Filosofi skal leges ind

Hvem er jeg? Hvad er godt og ondt? Og hvorfor skal jeg dø? De fleste børn er optaget af livets store spørgsmål. Derfor er det også oplagt, at børn bliver undervist i filosofi allerede i indskolingen:

“I virkeligheden beskæftiger børn sig hele tiden med filosofi. De stiller konstant filosofiske spørgsmål til os voksne,” siger Anne Rosenskjold.

Hun har 20 års erfaring som folkeskolelærer og er medforfatter til et nyt undervisningsmateriale til filosofi i indskolingen. Det første hæfte handler om identitet.

“Det er et filosofimateriale, hvor man filosoferer over de store eksistentielle spørgsmål som ‘hvem er jeg?’. Men det er også en indgang til et trivselsarbejde, fordi øvelserne er med til at hjælpe børnene med at sætte ord på sig selv og deres egne følelser, samtidig med at det hjælper dem til at forstå, hvordan andre kan føle og tænke,” siger Anne Rosenskjold.

Skal være sjovt og trygt
For at undgå at de filosofiske emner bliver for højtravende for børnene, har Anne Rosenskjold og hendes medforfatter, John Rydahl, gjort sig flere forskellige didaktiske overvejelser. Blandt andet har de valgt at bruge karakteren Ruth-Viola fra dansksystemet Molevitten.

“Ruth-Viola er ikke noget nemt barn. Hun er en sjov, men også lidt irriterende pige, som åbner op for mange samtaler,” siger Anne Rosenskjold.

Samtidig har de været bevidste om at gøre filosofien håndgribelig gennem leg og kreativitet.

“Filosofi er jo meget abstrakt. Derfor skal de ikke kun snakke om identitet. De skal også lege, tegne og klippe. Det er med til at gøre det superkonkret for børnene,” siger Anne Rosenskjold.

Hendes erfaring er, at stoffet lagrer sig på en anden måde, når børnene får det mellem hænderne.

“Identitet er jo svært at forholde sig til. Selv for os voksne. Men hvis man leger det ind og stille og roligt piller lagene af, er det et emne, børnene sagtens kan forholde sig til og reflektere over,” siger Anne Rosenskjold.

En leg går ud på at gå rundt i klassen og sige hej til klassekammeraterne. Først som Ruth-Viola og senere som en baby, et barn og en gammel person. Dette skal illustrere et livsforløb.

“Det handler om, at de skal prøve at sætte sig ind i en anden person. Hvad er det for en type? Er det en forsigtig type eller en vild type? Hvorfor vælger de at sige hej på den måde, som de gør? Igen er pointen, at i stedet for at tale om det, så gør de det. Og det, at der kommer noget krop på, er med til at gøre det meget mere håndgribeligt for børnene,” siger Anne Rosenskjold.

Identitet er jo svært at forholde sig til. Selv for os voksne

Identitetsskab
Anne Rosenskjold har også udviklet et skab i papir, som børnene skal arbejde med gennem hele undervisningsforløbet. Undervejs dekorerer børnene skabet og beslutter, hvilke dele af deres identitet der skal hænge fremme på bøjlerne inde i skabet, og hvilke dele der skal gemmes væk i skufferne.

“Det er en måde at vise børnene, at vi som mennesker består af flere lag. Der er noget, vi vælger at vise frem, og andet, vi vælger at skjule. Det kan vi godt tale om, men det bliver langt mere nærværende i det øjeblik, hvor børnene skal putte noget ned i en skuffe og hænge noget andet på bøjler,” forklarer Anne Rosenskjold.

Børnene skriver ord og tegner ting, som de synes karakteriserer dem som person. Fx ’klog’, ’stille’, ’sjov’, ’fodboldspiller’, ’drillepind’ eller noget helt andet.

Alt det, vi ikke kan se
Det er op til det enkelte barn, hvor meget de vil vise. Ligesom man som lærer kan nøjes med at lave et skab, hvor der står, at man fx er mor og skolelærer.

“I min hemmelige skuffe har jeg skrevet, at jeg tisser i bukserne, når jeg hopper. Jeg fortæller børnene, at jeg ikke behøver at læse det op. Ligesom børnene heller ikke behøver at læse op, hvad de har skrevet. Pointen er, at de skal blive bevidste om, at de rummer alle de her lag, og at det tilsammen er en del af deres identitet,” fortæller Anne Rosenskjold.

Eleverne kan godt lide øvelsen med skabet. Både fordi det er sjovt at lave, og fordi de bliver bevidste om kendskabet til sig selv og hinanden.

Det bliver meget håndgribeligt for dem, at identitet både kan være noget udenpå og noget indeni. Noget holder man for sig selv. Noget viser man frem. Noget forandrer sig. Og så er der noget, man bærer med sig hele livet.

Relationen er vigtig
Hvad kræver det af underviseren? Hvor meget skal man dele ud af sig selv?

“Det er ikke en forudsætning, at læreren skal lave sit eget skab og dele ud af sin egen identitet. Men det er klart, at jo mere man som lærer tør stå ved sig selv og åbne op overfor eleverne, jo mere åbner eleverne også op,” siger Anne Rosenskjold.

Hun understreger, at relationer er afgørende for, at alle former for undervisning lykkes. Men især når det handler om et emne som filosofi.

"Hvis du som elev har en god relation til din lærer og er tryg i klasserummet, vil du gerne åbne op. Hvis du har en dårlig relation, gør du det selvfølgelig ikke. Der er jo meget på spil, når vi taler om identitet. Så det er klart, at relationen og trygheden er vigtig,” siger Anne Rosenskjold.