Det dramatiske billede kommer fra Mads Frederik Erichsen, der i 21 år har undervist i matematik på Sølvgades Skole i København, og som sideløbende er fagkonsulent i matematik for Københavns Kommune.”
Når det handler om matematikangst, skal vi huske, at det er en helt naturlig reaktion at flygte, når du befinder dig i en situation, som du ikke føler, at du kan ændre på, og som du instinktivt opfatter som meget utryg eller decideret farlig.”
En reel angst for matematik må ikke forveksles med uvilje mod faget eller bare med generel manglende motivation.
Mange måder at flygte på
En reel angst for matematik må ikke forveksles med uvilje mod faget eller bare med generel manglende motivation. Men overgangen er glidende, og ’flugten’ har ikke en fast udtryksform, som underviseren kan holde øje med, forklarer Mads Frederik Erichsen.
”Der kan være elever, som pludselig skal på toilettet mange gange i løbet af en time. Som begynder at glemme bøgerne derhjemme, som synker meget langt ned på sædet, som hyperventilerer eller simpelthen sidder helt stive og fastlåste. Det kan handle om alt muligt andet end angst for matematik. Men det kan også være tegn på, at eleven er på vej til at udvikle et så anspændt forhold til faget, at almindelige rationelle argumenter ikke længere rækker. Hvis man er bange, tænker man ikke længere så logisk.
”Men hvilke værktøjer kan underviseren gribe fat i for at hjælpe elever, som måske er på vej til at udvikle et irrationelt forhold til matematikken, eller som allerede er kørt ud over kanten?
Skab tryghed
Rådet fra Mads Frederik Erichsen lyder, at det først og fremmest handler om at genetablere den følelse af tryghed i undervisningssituationen, som er gået tabt hos eleven. En tryghed, som vel at mærke også handler om tilliden til læreren, både som underviser og person.
Det handler om at genetablere den følelse af tryghed i undervisningssituationen, som er gået tabt hos eleven.
”Jeg havde engang en elev, en dreng i 4. klasse, som brugte længere og længere tid på at finde bøgerne frem, og som til sidst nærmest ikke kunne få sig selv til at kigge op på mig i matematiktimerne. Ham havde jeg ganske enkelt ikke spottet i tide.”
”Jeg gik til min leder og fik bevilget nogle enetimer med eleven, som vi brugte på noget så banalt som at gå ture sammen i området rundt om skolen. Her oplevede han mig i en ny situation, og vi talte om alt muligt, vi så på vores vej. Det kunne fx være om vinduerne på skolen, om deres form, om der var flere på den ene side end den anden osv. Eller vi kunne lave små konkurrencer om, hvem der kunne få øje på flest trekanter eller flest buske med blomster på.”
Det hjælper at rykke eleven ud af den ramme, der føles fastlåst, utryg og farlig.
”Det løsnede op for elevens berøringsangst over for matematikken, og vi fik samtidig en mere tillidsfuld relation. Pointen er, at det hjælper at rykke eleven ud af den ramme, der føles fastlåst, utryg og farlig. Men også, at der kan være mange måder at gøre det på,” siger Mads Frederik Erichsen.
Mange årsager til matematikangst
På samme måde som angst for matematik ikke følger et fast udtryksmønster, kan der være mange årsager til, at den i det hele taget opstår – årsager, som langt fra altid er entydige, og som kan være komplekse at udrede.
Nogle gange kan det synes oplagt, at den primære forklaring på matematikangst har rod i et alt for stort forventningspres hjemmefra – og andre gange, at der er tale om det stik modsatte. Mads Frederik Erichsen har siddet til utallige skole-hjem-samtaler, hvor den ene eller begge forældre har fortalt om deres egen matematikangst.
”Deraf kan man jo ikke bare konkludere, at matematikangst i høj grad er arvelig. Men selvfølgelig spiller hjemmet også en rolle i forhold til matematikangst – på linje med alle de andre faktorer, der har betydning for, om undervisningen fungerer for den enkelte elev. Jeg har også oplevet, at elever, som tidligere har været rigtig dygtige i matematiktimerne, pludselig kan miste al selvtillid og gå fuldstændigt kolde.”
Heldigvis er det også min oplevelse, at vi i folkeskolen bliver bedre og bedre til at anerkende problemet og tage hånd om det.
”I al min tid har vi kendt til matematikangst. Det er ikke et nyt ’diagnosefænomen’, og jeg tror desværre ikke, der findes et quickfix. Det bliver ikke bedre af, at vi lever i en tid, hvor der generelt forlanges mere og mere af de unge mennesker. Men heldigvis er det også min oplevelse, at vi i folkeskolen bliver bedre og bedre til at anerkende problemet og tage hånd om det. På den måde er jeg trods alt fortrøstningsfuld, når jeg kigger fremad.”
