Der sidder typisk 1-2 børn med DLD (Developmental Language Disorder) i hver eneste danske skoleklasse. Alligevel bliver sprogvanskelighederne ofte overset eller forvekslet med ordblindhed, opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller dagdrømmeri.
Vi har talt med ph.d., ekstern lektor og indehaver af Sprogklar, Trine Printz, om forskellen på DLD og ordblindhed, og hvorfor det er afgørende, at lærere, logopæder og skoleledere skærper opmærksomheden på elevernes sprogforståelse.
Hvad er DLD – og hvordan adskiller det sig fra ordblindhed?
Hvor ordblindhed primært handler om koblingen mellem bogstaver og sproglyde, handler DLD mere om selve sprogforståelsen:
”Som ordblind har du afkodningsvanskeligheder og svært ved at læse og stave, men typisk ikke med at forstå og tolke indholdet. Men ved DLD er det netop udfordringen,” forklarer Trine Printz.
En elev med DLD kan i nogle tilfælde godt lære at afkode og læse en tekst højt, men uden at have forstået meningen med det læste. Omvendt kan eleven have svært ved selv at finde ordene og strukturere sætninger til en skriftlig opgave eller et mundtligt oplæg.
50 procent har begge dele
Ordblindhed og DLD udelukker på ingen måde hinanden. Tværtimod viser forskningen et massivt overlap, hvor cirka 50 % af alle børn med ordblindhed også opfylder kriterierne for DLD, og cirka 50 % af børn med DLD samtidig har ordblindhed1.
Det betyder, at en stor gruppe elever både kæmper med at afkode bogstaverne og med at forstå og anvende ordenes betydning. Så læsetræning og kompenserende læseteknologi vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkelige, da flere elever også kæmper med DLD som en underliggende sprogforstyrrelse, der spænder ben i næsten alle fag.
Når sproget lyder som ”bip-lyde”
For et barn med DLD kan en almindelig skoledag derfor føles helt uoverkommelig.
”Hvis eleven ikke forstår eller kender de centrale begreber og fokusord, som læreren bruger, så kommer det til at lyde som en lang række af bip-lyde i hovedet. Og skal eleven selv fortælle noget, så fortsætter bippene, og til sidst er batteriet fuldstændigt drænet, fordi det kognitive overarbejde er så stort,” fortæller Trine Printz.
Det er meget forskelligt, hvornår i skolen DLD opdages, da vanskelighederne er usynlige og ofte er forklædt som uopmærksomhed, dagdrømmeri, modvilje eller uro.
”Mange elever udvikler over tid avancerede camoufleringsstrategier, hvor de holder sig til velkendte emner, undgår at række hånden op, eller lader kammeraterne tale for sig for ikke at blive udstillet og passe ind i flokken,” siger hun.
Typiske tegn på DLD
DLD optræder i varierende grad hos både piger og drenge (dog med en overvægt af drenge) og kommer til udtryk på mange forskellige måder fra elev til elev. Der kan fx være problemer med sprogforståelsen, med selv at udtrykke sig eller begge dele. DLD opdages på alle klassetrin fra 0. til 10. klasse. Ifølge Trine Printz skal man se efter:
- Vanskeligheder med instruktioner: Eleven taber tråden, når der gives beskeder med mange led eller indskudte sætninger.
- Korte, forsimplede svar: Eleven svarer med énstavelsesord, mangler præcise ord eller bytter ord ud med upræcise alternativer.
- Mundtlige og skriftlige barrierer: Eleven går i baglås, når der skal fremlægges og har svært ved at opbygge sammenhængende tekster.
- Passiv deltagelse: Eleven aflæser sidemanden for at finde ud af, hvad der skal ske, eller trækker sig i gruppearbejde og sociale situationer, hvor sproget går stærkt.
- Udfordringer i flere fag: Vanskelighederne viser sig ikke kun i dansk, men også i alle de andre boglige fag, og eleven trives typisk bedre i fag som idræt eller billedkunst.
Sådan hjælper du eleverne
Trine Printz understreger, at god sprogstøtte ikke kun gavner elever med DLD, men styrker læringen for hele klassen – herunder flersprogede elever og elever med generelle koncentrationsvanskeligheder.
Hun fremhæver tre afgørende pædagogiske greb:
- Visuel stilladsering, der bliver stående: Skriv - eller endnu bedre tegn - dagens program, opgavetrin og fokusord op på tavlen – og lad dem stå under hele timen eller opgaven, så eleverne løbende kan orientere sig uden at tabe overblikket.
- Fokusord og gentagelser: Udvælg 3-5 centrale førfaglige eller faglige begreber per forløb eller emne. Forklar dem eksplicit, gentag dem i flere dage og uger, og sørg for, at eleverne selv bruger ordene aktivt i meningsfulde sammenhænge.
- Færre ord og klare beskeder: Skær instruktioner til. Brug vendinger som ”Først gør du x, dernæst gør du y” frem for komplekse sætninger med forbehold som ”Inden I gør x, skal I lige huske y”.
Samarbejdet på tværs er nøglen
Ifølge Trine Printz er der i dag kommet nogle faste kriterier for, hvornår du har DLD, hvor det tidligere var mere vævende, men der mangler stadig en fælles, strategisk indsats på linje med ordblindeområdet.
”Vi skal huske at invitere logopæderne fra PPR med ind i skolens maskinrum – for eksempel gennem co-teaching, sparring og stationsundervisning. Det nytter ikke noget at give eleven et isoleret kursus i grammatik, hvis eleven efterfølgende vender tilbage til en klasse uden sproglig stilladsering,” afslutter Trine Printz og pointerer:
”Når vi har blik for både afkodning og sprogforståelse kan vi bedre sikre, at eleverne ikke tabes i overgangen mellem bogstavernes lyde og ordenes mening.”
1Snowling, M.J., Nash, H.M., Gooch, D.C., Hayiou-Thomas, M.E., Hulme, C. and Wellcome Language and Reading Project Team (2019), Developmental Outcomes for Children at High Risk of Dyslexia and Children With Developmental Language Disorder. Child Dev, 90: e548-e564. https://doi.org/10.1111/cdev.13216