"Jeg kan ikke huske præcis, hvor jeg var, og hvad jeg lavede, da nyheden om OpenAI breakede. Men jeg kan huske den voksende bekymring for, at nu havde eleverne fået et nyt, effektivt snydeværktøj," fortæller matematiklærer Jonas Mølgaard Lilholt tænksomt, da han husker tilbage på lanceringen af ChatGPT.
I november 2022 lancerede den amerikanske teknologivirksomhed OpenAI en chatbot ved navn ChatGPT. Den var en revolution inden for generativ AI. Med generativ AI var det nu muligt at generere tekst, og sende billeder og video, via sprogmodeller og kunstig intelligens. Kort fortalt kan chatbotton svare på spørgsmål og håndtere opgaver på (næsten) samme måde som et menneske.
Det kan føles som lysår siden, at ChatGPT blev lanceret, for siden da har snebolden for kunstig intelligens rullet derudad. For Jonas Mølgaard Lilholt rullede snebolden også, da han begyndte at eksperimentere med, hvordan han kunne bruge generativ AI i sit arbejde.
En naturlig del af arbejdet
I dag bruger Jonas Mølgaard Lilholt generativ AI til idégenerering til sin matematikundervisning på Frydenstrandskolen; både som inspiration, forberedelse og tilrettelæggelse af timerne.
"Jeg bruger AI som idégenerator. Der får jeg specifikt, hvad jeg har brug for. Men man skal selvfølgelig altid kigge det kritisk igennem," siger han. Han vurderer, at han bruger generativ AI omkring 2-3 gange om ugen til undervisningen.
"Når jeg selv laver opgaver, kan der gå hukommelsefingre i det. Så kommer jeg til at bruge de samme tal. Der kan AI hurtigt hjælpe med at generere opgaver, hvis jeg blot er specifik omkring, hvad jeg beder om. Fx at jeg skal bruge plusstykker, det skal være inden for et specifikt spektrum, der skal være overgange på 10'er og 100'er, og jeg vil gerne inkludere 10'er-venner og 100'er-venner. AI kan også tænke en naturlig progression ind i det. Det er en skøn måde at arbejde på i stedet for at bruge al sin tid på at plotte en masse ting ind i et ark. Jeg bruger den også til at evaluere undervisningensøvelser – udover min egen evaluering vel at mærke," siger Jonas Mølgaard Lilholt.
Et eksempel, som han især husker, var en aktivitet, hvor eleverne skulle ud at måle arealer med måleredskaber. Eleverne valgte dog blot at måle det, der var lige foran dem, så øvelsen var overstået på ti minutter. Han spurgte ChatGPT, hvordan han kunne optimere og lade øvelsen vare længere tid. På et splitsekund fik han masse forslag. Fx skulle han måle arealer op i forvejen, og eleverne skulle ud at undersøge, hvilke ting han havde givet dem målinger på. ChatGPT foreslog også, hvordan han kunne lave en progression i øvelsen, hvor han startede med firkanter og sluttede med cirkler.
"En øvelse der først varede 10 minutter, varede pludselig 45 minutter, hvor alle eleverne var helt optagede, fordi de var på jagt efter et areal," fortæller Jonas Mølgaard Lilholt.
Elever skal kende AI som andet end et snydeværktøj
Problematikken om generativ AI som et nyt snydeværktøj til prøverne har fyldt rundt omkring på landets skoler samt Børne- og Undervisningsministeret. Det var også tilfældet på lærerværelset på Frydenstrandskolen.
"Nogle af mine kollegaer var klar på at give sig i kast med det samme. Andre syntes, det var træls, og havde svært ved at se det som andet end et snydeværktøj. Jeg tror også, at nogle tænkte, hvad skal vi bruges til, hvis den skal lave det hele," siger Jonas Mølgaard Lilholt.
Ifølge ham er det uundgåeligt, at generativ AI vil blive brugt som et snydeværktøj. Samtidig påpeger han, at det er vigtigt at vise eleverne, at lærerene har kendskab og viden om AI – og også gerne arbejder med det. På den måde kan man vise eleverne, at det ikke bare er et snydeværktøj, som man kan bruge konsekvensløst, men et konstruktivt arbejdsværktøj, pointerer Jonas Mølgaard Lilholt.
I matematiktimen på Frydenstrandskolen lærer eleverne fx at bruge generativ AI til at få hjælp til at løse opgaver – og ikke bare at få svaret på en opgave. Eleverne arbejder især med at løse problemstillinger, hvor der kan være mange forskellige svarmuligheder. Dér kan generativ AI blive elvernes sparringspartner.
"Det er vigtigt at argumentere for, hvorfor eleverne skal kunne løse problemstillinger," fortæller Jonas Mølgaard Lilholt og pointerer, at der er matematiske problemstillinger overalt i vores samfund og dagligdag, og derfor er det vigtigt, at eleverne kan forså og løse matematiske problemstillinger.
Fremtidens matematiktime
Selvom Jonas Mølgaard Lilholt ikke ejer en spåkugle, tror han ikke, at generativ AI kommer til at ændre matematiktimen synderligt fra det, vi kender i dag.
"Det kommer til at reformere undervisningen, men det er blevet nemmere at snyde, især hvis man ikke udfordrer eleverne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når eleverne får lektier med hjem, skal det ikke bare være repetitionsopgaver. Det skal være lektier, der er meningsfulde og giver dem succesoplevelser. Hvis det bare er repetition, så er det nemt at ty til AI," fortæller han.
Jonas Mølgaard Lilholt pointerer dog, at teknologien nok er kommet for at blive, og det skal lærerne forholde sig til. For ham er generativ AI blevet en sparringspartner, der altid har tid. På samme måde må teknologien ikke blive en sovepude. Alt skal testes, inden det sendes ud. Selvom han bruger kunstig intelligens til at evaluere sit eget arbejde, så har han stadig brug for at evaluere med sine kollegaer.
Hans bedste råd til matematiklæreren, der gerne vil i gang med at bruge generativ AI, er simpelthen at springe ud i det.
"Det er bare at sætte sig ned, åbne programmet op og komme i gang med at skrive. Jeg starter altid med at skrive 'hej' på grund af Terminator," griner Jonas Mølgaard Lilholt og refererer til science fiction-filmen, hvor fremtidsrobotter har overtaget magten.
Det kræver ikke den store IT-uddannelse at bruge generativ AI. Det er blot at prøve sig frem og se, hvor det giver mening. Dog skal man stadig være opmærksom på GDPR og datasikkerhed, hvis eleverne skal bruge generativ AI i undervisningen. Jonas Mølgaard Lilholt pointerer til sidst, at et menneske altid skal anvende sin kritiske sans og vurdere, om resultaterne er korrekte.
Gratis magasin
Vild med matematik
Du kan bestille den helt spritny udgave af vores gratis magasin Vild med matematik. Det er fyldt med viden og inspiration – lige til at bruge i din undervisning. Læs spændende interviews med fx Peter Liljedahl og Rasmus Alenkær, bliv inspireret til at arbejde med AI i undervisningen og få et indblik i, hvordan det føles at have matematik, når man er talblind.