Lix: 18
Borgmesteren rækker mig et foto. Det er et bryllupsfoto, hvor min mor står sammen med ham. Jeg tager det gamle foto frem og holder det op ved siden af det nye. De er helt ens. Er han så virkelig den, han påstår? Er han min far?
An’Dea og Kie er nået frem til borgmesterens slot øverst i Trinbyen. De fortæller borgmesteren, at byen holdes oppe af de lænkede, men han ved allerede alt. Han afslører, at Trinbyen blev bygget for at redde menneskeheden. Fordi Jorden er giftig. Og så påstår han, at An’Dea kan styre Trinbyen på grund af sit blod.
Trinbyen 3 - Opbrud er tredje bog i serien Trinbyen om pigen An’Dea. Bogen er en science fiction-fortælling om en dystopisk verden i en fjern fremtid.
Rød Læseklub
Trinbyen 3 - Opbrud har et indhold, der henvender sig til børn på 9–13 år.
Teksten er læsepædagogisk bearbejdet, og der findes gratis læseforståelsesopgaver til bogen på læseklub.alinea.dk.