1. forløb – Ruth-Viola starter i skole
Varighed: 2-3 lektioner a 45 min
Materialer:
- Oplæsning: 1. kapitel: Ruth-Viola starter i skole
- Opgaveark 1: Hvad kan du allerede?
1. Oplæsning
Begynd timen med at læse første afsnit af historien om Ruth-Viola.
Sæt teksten op på klassens whiteboard/skærm, og lad eleverne kigge på tegningerne, mens du læser.
Tips til din oplæsning:
- Du er tekstens ”højttaler” og formidler med krop og stemme og ”er og gør” dermed teksten. Derfor er det en god idé, at du har læst teksten igennem, inden du læser den for eleverne. Så ved du fx, hvornår din stemme skal være lys eller mørk, dramatisk eller rolig, og hvornår det er godt at bruge fagter eller pege på billederne.
- Organiser oplæsningen. Giv eleverne klare og tydelige rammer for oplæsningen. Lad dem vide, hvor og hvordan de sidder, og hvornår og hvordan de må bryde ind.
Efter oplæsningen:
- Afsæt tid til, at eleverne kan sætte ord på de tanker og spørgsmål, som teksten har rejst hos dem.
Spørgsmål til teksten:
- Hvorfor er Ruth-Viola sur over at skulle starte i skole?
- Hvordan havde I det, da I skulle starte i skole?
- Hvem er Olé? (Her skal I måske have en snak om, hvad en fantasiven er).
- Hvorfor kan det være rart at have en usynlig ven?
- Hvordan er Olé?
- Ruth-Viola vil ikke have redt sit hår – er der noget, I ikke vil derhjemme?
- Hvad synes I om Ruth-Viola?
Opgaver
Opgave 1: Hvad kan du allerede?
Print Ark 1: Hvad kan du allerede til eleverne.
I denne opgave skal I tale om, hvad det vil sige at gå i skole, og hvad det er for ting, eleverne allerede kan hjemmefra, og som kan hjælpe dem, når de er i skole.
Fortæl eleverne, at det at gå i skole er et slags arbejde. Det betyder, at de skal yde noget, fordi de er i skolen for at lære. Både fagligt og socialt. Fortæl dem, at de skal lære om bogstaver, tal, musik, kunst, natur og at bruge deres krop. Men de skal også lære at være sammen med deres klassekammerater på en god måde. Derfor er det vigtigt, at de lærer at gå i skole på en god måde. Eleverne skal reflektere over, hvad de allerede er gode til i forhold til at være skoleelev, hvad de er knap så gode til, og hvad de gerne vil blive bedre til.
Læs alle udsagnene højt for eleverne. Fortæl, at de nu skal sætte kryds efter, hvad de synes, de kan. Derefter læser du et udsagn op ad gangen, og eleverne sætter kryds, når du har læst udsagnet op. Mestrer de udsagnet til fulde, skal de sætte kryds ud for ”jeg kan” med grønt kryds. Kan de næsten eller kun lidt og stadig synes, det kan være svært, så skal de sætte kryds ud for ”jeg kan næsten” med blåt kryds. Kan de slet ikke, skal de sætte kryds i ”jeg skal lære” med rødt kryds. Gennemgå, hvilke farve kryds de skal sætte.
Tal med eleverne om de krydser, de har sat.
Lad eleverne tælle op, hvor mange grønne, blå og røde krydser de har sat hver især.
Tegn et stort grønt, blåt og rødt kryds på tavlen.
Spørg, hvor mange grønne, blå og røde krydser der er sat?
Skriv antallet af grønne, blå og røde krydser samlet for klassen.
Denne opgave kan uddybes og nuanceres ved at gå videre til opgave 2.
Vurder, om dine elever har nok energi og er klar til opgaven.
Opgave 2: Det er vigtigt at …
I denne opgave skal eleverne reflektere over, hvad der er vigtigt at kunne for at få en god skoledag sammen med kammerater og undervisere.
Fortæl eleverne, at I skal snakke om, hvad de mener er vigtigt at kunne, når de skal være sammen med hinanden mange timer hverdag.
Start med at læse for eleverne, hvad der står i rammen.
Læs derefter ét udsagn op ad gang, og lad eleverne løse opgaven i makkerpar, hvor de først taler om, hvad de synes er vigtigst at kunne, og derefter hvorfor.
Eleverne kan sætte kryds ved det, de synes er den allervigtigste ting at kunne.
Få eleverne til at gætte, hvilken egenskab flest synes er vigtigst.
Tegn evt. en sejrsskammel på tavlen. Tæl herefter sammen, hvilken egenskab der har fået flest 1.-pladser.
Hvorfor har den egenskab mon fået flest 1. pladser? Og er der nogle egenskaber, som ingen har på sejrsskamlen? Hvorfor?