Gå til hovedindhold
  • Køb læremidler
    • Fokus på
      • Digitale læremidler
      • Fagfornyelsen
      • Fri- og letlæsning
      • Matematikvanskeligheder
      • Ordblindhed
      • Kompetenceudvikling
      • Differentiering
    • De store fag
      • Dansk
      • Matematik
    • Fremmedsprog
      • Engelsk
      • Tysk
      • Fransk
      • Spansk
    • Naturfag
      • Natur/teknologi
      • Geografi
      • Biologi
      • Fysik/kemi
      • Teknologiforståelse
    • Kulturfag
      • Kristendomskundskab
      • Historie
      • Samfundsfag
    • Praktiske Fag
      • Musik
      • Idræt
      • Billedkunst
      • Håndværk og design
      • Madkundskab
    • FRI LEG MED ALLE VORES LÆREMIDLER

      Bestil 30 dages gratis prøveadgang

  • Inspiration
  • Mød os
    • Forlaget
      • Om forlaget
      • Medarbejdere
    • Mød os
      • Brugerpanel
      • Forfattere og illustratorer
    • Book os
      • Find din konsulent
      • Få faglig sparring
    • Kontakt
      • Kontakt kundesupport
      • FAQ
  • Få hjælp
  • Se dine adgange
Menu i højre side
  • Søg
Se kurv
User
  • Abonnementer og aftaler
  • Log ind
Reset search
Der er ingen resultater

Resultater på bøger ()

Resultater på andre sider ()

Se alle resultater
  • Hjem
  • /
  • Matematik
    Matematik
  • /
  • Artikler
  • /
  • Har Sverige løftet matematikken
    Har Sverige løftet matematikken

Har Sverige løftet matematikken

Svenskerne lavede en stor national indsats for at styrke matematikundervisningen i 2012-16. Men har “Matematiklyftet” gjort en forskel – og hvordan ser det ud i dag? Vi har spurgt en lærer og en forsker.

U

Skrevet afUlrikke Koch

Dato 27/06/2023

artikel_top_vmm_sverige.jpg

Danskerne har længe kunnet sammenligne sig med Sverige og de øvrige nordiske lande, når det kommer til matematikundervisningen og elevernes dalende motivation. Men til forskel fra Danmark gennemførte Sverige fra 2012 til 2016 en stor national indsats for at ændre på udviklingen. De kaldte indsatsen “Matematiklyftet”. Baggrunden var en række dårlige resultater i PISA- og TIMMS-målinger af elevernes matematikkundskaber.

Matematiklyftet var obligatorisk for alle skoler igennem et helt år, og formålet var at bygge en bedre uddannelseskultur. Indsatsen bestod bl.a. af tilbud om kompetenceudvikling for lærere inden for problemløsning, matematiksprog og specialpædagogik samt et obligatorisk netværk til idéudveksling for matematiklærere, der blev understøttet af et website med opgaver og en lokal mentor.

“Matematiklyftets helt store styrke var, at det kombinerede en national politik med en række konkrete metoder til kompetenceudvikling, som skolerne skulle arbejde med ud fra deres lokale forhold, så de kunne diskutere, hvor der var plads til forbedring. Det skabte en fleksibilitet og satte indsatsen ind i nogle hele klare rammer,” forklarer professor Björn Öckert fra Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering (IFAU) og medforfatter til rapporten Lyfter Matematiklyftet matematikkunskaperna? fra 2021.

I dag, godt ti år senere, kan man se en mindre effekt af Matematik- lyftet, der blandt andet har bidraget til bedre eksamensresultater hos eleverne og videreuddannelse af lærerne.

Så var det indsatsen værd? Og hvad har lærerne i Sverige taget med sig?

Et inspirerende netværk
En af de lærere, som har oplevet Matematiklyftet på tæt hold er udskolingslærer Olle Nyhlén Johansson. Han har undervist i matematik i 25 år, er forfatter til adskillige matematikbøger og ansat som seniorlærer på Ekanässkolan i Eslöv, der ligger i Skåne:

“Matematiklyftet var godt, fordi det inspirererede til nye undervisningsmetoder i klassen, men også fordi det gjorde det langt lettere for mig at komme i kontakt med de matematiklærere, som havde haft mine elever i de små klasser, og høre om deres individuelle udfordringer og indlæringsrejse,” siger han og forklarer, at skoler i Sverige ofte er delt på forskellige adresser på klassetrin.

Som en helt central del af Matematiklyftet skulle lærerne nemlig indgå i en netværksgruppe gennem et helt år, hvor de på ugebasis mødtes og diskuterede didaktik og planlagde deres matematikundervisning sammen.

Netværket viste sig at være ret effektivt, fordi det tvang lærerne til at dele erfaringer og evaluere hinanden i samarbejde med en lokal mentor. Mentoren hjalp dem også med at udvikle nye undervisningspraktikker, der var inspireret af japanske lektionsstudier, hvor man i fællesskab planlægger, gennemfører, observerer og reflekterer over en studielektion.

Björn Öckert

Forfatter og professor, Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering (IFAU)

Han fortæller dog også, at netværket for de fleste lærere døde efter det obligatoriske år:

“Til gengæld kunne vi se, at inspirationen til at undervise på nye måder havde bidt sig fast, og at lærerne forsatte med det. Så på den måde fungerede netværket som et virkelig effektivt boost.”

Læring i fællesskab
I sin undervisning arbejder Olle Nyhlén Johansson i dag med Cooperative Learning som didaktisk greb, hvilket også var en af de helt store anbefalinger i Matematiklyftet.

Undervisningsbegrebet betyder i praksis, at han i cirka 80 % af undervisningen giver ordet til eleverne:

“Vi udvikler vores viden sammen på et whiteboard og arbejder meget med peer learning, hvor eleverne skal rose og undervise hinanden.”

Idéen er, at børn lærer nemmere af hinanden, og at det hjælper med at styrke deres selvtillid:

Jeg skal ikke være mine elevers eneste rollemodel – deres venner fungerer mindst lige så godt.

Olle Nyhlén Johansson

Forfatter og seniorlærer, Ekanässkolan

Endelig handler den gode matematikundervisning for Olle Nyhlén Johansson også om at se mindre facitbestemt på faget, hvilket også var en af de bærende pointer med Matematiklyftet.

“Mine elever behøver ikke regne rigtigt for at få anerkendelse. Det handler også om at kunne tænke logisk, og i enhver løsning på et problem er der altid nogle dele, som er gode, og som man kan rose eleverne for.”

Så selvom Matematiklyftet i dag officielt er slut, lever idéerne altså på mange måder videre i klasselokalerne.

“I 2015 gik de svenske PISA-resultater væsentligt fremad, og selvom statistikken dækkede over flere fag, er det vores estimat, at Matematiklyftet var skyld i 10-15 % af stigningen,” slutter Björn Öckert af.

Del artiklen

Copy link Share via Linkedin

Nøgleord

MatematikMotivation

0.-3. klasse

Klar, Parat, Tænk

Klar, Parat, Tænk er en samling af opgaver, som bygger på principperne fra Det Tænkende Klasserum kombineret med erfaringer fra undervisningen i indskolingen i Danmark.

Gå til serie
Kampagnefelt: KPT

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

Erfaren lærer giver gode råd: Sådan ruster du dine elever til de svære overgange
Grafik: Lis Zacho
15 min.

Erfaren lærer giver gode råd: Sådan ruster du dine elever til de svære overgange

Matematik
Tværfagligt
  • Motivation
  • Trivsel
Det tænkende klasserum

Kom godt i gang med Det tænkende klasserum – i alle fag

Matematik
  • Undersøgende matematik
Kom godt i gang med Det tænkende klasserum – i alle fag
Matematik

Kom godt i gang med Det tænkende klasserum – i alle fag

Det tænkende klasserum kan bruges i alle fag, hvor eleverne skal undersøge, samarbejde, argumentere og tænke selv. Men hvordan kommer man i gang – uden at lave hele sin undervisning om?
  • Undersøgende matematik
Jo Røislien

Bryd matematikmuren ned med følelser og fortællinger

Matematik
  • Matematikvanskeligheder
  • Praksisfaglighed
Bryd matematikmuren ned med følelser og fortællinger
Matematik

Bryd matematikmuren ned med følelser og fortællinger

Alt for mange elever taber interessen for matematik før, de overhovedet er kommet i gang. Ifølge Jo Røislien – kendt, norsk statistikprofessor – skal vi stoppe med at servere tørre PowerPoints og tal på tavlen og i stedet aktivere elevernes følelser med flyvende katte og gode fortællinger.
  • Matematikvanskeligheder
  • Praksisfaglighed
Spil i matematik

Sådan forvandler du terningekast til meningsfuld matematik

Matematik
  • Praksisfaglighed
Sådan forvandler du terningekast til meningsfuld matematik
Matematik

Sådan forvandler du terningekast til meningsfuld matematik

Det er let at skabe spilleglæde i klassen, men hvordan sikrer du fagligt udbytte? Redaktør og tidligere matematikvejleder Emilie Nehammer giver dig fire didaktiske greb, som sætter gang i samtalen og styrker elevernes matematiske forståelse.
  • Praksisfaglighed
Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der er Nordens største mediekoncern. Som erhvervs-drivende fond har Egmont i mere end 100 år brugt en del af overskuddet på at hjælpe andre. I dag bruger Egmont omkring 100 millioner kroner om året på at støtte børn og unge i svære livsvilkår i Danmark, Norge og Sverige i at uddanne sig, have en aktiv stemme i samfundet og skabe et godt liv.
Vi hører også under et af Danmarks største og førende læringshuse, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, sammen med Akademisk Forlag, Praxis, GoTutor (herunder i  Norge), Ordblindetræning og Forstå.

Kundeservice

Få hjælp til køb af læremidler
Alle skoledage: 10-15

70 25 46 66 Skriv til os

Nyhedsbrev
  • Få inspiration og viden til din undervisning
Teknisk support

Få hjælp til teknik og adgange
Alle skoledage: 8-16

70 23 46 66 Skriv til os

Oftest stillede spørgsmål
  • Læs de oftest stillede spørgsmål til vores produkter, køb og levering
Mit Alinea
  • Gå til MinSide
Receptionen

Vognmagergade 11 
1120 København K

70 24 00 00

dan epaymentvisa electron epaymentjcb epaymentvisa epaymentmastercard epaymentmaestro epayment
Mød os
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
  • Linkedin

© Alinea 2026

Cookie- & privatlivspolitik

Handelsbetingelser

CVR 76351910