Ordblinde får gode litteraturoplevelser gennem ørene

Forældre og lærere skal gøre op med deres forståelse af begrebet læsning, mener ordblindeekspert Thomas Mose. Det er bedre at lade ordblinde elever lytte til alderssvarende litteratur på lydbøger end at insistere på, at de skal læse selv.

Litteratur skal være alderssvarende. Derfor nytter det ikke noget, at en 15-årig elev skal sidde og stave sig igennem en bog, der er skrevet til 7-årig.”

Sådan lyder det fra ordblindeekspert Thomas Mose. Han oplever, at mange ordblinde elever ofte mister interessen for litteratur, fordi de læser bøger, der er skrevet til langt yngre børn end dem selv.
Og det er synd.

Luk
VIDSTE DU, AT...

... ordblinde elever udgør omtrent 7 procent af en årgang. Det svarer til, at der er en til to ordblinde elever pr. skoleklasse.

Han opfordrer både forældre og lærere til at gøre mere brug af de teknologiske hjælpemidler, der findes til ordblinde elever i dag.

”Nogle lærere og forældre føler, at det er lidt snyd at bruge hjælpemidler. De frygter, at børnene aldrig lærer at læse eller stave, hvis de lytter til lydbøger eller bruger staveprogrammer. Men det er et spørgsmål om, hvad man forstår ved begrebet læsning,” siger Thomas Mose.

For ham handler læsning om meget andet end bare at skulle læse teksten selv. Litteratur handler om oplevelser, at skabe billeder, at sætte sig i andres sted og åbne nye verdener.

”Hvordan man får teksten ind, er ikke så afgørende. Den tekniske læsning skal stadig trænes, men den ordblinde skal gøres opmærksom på, at den tekniske færdighed handler om at lære at læse og ikke om litteraturoplevelsen – den kan man få på mange måder.”

Celine er 15 år og fandt først i 7. klasse ud af, at hun er ordblind. Hun er blevet vild med lydbøger, som hun siger har åbnet en ny verden for hende.

Behov for større viden
Tidligere var det kun få elever, der blev testet for ordblindhed, og mange elever havde ikke adgang til hjælpemidlerne.

Luk
SÅDAN KAN DU STØTTE ELEVEN I LITTERATURLÆSNING OG –ARBEJDE

Mange ordblinde har svært ved at holde styr på en længere lyttet fortælling og kan have glæde af nogle redskaber. Det gælder både, når det drejer sig om frilæs- ning og fælles læsning, som værklæsning. Her er tre tips fra forlagsredaktør Katja Heuser Elmer.

1 - FØR
Brug lidt tid på at aktivere elevens forforståelse inden læsningen. Det kan være helt enkelt fx, at eleven altid skal gætte på bogens genre, tema og handling ud fra for- sidebilledet og bag-sidetek- sten. på bogens genre og tema ud fra bagsideteksten.

2 - UNDER
Lad eleven skrive eller indtale en helt kort opsummering efter hvert læst kapitel i form af en overskrift eller en titel. Det vil også være en stor hjælp, at eleven tidligt får styr på bl.a. navne og steder.

3 - EFTER
Lav en fast ramme med spørgsmål, både til lytte-læseoplevelsen og til bogens indhold. Tag eventu- elt udgangspunkt i nogle af punkterne fra ”Før læsning”.

 

 

Men de seneste fem år er der sket en stor udvikling. Både i forhold til at teste for ordblindhed og i forhold til at støtte de ordblinde elever i at læse og stave.

”Heldigvis er det ikke så tabubelagt længere at skulle læse med ørerne og bruge it-hjælpemidler. De fleste lærere kender til hjælpemidlerne. Nu er udfordringen i højere grad at få hjælpemidlerne brugt og sikre, at eleverne bliver præsenteret for litteratur, der er alderssvarende i forhold til deres ordforråd og også giver dem læseoplevelser, der rammer dem,” siger Thomas Mose.

I en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut vurderer 87 procent af læsevejlederne på landets folkeskoler, at lærernes implementering af it-hjælpemidler i høj eller nogen grad skal forbedres, hvis man vil styrke indlæringsmulighederne for ordblinde elever.

Alligevel er det kun halvdelen af folkeskolerne, der afsætter tid til, at lærerne kan deltage i kurser om, hvordan de kan hjælpe ordblinde elever.

”Det er ikke nok i sig selv at installere en masse hjælpeprogrammer på elevernes computere. Som lærer skal man vide, hvordan programmerne virker, og vide, hvordan man bedst muligt kan støtte eleverne,” forklarer Thomas Mose.

Jo tidligere man kommer i gang med lydbøger, jo mindre risikerer man, at børnene mister læselysten.

Thomas Mose, Ordblindetræning

Start allerede i 0. klasse
Den nationale ordblindetest er udviklet til elever fra 3. til 10. klasse, og siden 2017 har det været lovpligtigt for alle folkeskoler at teste, hvis forældrene eller elevens lærere har mistanke om, at et barn er ordblind.

Thomas Mose peger dog på, at man med stor fordel kan starte med at præsentere eleverne for lydbøger allerede i 0. klasse for at motivere dem og give dem nogle gode læseoplevelser.

”Vi skal helt ned i 0. klasse og få eleverne udfordret med gode tekster. For mange børn er det demotiverende at sidde med bøger, hvor lix-tallet er så lavt, at sætningerne er begrænset til ’Ib ser en sø’. Det handler om at udfordre eleverne kognitivt med litteratur, der er alderssvarende. Derfor er jeg stor fortaler for det, jeg kalder lytte-læsning,” siger Thomas Mose.

Han mener, det er vigtigt, at forældrene får rådgivning fra skolen, og at det bliver italesat, at det er okay at læse med ørerne.

”Jo tidligere man kommer i gang med lydbøger, jo mindre risikerer man, at børnene mister læselysten. Man skal ikke være bange for, at de bliver dårligere til den tekniske læsning af den grund. Tværtimod er det med til at øge deres ordforråd og give dem mod på at kaste sig over andre tekster,” siger Thomas Mose

 

Blå bog

Thomas Mose

er medejer og -stifter af virksomheden Ordblindetræning. Han er ordblindelærer, cand.pæd. i didaktik (dansk) og har desuden været med til udvikling af prisbelønnede undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne med ordblindhed.

Masser af inspiration til din undervisning

Faglitteratur til læreren. Gratis aktiviteter. Spændendende artikler. Vi har samlet alt det bedste til dig, der søger viden om ordblindhed og inspiration til din undervisning.