"Jeg starter altid med at fortælle, hvordan hjernen fungerer"

Birgit Neldeborg har hjerner på hjernen, og så er hun verdens mest engagerede matema­tiklærer. Hun er initiativtager til Matematikkens Hus i Hjør­ring og brænder for at gøre matematikken til en leg for ele­verne. Det er blandingen af at være fysioterapeut og lærer, der gør den nordjyske ildsjæl nysgerrig på sit arbejde.

Foto af
Cathrine Ertmann

Birgit Neldeborg er matematiklærer på 12. år. For 12 år siden havde hun dog aldrig troet, hun skulle være lærer. Inden hun gik ind i lærer­ faget, var hun fysioterapeut og arbejdede med hjerneskadede og neurologiske patienter. Her opdagede hun, hvordan helt små skridt kan gøre en stor forskel for den enkelte. Og det tændte noget særligt i hende.

“Ultimativt var det lysten til at lære fra mig og en indsigt i, hvordan man kan gøre viden overskuelig for andre, der drev mig ind i lærer­ faget. Jeg opdagede med det samme, at det var elever med vanskeligheder i matematik, som jeg brændte mest for. Den måde, jeg er lærer på, hænger naturligt sammen med min interesse for neurologi og neuropædagogik. For matematik er volapyk for børn, hvis ikke hjernen er med,” fortæller hun.

Birgit Neldeborgs baggrund som fysioterapeut betyder, at hun fra start i lærerfaget har været meget optaget af, ikke bare hvad børn lærer, men hvordan de lærer. For læring handler om at danne nye nervebaner i hjernen. Derfor arbejder hun med det mantra, at man skal spille matematik efter hjernens regler.

“Skal det lykkes os at gøre undervisningen overskuelig for eleverne, så skal vi vide noget om, hvordan deres hjerner fungerer. Jeg ser masser af elever, der laver regnestykker i et væk, men ikke forstår, hvad de laver. Her er det min opgave at hjælpe dem med at sætte sprog og billeder på, for sådan husker hjernen bedst,” fortæller hun.

Et legende og lærende univers
Til daglig er Birgit Neldeborg leder af Matema­ tikkens Hus. Et skoletilbud i Hjørring Kommune, som hun selv står bag. Idéen om et matematik­univers, der kan give elever en anderledes skole­ dag, kom til live i januar 2019.

Også i Matematikkens Hus er hjernen på ske­ maet. For alle elever kommer med forskellige forforståelser, der har betydning for, hvordan de forstår og får mening ud af matematikken. Og det er noget, der interesserer Birgit Nelde­ borg.

“Det er vanvittigt spændende at se så forskel­ lige elever, der kommer. Det skinner meget ty­ deligt igennem, at vi alle tænker på forskellige måder. Og med Matematikkens Hus forsøger jeg at ramme dem alle. Jeg starter altid med at fortælle om, hvordan hjernen fungerer, og hvordan man lærer noget ved at øve sig med sprog og billeder. Og det er en ny måde at arbejde med matematik på for rigtig mange,” fortæller hun.

Tanken bag Matematikkens Hus er at motivere både elever og lærere til at arbejde under­ søgende, eksperimenterende og sprogligt med matematikken. Der er fokus på matematik­ forståelse, kreativitet og leg. Og meget af inspirationen har Birgit Neldeborg med hjemmefra.

“Nu har jeg selv fem døtre, og jeg kan se på dem, hvor sjovt og givende det kan være at lære på én måde, og hvor uoverskueligt det kan være på en anden måde. Det, jeg gerne vil med Matema­ tikkens Hus, er at vise andre, hvor vigtigt det er at skabe en undervisning, der giver mening for eleverne,” fortæller hun.

Børnenes logik er i fokus
For Birgit Neldeborg handler det om at spille efter hjernens regler, ikke om at lave alting om i sin undervisning. Man kan komme langt blot ved at tage udgangspunkt i, at børn tænker anderledes end voksne, og så vinkle sin under­ visning derefter. “Børn tænker mere i helheder, og der er rigtig mange forforståelser på spil, som kan spænde ben for matematikforståelsen,” siger hun og kommer med et eksempel: “Begreberne kan være svære. Flere elever har opfattelsen af, at 7 kommer efter 8. Fordi de forbinder ordet ‘efter’ med at ‘løbe efter nogen’. Her bliver det tydeligt, at fejl ikke er tilfældige. Derfor skal vi have et indblik i de forforståelser og strategier, eleverne laver. Og så arbejde ud fra det.” Det gør Birgit Neldeborg blandt andet ved at tilføje en sproglig dimension til matematikken.

Eleverne skal skrive logbog, fortælle historier og tale med sidemanden om det, de har lært. Det tydeliggør matematikken og resulterer i en langt bedre lagring i arbejdshukommelsen, fortæller hun: “Jeg plejer at sige, at vi skal give noget af undervisningstiden tilbage til eleverne. Hvis man interesserer sig for hjernen, ved man, at elever lærer godt, når de sætter ord på det, de laver.

Og det kræver langt flere pauser i undervisningen og tid til at tale sammen om matematikken, hvis hjernen skal kunne følge med.” Hun oplever, at man kan komme rigtig langt med små justeringer, når eleverne rynker på næsen. “Når jeg fx siger ’negativ’ i en klasse, så tænker børnene måske på sure tal, og så er forvirringen begyndt. Der giver jeg lige eleverne 5 minutter, hvor de kan tale sammen om begrebet ’negativ’. Det giver mig et indblik i deres forforståelse, som er altafgørende for, om de lærer noget af det, jeg siger bagefter.”

Sparring giver mod
Der er ikke mange timer i døgnet, hvor Birgit Neldeborg ikke er på udkig efter ny viden om børn, matematik og læring. Hun er nysgerrig af natur, men hun oplever også, at hun får langt mere mod på at gøre tingene lidt anderledes, når hun kan sparre med andre. “Samarbejde er helt essentielt for mig. Da jeg arbejdede som fysioterapeut, var jeg aldrig alene, men fik kon­ stant sparring af mine kollegaer, hvis jeg fx hav­ de en patient med en vanskelig diagnose. Jeg fik lidt af et chok, da jeg kom ud som lærer og følte mig alene. Derfor var jeg på udkig efter nogen, jeg kunne spille mine idéer op ad,” forklarer hun.

Særligt en gruppe af mennesker giver hende inspiration i hverdagen. Nemlig hendes eget private fagteam, som hun har 10­års jubilæum med i år. Gruppen består af hende selv og to andre matematiklærere, som hun har mødt igennem Matematiklærerforeningen. De sidder til daglig på tre forskellige skoler og mødes en gang om måneden. Gruppen opstod, så de kunne have et forum til at diskutere tanker og idéer og få inspiration til alt fra matematik til didaktik.

“Den ene i teamet er fagligt matematisk den stærkeste, den anden er superskarp på IT, og så kommer jeg med en neuroviden. Så vi sup­ plerer hinanden rigtig godt. Lige nu arbejder vi med regnestrategier, og det kører vi med et helt år. Her udvikler vi forskellige idéer til, hvordan vi kan bruge det i vores hverdag,” fortæller Birgit Neldeborg.

Noget af det, hun synes er essentielt ved at have sparringspartnere som lærer, er, at hun ikke føler sig alene, når hun støder på noget i matematikfaget, hun ikke selv ved eller for­ står: “Hvad er det nu, forskellen på målings­ og delingsdivision er? Eller hvordan pokker hjælper jeg lige den her elev med at knække koden? Det taler vi åbent om, og det er fedt at føle, at man ikke er den eneste, der kløjes i tingene nogle gange,” siger hun og afslutter: “Jeg tror, at man skal turde blotte sig for at udvikle sig som matematiklærer. Så det gør jeg gerne.”

Et besøg i Matematikkens Hus byder på en blanding af leg og læring om hjernen.

En tur i matematikkens hus
Matematikkens Hus ligger på Muldbjergskolen i Hjørring. Det har åbent for skoleklasser i hele landet, men tager betaling for besøgende uden for Hjørring. En typisk dag varer fra kl. 9 til 13, hvor Birgit Neldeborg tilrette­ lægger en undervisning for ele­ verne langt fra klasselokalets vante rammer.

Et univers i børnehøjde
En stor taltavle, der fylder hele gulvet. Borde formet som trapezer. Huskekasser på væggene, farvede sten og en fortryllet skov. Matematikkens Hus er bygget som et rigtigt murstenshus. Eleverne åbner nemlig døren til et finurligt matematikunivers, der bringer alle sanserne i spil.

Leg er læring
“10 kr. for én bakke æg eller 15 kr. for halvanden bakke.” I Matematikkens Hus leger eleverne med matematikken på mange forskellige måder. De kan fx lege købmand og handle med hinanden. Eller lave deres egne matematikspil, hvor de selv finder på reglerne. Det får lysten til at lære frem og giver en ny vinkel på, hvad læring er.

Sproget skal på
I Matematikkens Hus må man snakke rigtig meget. Helst hele tiden. Det får sproget i gang og begreberne sat på matematik­ ken. Grader viser, hvor varm en ovn er. Positiv betyder at være glad. En rod er for enden af et træ. Når eleverne får gang i snakken om førfaglige begreber, får de en ny måde at tænke og forstå matematikken på.

Blå bog

Birgit Neldeborg

er uddannet lærer i 2004 og leder af Matematikkens Hus på Muldbjergskolen i Hjørring Kommune. Oprindeligt er hun uddannet fysiotera­ peut og har arbejdet med neurologiske og hjerneskadede patienter.  Hun har en pædagogisk diplomuddannelse i matematik og har læst om neuro­ psykologi og neuro­ pædagogik på UCN.