Vi skal give naturen plads

Vi står på tærsklen til den sjette masseuddøen i Jordens historie:
20 procent af Jordens arter er truet, vi taber arter med uhørt høj hastighed, og herhjemme i Danmark er naturen ”exceptionelt forarmet”, fortæller professor i biodiversitet Carsten Rahbek. Alligevel mener han, at der er grund til optimisme. For vi ved, hvad problemet er, vi kender årsagerne, og vi ved, hvad der skal gøres.

Den sidste masseuddøen var for 65 millioner år siden. Dengang skyldtes det, at en asteroide ramte Yucatán-halvøen i Mexico, samt et kædeudbrud af vulkaner, og det var blandt andet der, dinosaurerne uddøde. Og nu står vi så igen på tærsklen til en. Det specielle ved denne – den sjette af slagsen – er imidlertid, at det for første gang er en art, der er skyld i den, nemlig vi mennesker. Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, fortæller, at vi i dag står i en situation, hvor 20 procent af Jordens 10-15 millioner arter er i fare for at uddø, og hvor vi mister 500-1.000 arter om året.

”Vi har ødelagt op mod 70 procent af Jordens økosystemer, altså af Jordens natur. Den ødelæggelse af økosystemer, overfiskeriet, jagten, samt at der ikke er plads til naturen, har ført til, at mange arter er truet af udryddelse. Det er baggrunden for, at vi befinder os på dørtrinnet til en global masseuddøen,” forklarer Carsten Rahbek og fortsætter med det samme med at anskueliggøre alvoren i disse tal. Det er nemlig meget vigtigt at forstå, at vi som mennesker er stærkt afhængige af naturen:

”Al menneskets velstand er bygget på naturen. Fisk bliver ikke lavet på en fabrik, men er afhængige af sunde økosystemer. Masser af vildt er sta$dig taget fra naturen. Naturen sørger også for, at Jordens næringsstofcykler – det, der skal til, for at jorden kan dyrkes – fungerer. Vi har allerede ødelagt 20-25 procent af Jordens bonitet, dvs. dens ydeevne, så vi er simpelthen ved at udpine og forarme Jordens økosystemer og biodiversitet i vores forbrug af dens naturressourcer. Når jeg er ude at holde foredrag, spørger jeg tit: ’Kan I lide at drikke vand?’ Og når folk svarer ja, spørger jeg, hvor de får det fra. Så svarer de: ’Vi køber en flaske’. Og så spørger jeg, om det er vandet eller flasken, producenten har lavet. Det er selvfølgelig flasken, og vandet kommer fra en naturkilde. Og hvis det er vandhanen, vi åbner for, kommer det fra vores grundvand, og når vi forurener det, laver vi lidt grovrensning, inden vi leder det ud igen. Efter 50 år er det så rent igen, men det er jo noget, naturen har sørget for i de økosystemer, vi er ved at ødelægge.”

Jordens fundament
Carsten Rahbek nævner bestøvning af afgrøder som en anden af disse såkaldte økosystemtjenester, dvs. de ting, som naturen leverer til os. Summen af alle økosystemtjenester udgør omtrent 50 procent af verdens bruttonationalprodukt.

”Til trods for hvad nogle siger, er coronavirus jo ikke opfundet i et kinesisk laboratorium eller for den sags skyld af CIA. Den kommer fra naturen. Hvor der tidligere var 50 år imellem, at en coronavirus sprang fra dyr til mennesker, er vi nu nede på hver fjerde eller femte år. Det skyldes, at vi mennesker fylder mere end nogensinde før. I dag udgøres den levende biomasse af alle verdens pattedyr af 36 procent mennesker, 60 procent er vores husdyr, og de sidste 4 procent er de resterende 6.500 arter af pattedyr, heriblandt flagermus. Så sandsynligheden for, at en virus springer fra en vild art til os eller et af vores husdyr, er uendelig stor. Det er blevet beregnet, at der er ca. 100.000 endnu ukendte virusser derude, som har mulighed for at springe til mennesker, og vi regner med, at 4-5 springer til mennesker eller vores husdyr hvert år. De fleste går så i sig selv og betyder ikke noget, men vi har nok alle opdaget nu, at vi mennesker ikke har lige stor kontrol over alt, der sker på Jorden. Vi er en del af Jordens biologiske system.” 

På den måde har det også betydning for vores folkesundhed på globalt plan, at vi passer på naturen og får stabile økosystemer, og samlet set er mennesket altså i gang med at ødelægge de helt grundlæggende ting, der får Jorden til at fungere som biologisk planet. Især på grund af ødelæggelsen af økosystemtjenesterne er Carsten Rahbek og efterhånden mange andre, også klimaforskere, overbeviste om, at biodiversitetskrisen er endnu mere alvorlig end klimakrisen. Den berører simpelthen hele fundamentet for, hvad der får Jorden til at fungere.

Dansk natur har det frygteligt
Det er således den dystre baggrund for EU’s biodiversitets- strategi for 2030, som Danmark tiltrådte i oktober sidste år. Strategien forpligter EU-landene til samlet set at afsætte 30 procent plads til naturen, både på land og
på vand. Og ifølge Carsten Rahbek er der for Danmarks vedkommende meget, meget langt til at bidrage til det mål.

”Danmark sidder simpelthen sidst i bussen i Europa, når det kommer til at tage vare på vores natur og biodiversitet. Den har det frygteligt elendigt. Vi har en forestilling om, at vi er et foregangsland, og at vi gør meget, men det passer ikke. Cirka 20 procent af de danske arter er truet af at uddø. Men hvis vi ser på tilstanden af vores naturtyper, så er vi totalt isoleret i bunden af alle europæiske lande sammen med Belgien med kun seks procent god natur. Hvis vi ser på de danske skove, som stort set udelukkende er produktionsskove, svarer det biodiversitetsmæssigt til at stå midt ude i en kornmark – der er ingenting. Danmark har indrapporteret, at 100 procent af vores 10 skovnaturtyper er i den værste kategori, dvs. i ”stærkt ugunstig bevaringstilstand”, hvor gennemsnittet i Europa er 25 procent. Så den danske natur er exceptionelt forarmet og har det utroligt dårligt. Det er der en begyndende erkendelse af. Men vi har i lang tid haft en selvforståelse af, at vi var rigtig gode,” siger han.

Alligevel er Carsten Rahbek ikke ved at fortvivle, hverken på Danmarks eller på Jordens vegne. Som han fortæller, er vi jo i ”den lykkelige situation”, at vi ved, hvad problemet er, hvad årsagen er, og hvad løsningen er.

”Vi skal jo gøre, som EU har sagt, og sætte plads af til naturen, så den kan have robuste økosystemer. Udfordringen er så den samme som med klima, at vi skal blive enige globalt om at gøre det – alle lande, også Danmark. Men der er jeg ret optimistisk. Det er ikke nemt at lave de store internationale aftaler, men arbejdet er i gang. For fem år siden var der ingen, der talte om det, men nu oplever jeg, at det virkelig bliver taget seriøst. Så der er en positiv vinkel på det: Vi kan faktisk gøre noget ved det her.”

 


 

 

 

 

Blå bog

Carsten Rahbek

er uddannet zoolog med ph.d. i biogeografi og er i dag professor i makroøkologi og leder af Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Han har udgivet over 400 videnskabelige artikler, hvoraf flere end 25 er bragt i de anerkendte tidsskrifter Science og Nature. Han er en af verdens førende eksperter i biodiversitet og blandt verdens mest citerede forskere.

Biologiportalen

Med Biologiportalen får du mulighed for at skabe en relevant og differentieret biologiundervisning. Forløbene stilladserer og udfordrer eleverne i alle fagets områder, og portalens nye funktioner og opgavetyper motiverer eleverne og fastholder deres fokus på de faglige mål.