Gå til hovedindhold

"Jagten på det hemmeligholdte er altid spændende"

Med Kryptogrammer og hemmelige koder har matematiklærer Nanna Filt Christensen skabt et forløb, der både vækker elevernes lyst til at knække koder, giver dem historisk indsigt samt rig mulighed for at bruge deres matematiske muskler. Her fortæller hun om det “hemmelighedsfulde” forløb, som kan inddrages i alle fag.

skaermbillede_2023-05-11_kl._13.30.34.png

Kryptologi, kryptering og kryptogrammer
Kryptologi betyder læren om at hemmeligholde information. Kryptografi betyder hemmelig skrift. Det dækker både over at kode (kryptere) og afkode (dekryptere) beskeder. Et kryptogram er en besked, der er krypteret. Og måden, den er kodet på, hedder en krypteringsalgoritme. Hvis man skal kode en besked, kan man fx rykke alle bogstaverne en gang i alfabetet. Så h bliver til i, e bliver til f, og j bliver til k. Hvis læseren ikke ved, at det er kodesprog, ligner det bare volapyk.

Kryptografi tænder elevernes nysgerrighed
Jagten på det hemmeligholdte er altid spændende. Det giver eleverne et sus, når de opdager, at de er på sporet af noget. At de har gennemskuet og knækket en kode, som ingen andre har knækket. Det er den dér skattejagtfølelse: Jeg har den, jeg har den! Det er den samme følelse, man kan få i escape rooms, som er blevet meget populære, og hvor det også handler om at knække koder.

Er det noget gammelt, støvet halløj? Svaret er både og. Selve de metoder, jeg lærer eleverne at bruge i forløbet, er meget gamle og forældede, men behovet for at kryptere ting har aldrig været mere aktuelt. I dag er det jo f.eks. meget vigtigt at holde vores personlige data krypterede, så andre ikke kan stjæle vores identitet. Nutidens måde at kryptere på er ikke barnemad. Selv supercomputere må give op. Derfor bruger vi de gamle, lettilgængelige metoder i undervisningen.

Luk
Kan I knække koden?

Tre sjove opgaver, du kan prøve med dine elever. 

Få dem her

skaermbillede_2023-05-11_kl._15.19.19.png

Mange kompetencer i spil
Når eleverne arbejder med kryptologi, lærer de at genkende systemer og gå analytisk til værks. Kryptologi er også en rigtig fin måde at arbejde med kombinatorik på. Et eksempel: Du har en ottecifret bogstavkode for at komme ind på din telefon. Hvor mange forskellige kombinationer findes der for sådan en kode? Det er et svimlende højt tal, men det er det, der er fedt ved det. Dét kan godt bjergtage eleverne.

Der kommer mange kompetencer i spil, når eleverne arbejder med det. De lærer fx at bruge forskellige strategier til matematisk problemløsning, at ræsonnere og udvikle og efterprøve deres hypotese.

Kryptologi for alle
Man kan også arbejde tværfagligt med emnet ved at lave faglige opgaveløb. Det har jeg blandt andet gjort sammen med en danskkollega. Vi tog ud i nærområdet og hængte poster op med krypterede beskeder, som eleverne skulle afkode.

Beskederne var citater fra H.C. Andersens eventyr som fx “øjne så store som tekopper”. Her skulle eleverne så finde ud af, hvilke eventyr citaterne stammede fra. Man kan gemme hvad som helst i et kryptoløb og inddrage alle fag. Hvis du laver et løb i engelsk, skal de afkodede beskeder selvfølgelig være på engelsk.

Kryptogrammer og hemmelige koder: et forløb
Jeg er selv ret vild med de små animationsvideoer i forløbet. Det er en smart og levende måde at give eleverne en masse information på. Og jeg er meget tilfreds med, at beskederne, som de skal afkode, indeholder information fra kryptologiens historie, der gør eleverne klogere. De kan f.eks. få viden om Romerrigets krige og om 2. verdenskrig, hvor den britiske matematiker Alan Turing knækkede Enigmakoden, nazisternes våben.

Jeg håber, at lærere og elever vil nyde et utraditionelt forløb med nogle af historiens ældste krypteringsmetoder. At de vil mærke historiens vingesus, mens de lærer en masse matematik. Og ikke mindst mærker iveren for at få afkodet en hemmelig besked.