Book en workshop om fremmedsprog
Hos Alinea udbyder vores redaktører en række gratis workshops til dig, der underviser i et af fremmedsprogsfagene. Læs mere om vores aktuelle workshops herunder, og book en workshop til dig og dine kollegaer via formularen længere nede på siden.
Gratis workshop med Alinea
Står du og dit fagudvalg og mangler inspiration til, hvordan I bliver endnu skarpere til at bruge jeres fagportaler? Så book en gratis workshop med os.

Overblik over workshops
Workshopkatalog for sprog
Få flere sprog ind i sprogundervisningen
Flersprogethedsdidaktikken kommer til udtryk ved at bygge bro mellem de tre fremmedsprogsfag engelsk, fransk og tysk samt danskfaget. Ligeledes kan der bygges bro til andre sprog, som er repræsenteret i klasserummet, i samfundet eller i verden. Det er med til at øge elevernes sproglige opmærksomhed og derved også deres sproglæring. I vores workshop viser vi, hvordan man kan indtænke flersprogethed i undervisningen.
Kom rundt i fremmedsprogsportalerne
Vidste du, at vi til engelsk har 750 tekster? At der på Tyskportalen også er forløb om Østrig og Schweiz? Og at vi til fransk har forløb om både chunks, begivenheder i den fransktalende verden samt emner som sport, gaming og musik? Fremmedsprogsportalerne er levende størrelser, der hele tiden er i udvikling. Vi udgiver jævnligt nye forløb og aktiviteter ligesom der udvikles nye funktionaliteter såsom forløbstilpasser, lydoptager og dysleksiskrift. Lad os komme på besøg og give jer en grundig rundtur i alt det gode indhold, vi har at tilbyde.
Hvad ønsker du dig af Alinea?
Hvis du har noget på hjerte, vil vi gerne høre det. Vores undervisningsmaterialer skal matche vores brugeres behov, og derfor har du altid mulighed for at byde ind med dine idéer – vi kommer fx meget gerne på besøg og deltager i et fagudvalgsmøde for at tale med dig og dine kollegaer om, hvordan vi kan tænke jeres idéer ind i kommende materialer.