Privatlivspolitik og abonnement på digitale læremidler

Privatlivspolitik og abonnement på digitale læremidler

 

Alinea er en del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof.

Nedenstående er Lindhardt og Ringhof generelle politik. Der kan være afvigelser i aftalen med den enkelte kommune eller institution, så der henvises til indgået databehandleraftale.

 

Privatlivspolitik

 

1 Introduktion

1.1 Denne Privatlivspolitik beskriver Alineas online praksis i forbindelse med indsamling af personoplysninger i digitale læremidler (portaler, træningsværktøjer, 'Har du bog, har du web' og i-bøger).  

2 Formål med og grundlag for indsamling af personoplysninger

2.1 Vi vil sikre, at dine personoplysninger alene indsamles og behandles i overensstemmelse med et af følgende formål: 

(a) at levere produkter og tjenesteydelser som du har bestilt; 

(b) at besvare eventuelle spørgsmål eller indsigelser du måtte have;

(c) for at give dig oplysninger om de produkter og tjenesteydelser, tilsvarende produkter og tjenesteydelser, du tidligere har købt hos os, eller som du har rettet forespørgsel om;

(f) for at underrette dig om ændringer i vores ydelser;

(g) for at forbedre vores produkter;

2.2 Vores grundlag for behandling er:

(a) samtykke givet af den institution eller den kommune, du er tilknyttet;

(b) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i

Hvis grundlaget for behandlingen er samtykke: Så har du ret til at tilbagekalde dit samtykke.

2.3 Inddatamateriale og personoplysninger tilintetgøres, når det ikke længere skal anvendes til de formål, som behandlingen varetager. Alinea opbevarer de personhenførbare data eleven har genereret indtil eleven forlader skolen. 

3 Kategorier af personoplysninger og data der opsamles og anvendes

3.1 Vi vil behandle og opbevare personhenførbare oplysninger om elever og lærere såsom navn, email, UNI-login brugernavn, institution, klassetrin, adfærd og IP-adresse. Persondata på elever, lærere mv. trækkes fra Styrelsen for IT og Lærings (STIL) webservice. Opdateringer af personoplysninger sker udelukkende via STIL og sendes automatisk til leverandørens systemer når ændringer foreligger. 

3.2 Brugerens adfærd (klik og tidsforbrug) opsamles til brug for analyse og personalisering af indholdet. Personalisering er f.eks. visning af relevante ressourcer og visning af hvor langt eleven er kommet i et undervisningsforløb.

3.3 Brugerne kan tage noter i læremidlerne. Noterne kan deles med lærere på samme institution.

3.4 Brugernes besvarelser på opgaver gemmes. Data bruges til lærerevaluering og tilpasning af indhold og opgaver.

4 Dine rettigheder

4.1 Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til os via kontaktoplysningerne beskrevet i punkt 10 nedenfor. 

4.2 Du kan til enhver tid få indsigt i dine personoplysninger, anmode os om at få urigtige personoplysninger berigtiget, slettet eller ændret ved at rette henvendelse til os via kontaktoplysningerne beskrevet i punkt 10 nedenfor. Du kan også anmode os om, at behandlingen begrænses, dataportabilitet eller gøre indsigelser til vores behandling af dine personoplysninger.

4.3 Såfremt du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til Datatilsynet. 

5 Personoplysninger - Børn

5.1 Vi behandler personoplysninger om børn under 13 år. Samtykke sker via Styrelsen for it og læring (STIL). Elever kan ikke tilgå vores læremidler uden de er oprettet hos STIL. Såfremt vi konstaterer, at der behandles personoplysninger om et barn uden forældrenes samtykke, vil disse personoplysninger blive slettet.

6 Kategorier af personoplysninger

6.1 Typen af personoplysninger:

Behandlingerne indeholder personoplysninger i de nedenfor angivet kategorier. Markeret med JA (benyttes) eller NEJ (benyttes ikke). 

Almindelige personoplysninger (indtil 25. maj 2018, jf. Persondatalovens § 6, fra 25. maj 2018, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6)

  • JA: Almindelige personoplysninger

Følsomme personoplysninger (indtil 25. maj 2018, jf. Persondatalovens § 7, fra 25. maj 2018, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 9):

  • NEJ: Racemæssig eller etnisk baggrund 
  • NEJ: Politisk overbevisning 
  • NEJ: Religiøs overbevisning 
  • NEJ: Filosofisk overbevisning 
  • NEJ: Fagforeningsmæssige tilhørsforhold 
  • NEJ: Helbredsforhold, herunder misbrug af medicin, narkotika, alkohol m.v. 
  • NEJ: Seksuelle forhold 

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (indtil 25. maj 2018, jf. Persondatalovens § 8, fra 25. maj 2018, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9):

  • NEJ: Strafbare forhold 
  • NEJ: Væsentlige sociale problemer 

Oplysninger om cpr-nummer (indtil 25. maj 2018, jf. Persondatalovens § 11, fra 25. maj 2018, eventuelt national lovgivning, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 87)

  • NEJ: CPR-numre 

6.2 Kategorier af registrerede

Via en Webservice (WS17 – lille pakke uden CPR) som stilles til rådighed af Styrelsen for it og læring (STIL) trækker Alinea, med kundes accept, følgende data:

Data om ansatte, elever, værger og andre kontaktpersoner

  • Fornavn(e)
  • Efternavn

Supplerende data om elever

  • Studietype (elev eller stud)
  • Studienummer
  • Elevens hovedgruppe (klasse)
  • Yderligere grupper elever er tilknyttet
  • Afdeling, bygning eller værelsesnummer på efterskoler 
  • ID i det lokale studieadministrative system

Supplerende data om ansatte

  • Ansættelsestype (lærer, tap, pæd eller gæst)
  • Initialer
  • Stilling
  • Afdeling, bygning eller værelsesnummer på efterskoler
  • Grupper medarbejderen er tilknyttet

Data om UNI-Login for ansatte og elever

  • UNI-Login brugernavn (brugerID)

Data om grupper på institutionen

  • Gruppeid
  • Gruppenavn
  • Gruppetype
  • Niveau
  • Spor
  • Startdato
  • Slutdato

6.3 Vi behandler kun dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde formålet angivet i punkt 2 ovenfor. Når formålet er opfyldt, vil vi enten anonymisere eller slette personoplysninger, som du har givet os. 

7 Overførsel af personoplysninger

7.1 Overførsel af personoplysninger til datterselskaber, samt til professionelle rådgivere kan ske i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. 

7.2 Kun betroede medarbejdere, repræsentanter og leverandører med et arbejdsbetinget behov har, i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, adgang til dine personoplysninger i det omfang det er nødvendigt for at kunne levere en ydelse til os eller handle på vegne af os. 

7.3 Vi forbeholder os ret til at anvende eller videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at overholde gældende lovgivning, foretage undersøgelser i forbindelser med klager, beskytte hjemmesidens integritet, besvare dine anmodninger eller i efterforskningsøjemed.

7.4 Overførsel af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder indgåelse af databehandleraftaler med vores databehandler med henblik på at sikre, at personoplysninger alene bliver behandlet til de angivne formål og sikre passende sikkerhedsforanstaltninger.

7.5 Personoplysninger, vi har indsamlet fra dig, kan blive overført til lande uden for EU/EEA (“EEA”). Såfremt personoplysninger bliver overført uden for EEA, vil vi sikre, at overførslen enten sker til lande, som Kommissionen har fastslået har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, eller at overførslen er baseret på Kommissionens standardbestemmelser.

8 Sikring af dine personoplysninger

8.1 Vi vil passe på dine personoplysninger ved at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning

9 Opdatering af Privatlivspolitikken 

9.1 Vi forbeholder os ret til at opdatere eller ændre denne Privatlivspolitik uden yderligere varsel med mindre andet er aftalt i databehandleraftale.. Du opfordres derfor til regelmæssigt at genbesøge denne hjemmeside for at sikre, at du har kendskab til indholdet. Alle opdateringer eller ændringer vil træde kraft ved offentliggørelse på hjemmesiden. Din adgang, browsing eller anden anvendelse af hjemmesiden udgør din accept af Privatlivspoitikken.

10 Kontaktoplysninger

10.1 Såfremt du har spørgsmål til Privatlivspolitikken, implementeringen heraf, rigtigheden af dine personoplysninger eller anvendelsen af oplysninger indsamlet om dig, kan du rette henvendelse til: 

Lindhardt og Ringhof
Alinea
Vognmagergade 11, 2. sal
1148 København
Telefon: 33 69 46 66
Skriv til os

 


 

Prisliste for ydelser i forhold til Databehandleraftale

Kommunen eller skolen har indgået en databehandleraftale med Forlaget hvori der henvises til en listepris for ydelser i forbindelse med

  • på opfordring fra Kommunen/skolen at hjælpe med at opfylde Kommunens/skolens forpligtelser i forhold til den registreredes rettigheder, herunder besvarelse af anmodninger fra borgere om indsigt i egne oplysninger, udlevering af borgerens oplysninger, rettelse og sletning af oplysninger, begrænsning af behandling af borgerens oplysninger, samt Kommunens/skolens forpligtelser i forhold til underretning af den registrerede ved sikkerhedsbrud, fra 25. maj 2018 i medfør af Databeskyttelsesforordningens kap. III samt artikel 34.
  • fra 25. maj 2018 at hjælpe Kommunen med at efterleve dennes forpligtelser efter Databeskyttelsesforordningens artikel 32-36.
  • på opfordring fra Kommunen/skolen at slette eller tilbagelevere personoplysningerne efter, at behandlingen af personoplysningerne er ophørt i medfør af Hovedaftalen.

Fakturering
Forlaget fakturerer per påbegyndt time for ovenstående ydelser, der er omfattet af den databehandleraftale, der er indgået mellem Forlaget og den pågældende kommune eller skole. Forlaget fakturerer på månedsbasis for disse ydelser.

Pris
Listeprisen er DKK 500,00 ekskl. moms per påbegyndt time.

 


 

Abonnementsbetingelser for digitale varer (btb)

Salgs- og leveringsbetingelserne er senest opdateret den 1. april 2017, og er gældende for alle køb, der foretages fra og med denne dato. Se detajlet beskrivelse af abonnementsbetingelser her.

Salg af varer og ydelser fra denne side foretages af Forlaget Alinea, Vognmagergade 11, 1148 København K, CVR 76351910 (herefter kaldet Alinea). Henvendelser til Alinea kan ske e-mail og telefonisk.

Ved køb af varer accepterer kunden at være bundet af salgs- og leveringsbetingelserne. Kunden opfordres derfor til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som betingelserne giver.

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder alene for salg til skoler, institutioner og erhvervsdrivende. Hvis du ønsker at foretage et køb som forbruger gælder andre salgs- og leveringsbetingelser.

Adgang og køb

Køb
Digitale abonnementer kan kun købes af institutioner med adgang til STILs UNI login-tjeneste. Alinea matcher op imod data fra STIL (Styrelsen for it og læring) for at sikre, at der faktureres for det rette antal klasser.

Det er skolens ansvar at sikre, at data hos STIL er opdateret og korrekt.

Det er kundens ansvar at tjekke sin faktura og gøre indsigelse senest 14 dage efter modtagelse af faktura, hvis det fakturerede ikke stemmer overens med det forventede antal klasser.

Adgang til abonnementer
Lærere og elever får adgang til de indkøbte abonnementer ved at logge på med deres UNI login. Abonnementet er aktivt fra senest 2 timer efter, at det er blevet bestilt.

Abonnementsperiode
Et abonnement er løbende og faktureres forud en gang om året, med mindre andet er aftalt med Kundeservice. Ved udløbet af perioden forlænges abonnementet automatisk med en ny periode ud fra den til enhver tid gældende prisliste, hvis ikke abonnementet opsiges med min. en måneds varsel til udløbet af abonnementsperioden.

Fortrydelsesret
Der er ikke fortrydelsesret på digitale abonnementer. Når et abonnement er tegnet, er det bindende i min. et år.

Pris- og abonnementsændringer
Prisen for et abonnement gælder i abonnementsperioden. Alinea regulerer hvert år i januar og august sine priser.

Hvis prisen stiger som følge af væsentlige ændringer i indhold, vil kunden blive varslet om denne ændring i indhold og pris, inden faktura sendes ud. Varsling sker til den oplyste mailadresse til den person eller institution, som har bestilt abonnementet.
Hvis prisstigningen sker senere end 30 dage før et abonnements udløb, kan kunden vælge at opsige sit abonnement op til 14 dage efter at faktura er sendt til kunden med den regulerede pris.

Ophør af et digitalt abonnementsprodukt
Alinea kan til hver en tid vælge at lade et digitalt abonnementsprodukt udgå. Sker dette, skal kunden varsles om, at produktet ophører og at der ikke vil være adgang til produktet, når den indeværende abonnementsperiode ophører.
Hvis et digitalt abonnementsprodukt ophører, inden kundens abonnementsperiode slutter, forpligter Alinea sig til at kompensere kunden.
Hvis et digitalt abonnementsprodukt overgår til et andet format eller en anden teknisk løsning, som ikke forringer produktet væsentligt, ydes ingen kompensation.

Opsigelse

Abonnementet kan kun opsiges skriftligt, med min. en måneds varsel til udløbet af abonnementsperioden. Opsigelse skal sendes skriftligt til Kundeservice

Reklamation

Hvis et digitalt produkt ikke svarer til det bestilte, eller er behæftet med graverende fejl, skal kunden kontakte Kundeservice med en fyldestgørende beskrivelse af de oplevede fejl. Vi bestræber os på at løse eventuelle tvister i mindelighed og i forhold til vores handelsbetingelser.

Kundeservice kan kontaktes telefonisk eller skriftligt her.

Rettigheder

Misbrug
Ved misbrug eller mistanke om misbrug forbeholder Alinea sig retten til at varsle institutionen skriftligt og, alt efter misbrugets karakter, enten lukke abonnementet eller opkræve yderligere betaling.

Begrænsninger i brug
Det tegnede abonnement må kun bruges af elever og lærere tilknyttet den institution og de klasser, der er købt abonnementet til.

Systemkrav
Alineas digitale produkter kan anvendes i de mest gængse browsere og på PC, Mac og tablet.

Kopiering

Copydan
Kopiering og print fra Alineas digitale læremidler må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Sletning af filer ved opsigelse af abonnement
Hvis abonnementet opsiges, skal abonnementshaveren slette alle downloadede filer, adgangskoder med mere fra brugernes udstyr.

 


 

Cookies

Med henblik på løbende forbedring af vores hjemmeside, følger vi med i, hvilke områder på hjemmesiden, der besøges, og hvor længe brugere opholder sig på de enkelte områder. Dette gøres ved hjælp af registrering af IP-adresser på brugeres computere, og ved hjælp af cookies.

Registrering af din IP-adresse er et led i vores systemadministration, og IP-adressen giver os ikke mulighed for at identificere dig som person.

Dette website anvender cookies i henhold til ovenstående formål. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser og for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies og de kan ikke indeholde virus.

Så lang tid opbevares cookies
Cookies sletter sig selv efter efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Sådan undgår og sletter du cookies
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere dem.

Hvad cookies bruges til på vores website
Cookies anvendes rent funktionelt og til at føre statistik over hvor antallet af brugere, geografi og interesser på vores brugere for at tilpasse indhold og annoncering herefter.

  • Funktionelle cookies
    Funktionelle cookies bruges til at registrere oplysninger om dit besøg, som er relevant for funktionaliteten i vores undervisningsportaler. Systemet sætter cookies, som bruges til at genkende dig, når du bevæger dig rundt på siden og om du er logget ind,. Videoer indlejret på siden er via YouTube som bruger cookies til at registrere hvilke video der vises og hvor meget af filmen du har set. Disse cookies er såkaldte Flash cookies.
  • Google Analytics (trafikmåling)
    Websitet bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout

 


 

Eksternt indhold

 

Links til andre internetsider
Vi kan ikke påtage os ansvar for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra vores læremidler. Men vi ønsker, at det skal være trygt at færdes både på vores hjemmeside og andre dele af internettet. Hvis du opdager, at de internetsider, vi linker til, har et ulovligt eller krænkende indhold, vil vi derfor være taknemmelige for at høre fra dig på info@alinea.dk.

Ansvarsfraskrivelse
I vores læremidler kan der være stillet eksekverbare hjælpeprogrammer, som for eksempel ActiveX,  til din rådighed. Vi kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle fejl eller mangler ved disse programmer, eller for skader, der direkte eller indirekte måtte følge af din brug af disse programmer i vores læremidler. Ligeledes kan vi ikke gøres ansvarlige for nogen art af tab, der knytter sig til din brug af indholdet på vores hjemmesider. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.