Jeg var teenager i starten af nullerne, og hvis en lærer havde spurgt mig dengang: ”Hvor får du dine nyheder fra?”, så kunne min lærer nemt spejle sig i mit svar: ”Fra tv’et, radioen, (gratis)aviserne og også lidt på internettet”.
Hvis en lærer i dag stiller eleverne samme spørgsmål, er svaret mere mudret. Præmissen for spørgsmålet er nemlig ændret, da selve begrebet ’nyheder’ forstås forskelligt mellem generation Z (født 1997-2012) og tidligere generationer.
I dag har unge en bredere forståelse af begrebet ’nyheder’, der både rummer journalistiske og kommercielle afsendere. Reuters Institute Digital News Report 2022, der omhandler det digitale nyhedsforbrug, fremhæver, at unge skelner mellem ’the news’, forstået som traditionelle nyhedshistorier om samfundet, politik, økonomi osv., og bare ’news’, der dækker kendisstof, sport og videnskab. Måske ikke overraskende viser analysen, at unge er mindre interesserede i ’the news’, men i højere grad søger hen mod ’news’-historier.
Influencermediehuse
Det hænger sammen med, hvor unge i dag får deres nyheder fra: Mens afsenderne af ’the news’ stadig primært er lavet efter journalistiske standarder af publicistiske medier som DR og Ekstra Bladet, så kommer de unges ’news’ også fra tidens anden store gruppe af formidlere: influencerne. Medieforsker Camilla Mehlsen ved Center for Journalistik på SDU skriver i sit forskningsprojekt ’Influencere – de nye unge mediehuse (2020)’, at influencere i dag trænger ind på journalisternes domæne ved at være kilde til unges nyhedsforbrug. Det gælder særligt for nyheder med underholdningsværdi, men influencere kommenterer også på aktuelle begivenheder, som man kender det fra DR’s korrespondenter, hvor aktuelle begivenheder udlægges og analyseres.
Skiftet i opfattelsen af, hvad en nyhed består af, må ses i lyset af de sociale mediers indtog. Her bliver ’nyheder’ fra influenceren, politikeren, en kendt person eller en bekendt med noget på hjertet flettet sammen i feedet med nyheder fra de etablerede nyhedsmedier. Ifølge undersøgelsen ’Danskernes brug af nyhedsmedier (2023)’ fra Roskilde Universitet er sociale medier den foretrukne nyhedskilde blandt de 18-24-årige danskere, der særligt anvender TikTok og Instagram til formålet.
Spørgsmålet er, hvad er det betyder for kvaliteten af den information, vi får, når nyhedsbilledet er blevet større i omfang og bredere i betydning. Hvor efterlader det nyhedsforbrugeren?
I bogen Hvad skal vi med nyhederne? af Rasmus Kleis Nielsen, der leder Reuters Institute for the Study of Journalism, giver han selv svaret på nyhedernes vigtigste opgave: Nyhederne skal være kilde til troværdige informationer, der kan give nyhedsforbrugeren et retvisende billede af verden.
Men med det mudrede nyhedsbillede, der eksisterer i dag, er det nemmere sagt end gjort for nyhedsforbrugeren – for hvordan ser en troværdig nyhed ud?
1) Træn dine elevers nyhedstæft
Tag udgangspunkt i de seneste nyheder og den aktuelle offentlige debat og få eleverne til at tage stilling til samfundet og dets udvikling. Ugen ultrakort hjælper jer godt på vej.
2) Giv dine elever et nyt syn på nyhederne
Arbejd med konstruktiv journalistik, og lær eleverne at identificere de nye konstruktive strømninger i nyhedsjournalistikken. Find inspiration i forløbet Konstruktiv journalistik.
3) Gør dine elever til konstruktive klimajournalister
Lad eleverne undersøge klimaet og initiativer i den grønne omstilling, så de bliver fortrolige med klimanyheder og selv kan prøve kræfter med klimajournalistik. Forløbet Klimaoptur er en god indgang.
4) Spot nyheden i pressefotoet
Pressefotoet fortæller væsentlige og tankevækkende historier. Præsenter eleverne for pressefotos af aktuelle begivenheder og tal i klassen om motiv og virkemidler. Brug fx forløbet Nyhederne i billeder.
Nyhedsdannelse kommer ikke af sig selv
Det kræver en grundlæggende viden om journalistik og medier at kunne spotte troværdige, upartiske, kritiske og nuancerede nyheder. Og det modsatte. Det er nøglen til en grundlæggende nyhedsdannelse.
For det er ikke en selvfølge, at nyheder fra nyhedsmedierne er yngre generationers foretrukne kilde til informationer, når de bliver ældre.
I undersøgelsen Publicistisk Barometer (2019), som er gennemført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet for Danske Medier, fremgår det, at 35 % af de 18-34-årige mener, at de godt kan følge med i samfundsdebatten uden de journalistisk redigerede medier.
Den høje andel af unge, der underkender nyhedsmediernes position som fundament for samfundsdebatten, bør skabe dybe panderynker hos alle, der ønsker en kritisk offentlighed. Denne kommer ikke uden evnen til at kunne navigere i et medielandsskab, der kun tager til i kompleksitet.
Derfor er nyhedsdannelse vigtigere end nogensinde. Heldigvis er der talrige indgange for læreren, der vil skærpe elevernes nyhedsdannelse. Det kan være inden for kritisk læsning, fremstilling af journalistiske produkter, viden om mediernes rolle i demokratiet eller det at danne sig en holdning til indholdet af nyhederne.
Forudsætningen for at elever udvikler nyhedsdannelse er først og fremmest, at undervisningen tager afsæt i journalistiske nyheder af høj kvalitet. Og hvad er så ”høj kvalitet”? Det kan man jo diskutere i klassen.
7.-10. klasse | Digitalt læremiddel
Koncentrat
Med Koncentrat får du nyheder formidlet direkte til udskolingen. Flere gange om ugen skriver erfarne journalister let forståelige nyhedsartikler, og dygtige forfattere løfter dem ind i didaktiserede forløb, så en dugfrisk artikel om et højaktuelt emne hurtigt kan bringes ind i undervisningen.
