Tidligere var praksisfaglighed mest noget man talte om i de praktiske-musiske fag, men i dag forholder det sig ganske anderledes. Begrebet er blevet en fast del af samtalen om, hvad god undervisning er, og tilgangen skal nu implementeres i alle skolens fag. For Alinea har det været startskuddet til et intensivt arbejde med begrebet. Både på tværs af forlaget og i de enkelte redaktioner.
”Praksisfaglighed trækker på flere forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange, og det kan som begreb tolkes på mange måder. Det er også sådan, vi arbejder med det i udviklingen af læremidler til de forskellige fag. Vores tilgang er pragmatisk, nysgerrig og kreativ, når vi inden for de enkelte fag og trin giver vores bedste bud på, hvordan undervisningen kan blive mere varieret og motiverende ved hjælp af praksisfaglighed – til glæde for både elever og lærere,” siger Rikke Bay, forlagsdirektør Alinea.
Brug virkelige scenarier
For Alineas fremmedsprogsredaktion handler praksisfaglighed i høj grad om at bringe virkeligheden ind i undervisningen. Redaktionschef Torben Nybo siger:
”I sin kerne handler fremmedsprog om kommunikation. Hvordan man møder og taler med mennesker i andre lande og kulturer, og derfor bør man fokusere på autentiske situationer, som eleverne kan relatere til. Som hvordan man kommunikerer i en engelsk butik, et bageri i Paris eller når man får en ny ven fra et andet land via gaming eller på sociale medier.”
Kropslighed: Læring styrkes gennem kropslig og sanselig interaktion med indholdet, fx gennem praktiske undersøgelser og fremstilling af fysiske produkter. Dette forankrer læringen i konkrete oplevelser og handlinger.
Virkelighed: Indholdet skal være meningsfuldt, afspejle virkelige forhold og åbne verden for eleverne. Fx gennem autentiske problemstillinger, der vedrører en fagprofessionel virkelighed.
Faglighed: Eleverne skal kunne koble teori med praksis. Indholdet skal udvikle elevernes faglige kompetencer bredt ved at aktivere og udvikle deres viden og færdigheder, fx gennem vidensdeling, diskussioner eller ved at gøre eleverne til kreative producenter.
Fokusset på omverdenen er også vigtigt for Alineas matematikredaktion:
”Praksisfaglighed er et godt greb til at styrke forbindelsen mellem teori og praksis. Det giver eleverne en måde at se og anvende matematikken i den verden, der omgiver dem,” siger forlagsredaktør Jakob Thomsen og peger på, at det først og fremmest handler om at gøre matematikken praksisnær:
”Start småt, og brug de tilgængelige muligheder. F.eks. emballager, mønstre og design af tøj, eller få eleverne til at se på bygningsarkitektur eller lave dataindsamlinger af morgentrafikken foran skolen.”
Gør undervisningen mere meningsfuld
Afspejling af virkeligheden er også essentiel for Alineas danskredaktion, og her bunder den primære grund til at inddrage praksisfaglighed i, at de kan se, at det motiverer og giver deltagelsesmuligheder for flere elever.
”For os handler praksisfagligheden ikke om, at eleverne skal bygge noget eller lave store projekter. Det handler om, at undervisningen skal give mening for eleverne. Og det kan vi gøre ved at tage udgangspunkt i autentiske situationer eller elevernes egen erfaringsverden, og ved at give dem en kropslig eller sanselig erfaring med det faglige indhold og invitere dem til at være kreative medproducenter undervejs,” fortæller Helle Svane Boutrup, redaktionschef for dansk.
Fx kunne man vise sine elever en video med en rigtig spiludvikler, der forklarer, hvad det kræver at udvikle et samtalespil, og derefter bede dem om at udvikle deres eget spil til unge ud fra nogle temaer, som optager dem. Hvorefter de skal researche indhold og skrive indhold til samtalekort, som de til slut skal prøve at spille og præsentere for hinanden.
En metode, som også bliver brugt af Alineas redaktion for historie, kristendomskundskab og samfundsfag:
”Det kommer til udtryk, når eleverne skal lave øvelser, hvor de konstruerer, oplever og afprøver eller spiller rollespil og bruger deres krop til at vinde en politisk diskussion eller dramatisere Jesu fødsel,” siger redaktionschef for Kultur- og praktiske/musiske fag, Christian Sandby-Møller og tilføjer:
”I de her fag bruger vi praksisfaglighed i en afmålt udstrækning, og kun som det giver mening. Det handler ikke om at vælge praksis fremfor teori, men i højere grad om at tænke teori og praksis integreret.”
Føl, rør og gør
Helt anderledes forholder det sig indenfor Håndværk og design. Her har praksisfaglighed længe været den gennemgående didaktiske tilgang for Alineas redaktion:
”Når vi udvikler forløb til portalerne eller fysiske læremidler i håndværk og design, så tager vi altid udgangspunkt i, at mennesket lærer og dannes i og med kroppen, og vi lægger vægt på, at eleverne ikke blot skal lytte og se. De skal røre, gøre og skabe nyt, så de gennem praktiske og sansemæssige erfaringer får kendskab til materialer, redskaber, teknikker og designprocesser,” fortæller de to forlagsredaktører, Sabrina Eskildsen og Eva Müller.
Krop og sanser har også fundet vej til Alineas naturfagsredaktion:
”Den praksisfaglige dimension kan let blive nedprioriteret i naturfag, men elevernes aktive deltagelse med både krop og sanser er helt essentielt for at kunne koble den faglige viden til virkeligheden og omvendt, ” siger forlagsredaktør Mads Kofod og forklarer, at det i naturfag sker, når der observeres, indhentes data, udarbejdes modeller og diskuteres resultater fra forsøg i naturfag.
