Gå til hovedindhold

Gratis aktivitet: Find ord på skolen

Der er ord her, der og alle vegne. I denne aktivitet skal eleverne på jagt efter ord på skolen. Aktiviteten er målrettet børnehaveklassen.

content_-_nhb_-_grafik_-_find_ord2.jpg

I kan se ord her, der og alle vegne. Ord kan være lange. Ord kan være korte. Ord kan stå alene. Ord kan stå sammen med andre ord. 
Nu skal I på jagt efter ord på skolen. Hvor mange ord er der mon på jeres skole? 

Aktiviteten foregår i grupper af to eller flere og tager cirka 45 minutter.

Det skal I bruge:
– Papir 
– Blyant

Sådan gør I trin-for-trin:
1. Gå på ordjagt på skolen.
2. Find steder, hvor der står noget med bogstaver.
3. Skriv ordene på jeres papir.
4. Gå tilbage til klassen. 
5. Læs jeres ord sammen med jeres lærer.
6. Vælg et af ordene. 
7. Skriv det ord, I har valgt, på et nyt papir.
8. Tegn en tegning til ordet.