Alle tiders dansk
0.-2. klasse | Grundsystem
Helheds- og oplevelsespræget danskundervisning
Alle Tiders Dansk bygger på tradition, kvalitet og fornyelse. Det giver en helheds- og oplevelsespræget danskundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes sprog og begreber, som udvikles i arbejdet med fagets forskellige discipliner.
Med Alle Tiders Dansk får eleverne i indskolingen en god introduktion til danskfaget igennem oplæsningshistorier, sange, rim og remser. Læringen bygger på fællesskab i klassen, samtale og at eleverne udvikler sig i deres eget tempo med klassens fælles mål som ramme. Elevens selvværd, nysgerrighed og fantasi styrkes gennem forskellige aktiviteter og eksperimenter. Læsning og bogstavgennemgang er integreret i Alle Tiders Dansk, og eleverne lærer selv at gå på opdagelse i det danske sprog. Den tilhørende lærervejledning giver grundig beskrivelse af principperne for undervisningen og hjælper med mulighederne for undervisningsdifferentiering. Hermed fokuseres der på kreativitet og en inspirerende tilgang til læring.