”Hvad er det egentlig, jeg skal lære mine elever”?
Det var det spørgsmål, ordblindelærer Kristian Georgsen stillede sig selv, da han i 2023 opdagede de muligheder, AI gav både ham og hans elever på Holte-Hus Efterskole.
Dengang var han oprigtigt i tvivl, om det var vigtigt, at hans elever lærte at læse, stave og skrive tekster. Var det i stedet vigtigere at lære dem at bruge AI – fx til tekstproduktion, som de ofte har meget svært ved?
Uddannelse til samfundet – eller til afgangsprøven
Nu er der gået tre år. Kristian Georgsen underviser stadig elever med ordblindhed på efterskolen – og han bruger stadig AI som fast del af undervisningen.
Men han er stadig i tvivl om, hvordan han bedst bruger den hurtige teknologiske udvikling i sin undervisning. Særligt fordi AI får større og større betydning i samfundet.
"Lige nu har vi et prøvesystem i grundskolen, som overhovedet ikke honorerer, at man er dygtig til AI. Det giver et kæmpe dilemma”, fastslår Kristian Georgsen og uddyber:
”Dem, der har allermest brug for redskabet – nemlig de allersvageste skrivere og læsere – er også dem, der kæmper hårdest for bare at bestå med 02. Skal jeg lære dem det, der redder dem til afgangsprøven, eller skal jeg give dem de AI-kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger på den anden side?"
Hvilken pedal skal man trykke på?
Så længe prøveformerne er, som de er, ved Kristian Georgsen godt, at han er nødt til at målrette sin undervisning, så eleverne får det vigtige 02, der hjælper dem videre i uddannelsessystemet.
Men det er altså ikke en prioritering, der er ligetil for ham – for måske ville eleverne være bedre tjent med noget andet?
”Jeg er i tvivl om vægtningen. Hvor hårdt skal jeg træde på den ene og den anden pedal? Skal jeg træne dem i de traditionelle grundfærdigheder for at sikre deres afgangsprøve, eller skal jeg lære dem at bruge det værktøj, som reelt kan udligne deres handicap i voksenlivet?"
Det er slut med noter
Står det til Kristian Georgsen, er der altså behov for, at prøveformerne ændres, så de passer bedre til det, der er virkeligheden i 2026 – en virkelighed hvor AI uden tvivl har forandret den måde, han underviser på.
"Det, der har haft allerstørst succes og skabt en fuldstændig umiddelbar glæde hos eleverne, er, at vi har taget notetagning fuldstændig væk. I stedet for at de skal sidde og skrive noter under et læreroplæg eller i gruppearbejde, så transskriberer vi det, der bliver sagt. Bagefter beder vi AI om at trække de vigtigste pointer ud”, fortæller Kristian Georgsen.
Hans erfaring er, at det gør meget mere skade end gavn, hvis man beder elever med ordblindhed om at tage noter.
”De kæmper for at stave til ordene og ender hele tiden med at være bagud, fordi de leder efter simplere ord, de kan stave til. Og så mister de fuldstændig nærværet og lytteevnen i rummet."
Det er stadig ikke et quick fix
Selvom AI altså kan gøre meget lettere for ordblinde elever, så er det meget vigtigt, at man stadig har fokus på elevernes ordforråd. Et stærkt ordforråd er helt centralt, når eleverne bruger kunstig intelligens, mener Kristian Georgsen – og giver et eksempel:
"De fleste elever vil måske skrive: 'Gør det kortere', når AI svarer dem på et spørgsmål. Men det, de har brug for, er ofte, at svaret bliver mere konkret. Og hvis man mangler ord som konkret i sit ordforråd, havner man lynhurtigt i en blindgyde med sin chatbot.”
Blandt andet derfor er Kristian Georgsen også sikker på, at kunstig intelligens ikke må forveksles med en let genvej, der fjerner behovet for god undervisning.
Men lykkes man med at give eleverne de rette sproglige greb i deres arbejde med AI, kan gevinsten blive meget stor.
”Det er ikke noget quick fix på nogen som helst måde. Men hvis vi knækker koden og lærer eleverne at blive dygtige promptere, er det et værktøj, der kan åbne døre for ordblinde, som hidtil har været fuldstændig lukkede. Alene af den grund, at det har været for svært for dem at læse og skrive,” slutter Kristian Georgsen.