Danskerne har længe kunnet sammenligne sig med Sverige og de øvrige nordiske lande, når det kommer til matematikundervisningen og elevernes dalende motivation. Men til forskel fra Danmark gennemførte Sverige fra 2012 til 2016 en stor national indsats for at ændre på udviklingen. De kaldte indsatsen “Matematiklyftet”. Baggrunden var en række dårlige resultater i PISA- og TIMMS-målinger af elevernes matematikkundskaber.
Matematiklyftet var obligatorisk for alle skoler igennem et helt år, og formålet var at bygge en bedre uddannelseskultur. Indsatsen bestod bl.a. af tilbud om kompetenceudvikling for lærere inden for problemløsning, matematiksprog og specialpædagogik samt et obligatorisk netværk til idéudveksling for matematiklærere, der blev understøttet af et website med opgaver og en lokal mentor.
“Matematiklyftets helt store styrke var, at det kombinerede en national politik med en række konkrete metoder til kompetenceudvikling, som skolerne skulle arbejde med ud fra deres lokale forhold, så de kunne diskutere, hvor der var plads til forbedring. Det skabte en fleksibilitet og satte indsatsen ind i nogle hele klare rammer,” forklarer professor Björn Öckert fra Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering (IFAU) og medforfatter til rapporten Lyfter Matematiklyftet matematikkunskaperna? fra 2021.
I dag, godt ti år senere, kan man se en mindre effekt af Matematik- lyftet, der blandt andet har bidraget til bedre eksamensresultater hos eleverne og videreuddannelse af lærerne.
Så var det indsatsen værd? Og hvad har lærerne i Sverige taget med sig?
Et inspirerende netværk
En af de lærere, som har oplevet Matematiklyftet på tæt hold er udskolingslærer Olle Nyhlén Johansson. Han har undervist i matematik i 25 år, er forfatter til adskillige matematikbøger og ansat som seniorlærer på Ekanässkolan i Eslöv, der ligger i Skåne:
“Matematiklyftet var godt, fordi det inspirererede til nye undervisningsmetoder i klassen, men også fordi det gjorde det langt lettere for mig at komme i kontakt med de matematiklærere, som havde haft mine elever i de små klasser, og høre om deres individuelle udfordringer og indlæringsrejse,” siger han og forklarer, at skoler i Sverige ofte er delt på forskellige adresser på klassetrin.
Som en helt central del af Matematiklyftet skulle lærerne nemlig indgå i en netværksgruppe gennem et helt år, hvor de på ugebasis mødtes og diskuterede didaktik og planlagde deres matematikundervisning sammen.
“Netværket viste sig at være ret effektivt, fordi det tvang lærerne til at dele erfaringer og evaluere hinanden i samarbejde med en lokal mentor. Mentoren hjalp dem også med at udvikle nye undervisningspraktikker, der var inspireret af japanske lektionsstudier, hvor man i fællesskab planlægger, gennemfører, observerer og reflekterer over en studielektion,” siger Björn Öckert.
Han fortæller dog også, at netværket for de fleste lærere døde efter det obligatoriske år:
“Til gengæld kunne vi se, at inspirationen til at undervise på nye måder havde bidt sig fast, og at lærerne forsatte med det. Så på den måde fungerede netværket som et virkelig effektivt boost.”
Læring i fællesskab
I sin undervisning arbejder Olle Nyhlén Johansson i dag med Cooperative Learning som didaktisk greb, hvilket også var en af de helt store anbefalinger i Matematiklyftet.
Undervisningsbegrebet betyder i praksis, at han i cirka 80 % af undervisningen giver ordet til eleverne:
“Vi udvikler vores viden sammen på et whiteboard og arbejder meget med peer learning, hvor eleverne skal rose og undervise hinanden.”
Idéen er, at børn lærer nemmere af hinanden, og at det hjælper med at styrke deres selvtillid:
“Jeg skal ikke være mine elevers eneste rollemodel – deres venner fungerer mindst lige så godt.”
Endelig handler den gode matematikundervisning for Olle Nyhlén Johansson også om at se mindre facitbestemt på faget, hvilket også var en af de bærende pointer med Matematiklyftet.
“Mine elever behøver ikke regne rigtigt for at få anerkendelse. Det handler også om at kunne tænke logisk, og i enhver løsning på et problem er der altid nogle dele, som er gode, og som man kan rose eleverne for.”
Så selvom Matematiklyftet i dag officielt er slut, lever idéerne altså på mange måder videre i klasselokalerne.
“I 2015 gik de svenske PISA-resultater væsentligt fremad, og selvom statistikken dækkede over flere fag, er det vores estimat, at Matematiklyftet var skyld i 10-15 % af stigningen,” slutter Björn Öckert af.
