samme situation.  

Klimakrisen er ifølge Magnason som sorte huller i rummet, vi heller ikke kan se med det blotte øje. Astrofysikere beskriver sorte huller ved at undersøge de nærliggende stjerner, fordi de ikke kan observeres direkte. De spiser lyset, der kunne gøre det muligt at se dem. På samme måde mener han, at vi skal fortælle om klimakrisen. Vi skal bevæge os rundt om den, frem i tiden, tilbage i tiden, være personlige, bruge myter såvel som videnskab til at forklare klimakrisen.  

Ligesom Magnasons sorte huller, der trækker i stjernerne omkring dem, kan vi vise eleverne, at klimakrisen trækker i os gennem genstande, begivenheder, personer, planter og dyr. På den måde kan vi forsøge at komme udenom Per Espen Stoknes’ fem barrierer og vise, at klimakrisen faktisk er nærværende og relevant for alle menneskers hverdag - også selvom vi lejlighedsvis stikker hovedet i sandet.

Sådan tænker du psykologien ind i din undervisning

  • Hold fokus på det konstruktive, men vær ærlig om alvoren. Mange børn og unge er dybt bekymrede og har brug for at tale om klimakrisen.  
  • Inddrag inspirerende cases som mennesker, der har startet en organisation mod madspild, opfundet grøn teknologi eller har samlet deres naboer om grønne fællesspisninger. Det kan hjælpe eleverne med at se, at der også er muligheder i den grønne omstilling.  
  • Sæt billeder på en positiv fremtid. Inddrag alle de fordele, der er ved en grøn omstilling af samfundet, så eleverne kan se, at de kan få gode liv. 
  • Vær ikke bange for, at der kommer følelser ind i klasselokalet. Det værste, vi kan gøre, er ikke at tale om elefanten i rummet.  
  • Brug børnenes naturlige nysgerrighed og vær konkret. Inddrag lokalområdet, så klima og omstilling bliver håndgribeligt. 
  • Lad eleverne arbejde med emner, der relaterer sig til deres egen hverdag, som f.eks. tøj, mad, elektronik eller mental sundhed. Det gør klimadiskussionen mere personlig og meningsfuld for dem. 
  • I undervisningen bør der lægges vægt på de positive valg (cykel frem for bil giver sundere kroppe, genbrugte ting er billigere, og grøn mad er sundere), som eleverne kan træffe i hverdagen, fremfor at fokusere på, hvad de ikke må gøre. Det skaber en mere konstruktiv og motiverende tilgang til klimaadfærd. 
  • Respektér altid de negative følelser, også når du ikke forstår dem. Nogle børn og unge er meget bekymrede og har ikke brug for at få at vide, at det nok skal gå, at det ikke er så slemt, eller at deres egne handlinger ikke betyder noget. Mød dem der, hvor de er - og hjælp dem til at se, hvordan de kan spille en rolle uden at opleve, at de skal bære ansvaret alene.

Artiklen er et uddrag fra Klimaopturs videnskatalog. Læs den fulde artikel i kataloget her. 

Del artiklen

Copy link Share via Linkedin

Nøgleord

Tværfagligt

Blå bog

Sofie Hviid
Klimajournalisterne

Sofie Hviid er en del af virksomheden Klimajournalisterne og har siden 2018 specialiseret sig i formidling af klima og bæredygtighed. Med en efteruddannelse i adfærdsdesign og nudging arbejder hun ud fra en viden om, hvad der skaber reelle adfærdsændringer. Hun er forfatter til børnebogen ‘Klimasej - 20 sjove ting du kan gøre for verden’, der udkom i 2022 og blev nomineret til årets børnefagbog. 

Gratis forløb

Tag del i en klimaoptur 

På Koncentrat finder du ’Klimaoptur’ – et gratis forløb. Dine elever skal undersøge klimaet og læse om udfordringer og fremskridt inden for den grønne omstilling. Til sidst skal de selv prøve kræfter som klimajournalister, der jagter løsninger. 

Få klimaoptur
Klima-optur

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

Digital dannelse (1:3): Etisk og kritisk bevidsthed
Alinea LYD grafik
12 min

Digital dannelse (1:3): Etisk og kritisk bevidsthed

Tværfagligt
  • Trivsel
Lytning på skoleskemaet
Øret tages alvorligt som faglig kompetence
15 min

Lytning på skoleskemaet

Tværfagligt
  • Praksisfaglighed
Trine bjerg - co-teaching

Co-teaching giver mod til at variere undervisningen

Tværfagligt
  • Differentiering
Co-teaching giver mod til at variere undervisningen
Tværfagligt

Co-teaching giver mod til at variere undervisningen

Grundskolens klasserum rummer en mangfoldighed af forudsætninger, erfaringer og behov, som det for én lærer til tider kan være vanskeligt at imødekomme alene. Specialist Trine Bjerg og udskolingslærer Mathias Duus peger begge på co-teaching som vejen frem – ikke som et vilkårligt tolærer-projekt, men som en professionel samarbejdsform, der rykker ved både inklusionsforståelsen, forberedelseskulturen og lærernes pædagogiske mod.
  • Differentiering
Skab læseglæde med guidet fælleslæsning
Grafik: grønt logo
10 min.

Skab læseglæde med guidet fælleslæsning

Tværfagligt
  • Læseglæde
Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der er Nordens største mediekoncern. Som erhvervs-drivende fond har Egmont i mere end 100 år brugt en del af overskuddet på at hjælpe andre. I dag bruger Egmont omkring 100 millioner kroner om året på at støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige i at uddanne sig, have en aktiv stemme i samfundet og skabe et godt liv.
Vi hører også under et af Danmarks største og førende læringshuse, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, sammen med Akademisk Forlag, Praxis, GoTutor (herunder i  Norge), Ordblindetræning og Forstå.

Kundeservice

Få hjælp til køb af læremidler
Alle skoledage: 10-15

70 25 46 66 Skriv til os

Nyhedsbrev
  • Få inspiration og viden til din undervisning
Teknisk support

Få hjælp til teknik og adgange
Alle skoledage: 8-16

70 23 46 66 Skriv til os

Oftest stillede spørgsmål
  • Læs de oftest stillede spørgsmål til vores produkter, køb og levering
Mit Alinea
  • Gå til MinSide
Receptionen

Vognmagergade 11 
1120 København K

70 24 00 00

dan epaymentvisa electron epaymentjcb epaymentvisa epaymentmastercard epaymentmaestro epayment
Mød os
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
  • Linkedin

© Alinea 2026

Cookie- & privatlivspolitik

Handelsbetingelser

CVR 76351910