Forestillingen om den enlige, sagnomspundne lærer, der træder ind i klasserummet og tryllebinder alle 28 elever på én gang, er en saga blot, ifølge Trine Bjerg, specialist i co-teaching og inkluderende læringsfællesskaber. Én lærer kan sjældent nå alle elever alene – og flere skoler vender i dag blikket mod co-teaching som en måde at styrke både undervisningen og fællesskabet på.
Forskellen på tolærerordning og co-teaching
Hvor en traditionel tolærerordning ofte betyder, at den ene har ansvaret for undervisningen, mens den anden hjælper enkelte elever eller assisterer uden forudgående fælles forberedelse, bygger co-teaching på fælles ansvar for alle elever og for undervisningen. De to lærere planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen – med blik for både faglige mål og deltagelsesmuligheder.
”Co-teaching handler i sin kerne om, hvordan to professionelle samarbejder om at forbedre og forstærke undervisningen, så flere elever kan være med. Det er ikke en didaktisk metode, men først og fremmest en særlig samarbejdsform. Det handler om at kollaborere – om at udvikle undervisningen sammen frem for blot at koordinere for at afvikle den,” forklarer Trine Bjerg.
Der er brug for flere og forskellige kompetencer i klasserummet for at finde veje til at skabe en undervisning, der kan inkludere de forskellige elever, der er en del af læringsmiljøet.
Fælles forberedelse gør forskellen
For Mathias Duus, der er udskolings- og dansklærer, er det netop opgøret med den uforberedte tolærerordning, der har gjort forskellen og givet ham den største aha-oplevelse ved co-teaching.
”Tolærerordninger er som sådan ikke noget nyt, men for mit vedkommende har det været helt afgørende, at vi har fået skemalagt tid til både at forberede og evaluere sammen,” fortæller Mathias Duus.
Variation får flere elever med
Når to lærere forbereder sig sammen, opstår der et mod til at gøre op med den traditionelle klasseundervisning.
”Vi har haft som princip, at vi skal turde eksperimentere. Derfor har vi afprøvet mange forskellige co-teaching-former på vidt forskellige måder. Vi laver stort set aldrig ’almindelig, traditionel undervisning’, hvor eleverne arbejder med opgavebesvarelser, mens to lærere går rundt og hjælper,” forklarer Mathias Duus.
Og effekten hos eleverne har ikke været til at tage fejl af. Eleverne giver udtryk for, at det er sjovt med variation i undervisningen, og Mathias Duus har tydeligt kunnet se og mærke, at han får flere elever med i undervisningen – elever, der ellers kunne have haft svært ved at deltage.
Støtten skal bygges ind i fællesskabet
At co-teaching kan aktivere og engagere flere elever, hænger tæt sammen med måden, undervisningen differentieres på. Trine Bjerg understreger, at målet er at bygge støtte og stilladsering direkte ind i undervisningen.
”Tidligere har man ofte sendt elever med behov for støtte ud af klassen til særlig træning. Men når de vender tilbage til en uforandret undervisning, som stadig henvender sig til ’den brede midte’, hjælper det ikke på den lange bane. Ingen børn har lyst til at blive taget ud af klassen og fællesskabet og de føler sig nemt udstillet eller ’gjort forkerte’,” forklarer Trine Bjerg.
I co-teaching bygges den støtte, som eleverne har brug for for at kunne lære, direkte ind i undervisningen – f.eks. gennem mindre grupper, variation, tydelig struktur, visuel understøttelse og stilladsering. Ifølge Trine Bjerg giver det hjælp uden stigmatisering og gavner alle elever.
