Grammatik skal ud af sin boble!

Forfatterne bag nyt undervisningsmateriale vil gøre op med traditionel grammatikundervisning. Eleverne skal undersøge, opdage og bruge grammatikken i stedet for at lave træningsøvelser med rigtige og forkerte løsninger, foreslår de.

Rasmus Meisler

Den klassiske grammatikundervisning i sin nuværende form med træningsøvelser, der løses enkeltvis og løsrevet fra den øvrige danskundervisning, er populær blandt eleverne.

De kan simpelthen lide at sidde og flytte rundt på ord, øve bøjninger m.m. og ikke mindst at få kontant afregning på deres løsninger. Og de er generelt gode til det. Samtidig giver grammatikøvelserne ro i klassen, og det nyder både elever og lærere.

Der er faktisk kun én dårlig ting at sige om den klassiske grammatikundervisning: Den finder ikke vej til elevernes egne tekster. Ifølge Gramma3­rapporten – en undersøgelse af grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk fra 2020 – svæver grammatikken mange steder som en løsrevet satellit omkring danskundervisningen uden rigtig at lande. Og de to pædagogiske konsulenter fra Center for Undervisningsmidler (CFU), Marie Elmegaard og Anette Vestergaard Søberg genkender problematikken.

“Vi har begge oplevet, at mange elever er gode til at udfylde kopiarkene med grammatiske øvelser korrekt, men at de samme kompetencer ikke kommer i spil, når de selv skal skrive en tekst. Kort sagt: Mange kan godt udfylde nutids-r i grammatikøvelserne, men ikke overføre dem til teksterne,” som Anette Vestergaard Søberg siger.

Den erkendelse og en mangel på alternativer til den klassiske grammatikundervisning fik de to konsulenter til at gå i gang med at udforme et nyt undervisningsmateriale til grammatik i dansk. Systemet udkommer hos Alinea i foråret 2023 under navnet Sproggear.

Mange kan godt udfylde nutids-r i grammatikøvelserne, men ikke overføre dem til teksterne

Anette Vestergaard Søberg, forfatter hos Alinea

Eleverne møder kompetente frem
Konsulenterne har lyttet til Gramma3-anbefalingerne og taget et andet afsæt, end grammatikundervisningen normalt gør.

“Sædvanligvis begynder den med en grundtanke om, at eleverne møder forudsætningsløse frem; at de først skal lære grammatikken igennem individuel træning, før de kan bruge sproget korrekt. Men det er simpelthen forkert,” siger Anette Vestergaard Søberg og hiver en lille seddel med ordene ‘runde, søde, tre lysestager’ frem som eksempel.

“Hvis jeg viser sedlen til eleverne, ved de intuitivt godt, at der bør stå ‘tre søde runde lysestager’. Men hvor ved de det fra? Det ved de, fordi de er erfarne brugere af sproget, allerede inden vi begynder at lære dem grammatik. De er på ingen måde forudsætningsløse,” siger hun.

Den erkendelse er simpelthen grundlaget for det nye grammatikmateriale, supplerer Marie Elmegaard.

“Jeg kender udmærket lysten til at ty til det traditionelle grammatikmateriale, når jeg synes, at eleverne for eksempel har behov for at lære om sammensatte ord. Men så må jeg minde mig selv om, at det ikke rigtig virker i forhold til deres egne tekster,” siger hun.

Rasmus Meisler

Flere samtaler i klassen
I de ti kapitler i Sproggear tager forfatterne systematisk udgangspunkt i elevernes eksisterende kompetencer og flytter fokus fra ‘tørtræning’ i grammatik til samtaler om sprog og sproglige valg.

“Det er påfaldende, at undervisning i grammatik foregår individuelt og i stilhed, mens litteraturarbejdet foregår i fællesskab og dialog. Vi ved ellers godt, at der er utroligt megen læring i at høre om andres tvivl og deres strategier, og det gælder faktisk også for grammatikken. Samtaler parvis, i grupper og i klassen om grammatik er derfor en central del af Sproggear, og den tilgang har heldigvis fået gode tilbagemeldinger fra lærere, som har afprøvet materialet. Samtidig hører vi, at eleverne bliver meget engagerede i undervisningen,” siger Marie Elmegaard.

Vi ved, at de bedste skrivere skriver deres tekster om flere gange

Anette Vestergaard Søberg, forfatter hos Alinea

Bevidste strategier
Sproggear handler om at få eleverne til at udvikle bevidste strategier for grammatikken og prøve dem af i praksis. Derfor er der tekstøvelser og skriveøvelser til alle kapitler, forklarer Anette Vestergaard Søberg.

“Eleverne kommer til at undersøge og vurdere eksisterende tekster og selv skrive tekster, hvor de får udviklet deres sprog. Vi lægger meget vægt på, at eleverne aktiveres, og nysgerrigheden på grammatikken og sproget vækkes, at de stopper op og overvejer sproglige valgmuligheder, og at de ved, hvor de skal søge svar, når de er i tvivl om noget. Vi ved, at de bedste skrivere skriver deres tekster om flere gange, og det træner vi eleverne i. En tekst er i princippet altid undervejs og kan hele tiden forfines, både i forhold til de små ting, men også i selve opbygningen,” siger hun.

Sproggear læner sig ind i den drejning, som for tiden sker mange steder i sprogfagene, og som blandt andet formuleres i Fælles Mål 2019, hvor dansk tales frem som et kommunikationsfag. Som Marie Elmegaard siger: “Sproget skal bruges til at kommunikere med, og det er også udgangspunktet for os. Eleverne lærer simpelthen mere og bliver bedre sprogbrugere, når grammatikken udvikles i en relevant kontekst og ikke igennem isolerede rigtig og forkert-øvelser.”

Gratis magasin om børn, bøger og læsning

Vi læser #11

PÅ TikTok er børn og unge ivrige med at udveksle læseerfaringer. I dette nummer kan du møde Ingrid, der har dedikeret sin profil på det sociale medie til bøger. Og du møder også to eksperter, der sætter ord på trenden, og hvordan man kan bruge den som inspiration i undervisningen.