Gå til hovedindhold

“Børnebogen er et sted, hvor børn og voksne kan mødes”

Bøger er et godt sted at tage tunge emner op med børn, fordi vi kan tale videre med dem, når bogen er lukket. Og vi skylder at tage deres bekymringer over verden alvorligt. Gerne med humor og håb, siger forfatter Kim Fupz Aakeson.

Når voksne siger, at en bog er for mørk og svær for børn, er det som regel fordi, bogen er for mørk og svær for voksne. Ordene kommer fra forfatter Kim Fupz Aakeson, der er inviteret til at tale om børnelitteratur på KUNSTEN i Aalborg. Her bliver han på scenen interviewet af forlagsredaktør Kenneth Jakobsen Bøye fra Alinea.

En af forfatterens pointer er, at børnelitteratur gerne må tage svære temaer op. For børn opfanger allerede mange ting, som bekymrer dem. Fra de større børn i skolegården, fra forældrenes snak over middagsbordet eller fra medierne.

“Min fem-årige datter kom engang hjem og sagde: ‘Magnus siger, at vi skal dø en dag’. Ja, og Magnus har en pointe. Det kommer tidligt ind. Så er der en dværghamster, der dør, så er der en farmor, der dør. Der findes ikke en lysegrøn børne-ø, hvor alting er godt,” siger Kim Fupz Aakeson.

Børn tumler med de allerværste ting og de allerbedste ting. Vi må tage ansvar og åbne en samtale om det.

Kim Fupz Aakeson

“Børn tumler med de allerværste ting og de allerbedste ting. Vi må tage ansvar og åbne en samtale om det. Og noget af det fantastiske ved børnebøger er, at der ofte er en voksen til stede, som man kan tale videre med. Så historien slutter ikke bare, når bogen er læst,” siger han.

“ALTID ET LYS I MINE BØGER”
Han forklarer, at han i sine egne bøger ikke holder sig tilbage med at skrive om tunge temaer – død, længsel, en voldelig forælder. Redaktør Kenneth Jakobsen Bøye spørger, om der bør være et glimt af håb for enden af tunnelen i den slags emner trods alt?

“Jeg ved ikke, om der skal være det. Det er der i mine bøger. Men det er mere et temperamentsspørgsmål end en bevidst beslutning. Jeg tror, jeg gerne vil give et glimt af lys i mine fortællinger,” siger han.

Han fortæller, at da han gik på filmskolen, havde han ambitioner om at skrive store, tunge og tragiske filmmanuskripter. Men hver gang han skulle pitche sine ideer til de andre elever, begyndte de at grine af hans historier.

“Der gik det op for mig, at humor bare ligger godt til mig, uanset om jeg prøver at fortælle en tung historie, så sniger det sig ind. Det er en del af min stemme. Men jeg synes samtidig, at en god komedie har det bedst på en tragisk bund. Jeg synes ikke humor fungerer, hvis handlingen bare er et stativ, som nogle jokes skal hænges op på,” siger han.

FORFATTEREN SKAL TURDE SÆTTE ET AFTRYK
Det er meget svært at forudsige, hvordan en bog vil blive modtaget, fortæller Kim Fupz Aakeson. Mange af de historier, han selv troede ville give klapsalver og høje salgstal, har ramt helt ved siden af. Andre historier, som han selv tvivlede på, bliver læst igen og igen af børn, pædagoger, lærere og forældre.

Men opskriften på succes er i hvert fald ikke at lefle for publikum. Hvis man vil være venner med alle, står man ofte uden venner alligevel, slår han fast.

Det fantastiske ved børnebogen er, at det er en mulighed for, at børn og voksne kan mødes om noget.

Kim Fupz Aakeson

“Man skal tage ansvar som forfatter og turde at sætte et fingeraftryk. Hvis man fortynder og tager for mange hensyn, ender man med noget som ikke duer. Man er nødt til at sige, at det her er en god historie for mig, og jeg tror på den,” siger han.

Kim Fupz Aakeson fortæller, hvordan han på et tidspunkt troede, at han kunne få god inspiration ved at spørge sin datter, hvad hun gerne ville læse om. Men det gik helt skævt.

“Hun havde utrolig dårlig smag. Alt skulle handle om heste, for at det var godt. Så hun blev hurtigt smidt ud af mit arbejdsværelse,” siger han.

Hans eget bud på en god fortælling for børn, er at den også appelerer til voksne.

“Det fantastiske ved børnebogen er, at det er en mulighed for, at børn og voksne kan mødes om noget. At der opstår en samhørighed, som ellers kan være svær at finde,” siger han.

Ved teaterforestillinger ses det meget tydeligt. Noget får børnene til at grine.

Noget får de voksne til at grine.“Men lige pludselig griner børn og voksne samtidig. Det er næsten naturstridigt, at der sidder en seksårig ved siden af en skolelærer på andet ægteskab, med dårligt boliglån og synes, det samme er sjovt. Det er helt vildt, når det sker. Jeg ville ønske, der var en opskrift, så jeg kunne ramme det noget oftere,” siger han.

BØRNEBØGER SKAL IKKE VÆRE PÆDAGOGISKE
Redaktør Kenneth Jakobsen Bøye trækker en gammel udtalelse fra forfatteren Per Højholdt frem, der mente, at børnelitteratur har mere tilfælles med pædagogik end med kunst. Passer det, spørger han?

“I mange år var det jo sandt. I tidlige børnebøger handlede det bare om, at børn skulle opføre sig ordentligt. Så kom 70’erne, og så var det en helt ny agenda. Pludselig kom der bøger om, at far strejker, og mor er alkoholiker. Det er godt at eje en fabrik sammen, men ikke så godt at eje en fabrik alene. Der var noget, der hærgede børnebogen, at der skulle være en overbygning på,” siger Kim Fupz Aakeson.

Man skal tage ansvar som forfatter og turde at sætte et fingeraftryk.

Kim Fupz Aakeson

Men der er sket noget, der gør, at Per Højholts citat ikke længere passer særlig godt på dansk børnelitteratur. Vi har nemlig gjort op med, at den skal spille en særlig pædagogisk rolle. En spændetrøje, som har været god at komme af med, mener Kim Fupz Aakeson. Friheden har nemlig tiltrukket en række store talenter – både forfattere og illustratorer, og vi har i øjeblikket et blomstrende miljø i børnelitteraturen.

“Ingen kræver noget af børnebogen i Danmark i dag. Den kan være socialrealistisk, den kan være et eventyr. Bare den er god. Det er det, der gør, at vi har den mest spændende børnelitteratur herhjemme. Overhovedet i hele verden. Fordi der ikke længere er et krav om, at den skal opdrage eller fortælle om arbejdsmarkedet. Børnebogen er sat fri,” siger han.

Blå bog

kimfupz.jpeg
Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson (f. 1958) har udgivet bøger i nærmest alle formater og til alle aldre: Billedbøger, børneromaner, ungdomsromaner, novellesamlinger og romaner til voksne.

Nu har han også skrevet en historie til 2. klasse i det nye dansksystem til indskolingen Molevitten.