En artikel om løgne på nettet, en statistisk om navne, eller en informerende tekst om hundes adfærd. Er det lige så vigtige tekster for elever på mellemtrinnet som noveller, digte og romaner? Ja, lyder svaret fra lektor på Københavns Professionshøjskole Dorte Østergren-Olsen.
”Fælles Mål har tydeliggjort, hvilke tekster der skal være i danskfaget, nemlig litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster. Alle tre skal i spil. Men på mellemtrinnet er det meget litteratur og andre æstetiske tekster, der er i fokus,” fortæller Dorte Østergren-Olsen.
Den oplevelse har dansklærer Cecilie Høyrup, der har undervist i 10 år, også.
”Rigtig mange af de bogsystemer, der er på mellemtrinnet og i indskolingen, er fiktionstunge. Jeg tror, det er ud fra en ide om, at børnene bedst kan lide det fiktive og måske endda det lidt ’fantastiske’ som fantasy eller tekster med syrede universer. Selvfølgelig er der nogen, som tænder på det, men der er også mange, som bliver hægtet af,” siger hun.
Fakta åbner fiktionen
Faktateksterne er i Cecilie Høyrup og Dorte Østergren-Olsens øjne et godt værktøj til at åbne den fiktion, som stadig er uhyre vigtig. Det er tekster, eleverne vil møde i livet, og som de skal lære at læse og forstå for at kunne udlede sammenhænge og mening.
”Forskning peger på, at fiktion lærer mennesker empati. Men for at kunne gøre det, kræver det en aktiv læsning; at have nogle erfaringer at trække på. I fiktion, som har mange tomme pladser, skal man have noget at fylde det ud med. Hvis man ikke har erfaringer med de scenarier, man skal skabe, er det vanskeligere – der mangler nogle forforståelser,” siger Dorte Østergren-Olsen.
Lige der kan faktateksterne hjælpe. De giver en viden om verden og hermed et fælles sprog, som bliver en slags fælles platform for eleverne, inden de læser fiktionstekster. Netop derfor har hun sammen med Cecilie Høyrup og fire andre forfattere udviklet et nyt grundsystem til dansk i 3.-6. klasse, Dynamo, som bygger på et samspil mellem fakta og fiktion.
”I Dynamo starter eleverne med at læse fakta for at åbne for fiktionen og skabe en fælles viden. Fakta bliver på den måde en slags førlæsnings-aktivitet, som også hjælper til at inkludere de børn, der kommer uden en bred viden om verden hjemmefra,” siger Cecilie Høyrup.
Et eksempel kunne være Bent Hallers fortælling Hundeliv. Hvis børnene ikke selv har erfaringer med hunde i familien, kan den være svær at forstå. Derfor arbejder eleverne i Dynamo først med en faktatekst om hunde og hundes følelser og adfærd.
”Når de arbejder med den tekst, kan de overføre hundes følelser til noget menneskeligt. På den måde får eleverne et sprog som de kan bruge, når de derefter undersøger og fortolker fiktionsteksten” siger Cecilie Høyrup.
Mening, inklusion og motivation
Ifølge både Dorte Østergren-Olsen og Cecilie Høyrup er det en skam, at faktateksterne, som dækker både fagtekster og brugstekster, i dag er nedprioriteret på mellemtrinnet. For de skaber nemlig et inkluderende læringsmiljø, hvor alle kan få mod på at læse.
”Hvis man ser helt nøgternt på det, skal eleverne til eksamen i både fiktions- og faktatekster i 9. klasse, og det er også en del af den skriftlige prøve. Og det er jo altid en fordel at starte så tidligt som muligt. Men det er også en oplagt mulighed for at få en mere varieret undervisning, der appellerer til forskellige kompetencer. Nogle er velbevandrede i skønlitteratur, men ofte kan lidt andre elever komme til at shine, når man arbejder med andre tekster”, siger Cecilie Høyrup.
Samtidig er det ofte andre elevgrupper, der tænder på at læse faktatekster, end på at læse fiktionstekster. Drengene, for eksempel.
I Dynamo starter eleverne med at læse fakta for at åbne for fiktionen
Cecilie Høyrup, lærer og forfatter
”I en undersøgelse fra 2017, hvor børnene skulle sige, hvad de godt kunne lide at læse, svarede 38%, at de bedst kan lide at læse faktabøger; det var 44% af drengene og færre piger. Så der bliver en kønsmæssig bias, hvis vi har et ensidigt fokus på fiktion,” siger Dorte Østergren-Olsen.
Det kan Cecilie Høyrup godt genkende fra sin undervisning. Og begge dansklærere er enige om, at et større fokus på faktatekster i danskundervisningen vil virke både inkluderende og motiverende.
“Børnene finder mere mening i at læse noget, de skal bruge. Tekster, de kan tage med ud af klasseværelset og ud i livet. Men fakta og fiktion er ikke modsætninger, de kan sagtens supplere hinanden. Det ærgerlige ville være, hvis vi glemte, hvad fiktion var der for. Vi skal værne om fordybelseslæsningen, fordi der er så meget hurtig underholdning derude” afslutter Cecilie Høyrup.
Du kan læse mere på Alinea.dk/Dynamo
