Store skift kan føles som kontraktbrud for eleverne

“Eleverne er uden tvivl meget trygge i det klassiske opgaveparadigme.”

Sådan lyder den klare konstatering fra Lea Jeberg Slot. Hun er nyuddannet lærer og har siden november 2022 undervist på Den Kristne Friskole i Holstebro – blandt andet i matematik. Som afslutning på sin læreruddannelse afleverede hun et prisbelønnet afgangsprojekt.

Kort fortalt undersøgte Lea Jeberg Slot sammenhængen mellem den matematikkultur, der findes i de enkelte klasser, og elevernes matematiske kompetence. Fagbladet Folkeskolen kårede afgangsprojektet til et af landets tre bedste og mest tankevækkende for landets lærere.

“Der er en klar udfordring. I matematik vil vi gerne lære eleverne bestemte algoritmer og kvalifikationer til at udregne opgaver. Men vi vil også give dem kompetence til at vælge imellem alt det, vi har lært dem, når de arbejder undersøgende,” siger Lea Jeberg Slot.

Hun fortsætter:
“For nogle elever er den udfordring for stor, og så vil de bare gerne have læreren til at for- tælle dem, hvad de skal gøre.”

Er der mon perler nok? 
Ifølge den nyuddannede lærer ligger en stor del af forklaringen på det i den matematikkul- tur, der kan være i klassen.

“Da jeg lavede mit afgangsprojekt ude i klasselokalerne, oplevede jeg en kultur, hvor eleverne ikke nødvendigvis syntes godt om at arbejde undersøgende. Til gengæld var de meget trygge i at gøre, som de plejer. Trygge i, at læreren forklarer eleverne, præcist hvad de skal gøre,” siger Lea Jeberg Slot.

I den første tid som lærer har hun selv forsøgt at få sine elever i 3. klasse til at arbejde mere undersøgende – men hun indrømmer blankt, at det er sket med skiftende held.

“Den meget undersøgende undervisning kræver virkelig noget relation til eleverne. Den er på vej, men den er jeg ikke i mål med endnu, fordi jeg lige er startet,” konstaterer Lea Jeberg Slot.

Hun nævner selv en brøkjagt i en idrætshal som undersøgende undervisning, der gik godt. Eleverne både fandt og opfandt brøker – og de havde det virkelig sjovt undervejs.

Som nyuddannet lærer skal man stole på, at det, man kommer med, er godt nok. 

Lea Jeberg Slot, lærer på Den Kristne Friskole i Holstebro

Til gengæld er hun udfordret i at skabe de bedste rammer for gruppearbejde, når elever- ne skal arbejde undersøgende. Det kan ske, at arbejdet i nogle grupper ikke fungerer.

Det fandt Lea Jeberg Slot blandt andet ud af, da eleverne skulle regne ud, om der var per- ler nok i en beholder til at dække en bestemt perleplade.

“Nogle af grupperne gik i gang med at fylde dele af perlepladen ud for at regne ud, om der var perler nok. Men i andre grupper gik det lidt op i hat og briller, fordi de bare gik i gang med at fylde hele pladen ud med perler. Det var ikke meningen og slet ikke det, jeg ville have dem til, og så går matematikken jo tabt.”

Når det kommer til undersøgende matematik, skal der dog mere end et mislykket gruppearbejde til at tage modet fra Lea Jeberg Slot. For hun vil bruge sine konklusioner fra afgangsprojektet i klasseværelset.

“Som nyuddannet lærer skal man stole på, at det, man kommer med, er godt nok. Nogle gange skal man springe nogle af siderne i grundbogen over og give eleverne noget andet – det, man gerne selv vil give dem. Det er nok mit bedste råd til andre nyuddannede,” siger Lea Jeberg Slot.

Der skal lirkes – og det tager tid
Samtidig understreger matematiklæreren, at hun godt selv kan være usikker på, om den undersøgende undervisning gør det, den skal – om eleverne lærer det, de skal.

“Man skal jo sikre sig, at de rigtige faglige pointer kommer frem via eleverne, og som lærer skal man kunne facilitere lige netop det på den rigtige måde. Her er tiden en udfordring, fordi man skal nå at samle op sammen med eleverne i slutningen af en lektion for at sikre sig, at alle elever rent faktisk får pointerne med,” siger Lea Jeberg Slot.

Hun er ikke i tvivl om, at det vil tage hende tid at mestre den undersøgende undervisning – og at det er vigtigt, at man ikke ændrer elevernes undervisning fuldstændigt fra det ene øjeblik til det andet.

“Man skal tage små skridt i den retning, man gerne vil ende med undervisningen,” siger Lea Jeberg Slot.

I bachelorprojektet har hun blandt andet arbejdet med matematikdidaktikeren Guy Brousseaus teorier om den didaktiske kontrakt mellem lærere og elever. Kontrakten bygger på de gensidige forventninger, lærer og elever har til undervisningen. I det daglige lægger man måske ikke så meget mærke til, at kontrakten eksisterer – men det gør man i det øjeblik, kontrakten brydes.

Kontrakten kommer altså under pres, hvis matematiklæreren ændrer sin undervisning radikalt.

I nogle klasser kan der være en kultur, hvor eleverne hellere vil have læreren til at fortælle, præcist hvad de skal gøre fremfor at arbejde undersøgende. Det er et didaktisk dilemma, som Lea Jeberg Slot har beskæftiget sig med i sit prisvindende afgangsprojekt.

“Mit bedste råd efter noget tid som lærer må være, at forandringerne af den didaktiske kontrakt skal ’lirkes med’. Det er noget, som man skal bygge op over tid sammen med sine elever. Hvis skridtene bliver for store, er der ting, der ikke vil lykkes,” siger Lea Jeberg Slot.

Ahaoplevelserne er det store mål
Lea Jeberg Slot fortæller, at matematikken for alvor fangede hende, da hun uddannede sig til lærer.

“Det, jeg har lært på min uddannelse, var så meget anderledes, end dengang jeg selv gik i skole – særligt når det kommer til den under- søgende undervisning.”

Og det er helt sikkert den form for under- visning, hun håber, hun kan give eleverne i det lærerliv, der næsten lige er begyndt.

“Jeg kan virkelig godt lide de ahaoplevelser, jeg oplever hos eleverne i matematik. Det, der sker, når eleverne ikke bare gør, som læreren siger, men selv arbejder undersøgende og fin- der deres egen vej,” siger Lea Jeberg Slot.

Hun slutter:
“Og så vil jeg bare rigtig gerne have, at ele- verne er glade for matematik.”