"Vi er blevet testet gule, og nu er vi på et kursus, hvor vi skal lære en masse nye strategier."
Sådan siger Mathilde Sørensen, der normalt går i 7.C på Fourfeldtskolen Bohr. Men i den uge Alinea møder hende, er det ikke der, hun går i skole.
Sammen med 16 andre elever fra Esbjerg Kommune er hun i gang med et intensivt forløb på en uge, som organisationen Ordblindetræning står bag. Missionen er klar. Elever, der er ordblindetestet til at være i den gule kategori, skal blive bedre til at læse og stave. Det er også det, der er målet for Naiya Tut Jepsen, der går i 6. klasse.
"Vi lærer en masse om bogstavers forskellige lyde, vi deler ord, og vi lærer noget om svære ord, og hvordan vi kan dele dem, så de bliver lettere at læse", siger Naiya Tut Jepsen.
Hvad er det, der virker?
De to piger er del af en gruppe af elever, der har brug for ekstra fokus. Det er vigtigt, mener Rikke Schlüter. Hun er lærer og læsevejleder på Vitaskolen i Esbjerg, som også har elever, der deltager i kurset.
”De her elever har brug for de samme læsestrategier og den samme træning, som ordblinde elever har. Så kurset skal give eleverne i det gule felt nogle grundsten, som vi lærere kan bygge videre på tilbage i klasserne,” siger Rikke Schlüter.
Ifølge hende er den største udfordring for lige netop denne gruppe elever, at lærerne ofte ikke ved, præcis hvilken form for undervisning der hjælper dem bedst. ”Som lærere skal vi nok være bedre til at fokusere på gentagelser og den helt grundlæggende læring om blandt andet bogstavlyde, simpelthen fordi det er gået for hurtigt i undervisningen for lige netop de her elever,” konstaterer Rikke Schlüter.
Fuld fokus på sprogets lyde
Når Thomas Mose fra Ordblindetræning underviser eleverne i Esbjerg, har han ikke travlt. Der er god tid til at arbejde med blandt andet de bogstavlyde og teknikker til orddeling, der er så vigtige for læsesvage at mestre.
”De her elever har en fonologisk usikkerhed, som minder om ordblindhed. De har altså svært ved at arbejde med sproglyde og danne de rigtige stavemønstre. Og hvis de ikke får ekstra hjælp, kan de få præcis de samme udfordringer, som de ordblinde elever,” siger Thomas Mose.
Hos Ordblindetræning har man de seneste år oplevet, at flere og flere ’gule elever’ bliver meldt til organisationens læringsforløb. Det er en af grundene til, at Thomas Mose og hans kolleger nu laver målrettede læringsforløb til denne elevgruppe. Forløb, der er del af et projekt støttet af blandt andet Undervisningsministeriet, og som evalueres af VIA University College.
Elever mellem to stole
Elever i den gule kategori har forskellige udfordringer. Nogle elever har primært svært ved at stave, andre elever læser langsomt, og typisk kan eleverne også have svært ved selv at skrive sammenhængende tekster.
Men de er altså ikke ordblinde ifølge testen, og derfor tror læsevejleder Rikke Schlüter også, at denne gruppe elever måske godt kan føle sig glemt.
”De ’gule elever’ kan have en følelse af, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Samtidig kan det være svært for dem, hvis de får at vide, at de bare skal træne sig til at blive bedre til at læse, for mange af eleverne har siddet med de her udfordringer i flere år,” siger Rikke Schlüter og fortsætter: ”De kan være frustrerede over, at de på mange måder er sat mellem to stole. For de har mange af de samme problemer som ordblinde, men har ikke nødvendigvis adgang til de samme hjælpemidler som de ordblinde.”
De kan være frustreret over, at de på mange måder er sat mellem to stole.
En uge med galgespil og ord-OL
Frustrationer er der ikke mange af til Ordblindetrænings undervisning med de 17 elever i Esbjerg. De arbejder i mindre grupper med en eller flere lærere. De er koncentrerede, lytter efter og siger bogstavlyde, prikker vokaler og knokler med at sammensætte de ord, der tidligere har drillet dem.
I spisepausen gætter de ord i et ’galgespil’ på tavlen, og dagen slutter altid med ’ord-OL’, hvor eleverne deles op i lande, som kæmper koncentreret om at finde flest ord i forskellige kategorier.
Naiya Tut Jepsen og Mathilde Sørensen synes, at ugen er anderledes end den undervisning, de er vant til.
”Det er superfedt, og jeg lærer en masse,” siger Naiya Tut Jepsen. ”Vi lærer noget nyt, som jeg kan tage med mig videre. Fx hvordan man deler svære ord, så de bliver lettere at læse,” fortsætter Mathilde Sørensen. Hun uddyber: ”Det er også rigtig rart, at de lærere, vi har, har tid til at hjælpe os. I min egen klasse er der 23 elever og kun en lærer – og så kan det være svært at få hjælp.”
Et boost gør det ikke alene
Det kommer ikke bag på Maria Ulrik Pedersen, at de to piger fra Esbjerg er glade for den undervisning, de får hos Ordblindetræning. Hun er pædagogisk konsulent hos CFU Absalon med særligt fokus på undervisning af elever i læse- og stavevanskeligheder.
”Det er fantastisk, hvis skoler har mulighed for at give eleverne et intensivt forløb, hvor de lærer en masse strategier, de kan have gavn af. Men det er ikke gjort med det alene,” siger Maria Ulrik Pedersen. Ifølge hende er det vigtigt, at eleverne ikke vender tilbage til deres klasse med en følelse af, at de bliver glemt – igen.
”Som undervisere er vi nødt til at se på, hvad det er, vi stiller eleven overfor i undervisningen. Så vi skal hele tiden forklare dem, hvordan de bedst bruger de strategier, de har lært,” siger Maria Ulrik Pedersen.
Hun er også en af forfatterne bag Alineas undervisningsmateriale SKRIV, som er særligt målrettet til elever i læse- og skrivevanskeligheder. Her får eleverne en tæt stilladsering ved at arbejde med teksters formål, sprog, strukturer og tydelige kriterier for deres skriveproces.
”For nogle elever er strategierne til læsning og skrivning noget, der kommer nemt til dem, og som de ikke nødvendigvis tænker over. Men elever i læse- og skrivevanskeligheder skal hele tiden hjælpes til at bruge de strategier, og det skal man som lærer være opmærksom på. Eksplicit undervisning og fastholdelse i strategier har afgørende betydning for elevernes muligheder for at blive bevidste og kompetente skrivere og læsere,” fortæller Maria Ulrik Pedersen.
Eleverne oplever et nyt fællesskab
Maria Ulrik Pedersen understreger, at hun i sit job møder mange dygtige læsevejledere ude på skolerne, som gør, hvad de kan for at hjælpe eleverne bedst muligt. Netop læsevejlederne spiller også en vigtig rolle i projektet i Esbjerg. Rikke Schlüter, og hendes kolleger fra de to andre skoler, er med til Ordblindetrænings undervisning.
Hvis de ikke får ekstra hjælp, kan de få præcis de samme udfordringer, som de ordblinde elever.
Når eleverne kommer hjem til deres skoler, har læsevejlederne fokuseret undervisning med dem nogle timer om ugen. For Rikke Schlüter betyder det meget at se, hvordan eleverne udvikler sig fagligt. Men hun oplever også, at de bliver del af et nyt fællesskab, som de trives i.
”For en del af eleverne i forløbet har det været svært at skulle ud af deres normale klasser og ind i et nyt fællesskab, som jo er knyttet op på noget, de har svært ved. Så man kan sige, at der er meget på spil for dem,” siger Rikke Schlüter og fortsætter: ”Eleverne kendte ikke hinanden i forvejen, og den første dag var de ret stille og tilbageholdende. Men det har ændret sig, og vi ser dem skabe et stærkt fællesskab, som de også rent fagligt har gavn af.”
Mathilde Sørensen og Naiya Tut Jepsen er enige om, at de ikke kun tager nye og effektive strategier med sig fra ugen med Ordblindetræning. De har også fået nye venskaber.
”Det har været fedt. Naiya og jeg kendte slet ikke hinanden, og vi er blevet gode venner,” siger Mathilde Sørensen.
Vi skal dele vores viden – og kæmpe videre
Ugen med Ordblindetræning i Esbjerg har altså fokuseret på at give ’gule elever’ koncentreret og sjov undervisning med masser af lærerkræfter. Eleverne blev testet i læsning og stavning både mandag og fredag, og deres faglige niveau løftede sig markant.
Men både lærere og elever er godt klar over, at det ikke er gjort med det alene. Læsevejleder Rikke Schlüter har en klar mission.
”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at dele den viden, vi får i det her projekt med vores kolleger ude på lærerværelserne på de enkelte skoler. Vi lærer ting, som ikke nødvendigvis kun er til gavn for ’de gule elever’, men for alle elever, særligt når det kommer til elevernes arbejde med strategier,” siger Rikke Schlüter.
Naiya Tut Jepsen ved også godt, hvad der er det vigtigste, når hun og de 16 andre elever er i deres normale klasser. ”Vi skal blive ved med at kæmpe så godt, som vi kan for at blive bedre til at læse og stave. Og så skal man huske at sige til sin lærer, hvad det er, man har svært ved,” slutter Naiya Tut Jepsen.
Eleverne i projektet blev testet før og efter det ugelange forløb, og de foreløbige resultater viser, at eleverne forbedrer deres evner i både læsning og stavning markant. Nu har eleverne blandt andet en sikrere grundlæggende lyd-for-lyd-strategi i stavning. Samme positive resultat gør sig gældende i læsning.
