På sporet af historien 3. klasse
- Beskrivelse
- Yderligere info
Dette er en lærervejledning til På sporet af Historien til 3. klasse.
I På sporet af Historien skal eleverne udvikle deres historiske empati og lære at forstå sig selv som historieskabte og historieskabende. Materialet trækker tråde til elevernes egen hverdag og skaber identifikation med kontrafaktiske opgaver, hvor eleverne arbejder med ”hvad nu hvis”-scenarier.
På sporet af historien til 3. klasse
Materialet til 3. klasse begynder efter den sidste istid og slutter lige før Vikingetiden. Bog og bogsite dækker tidsperioderne Jægerstenalderen, Bondestenalderen og Bronzealderen. Derudover skal eleverne arbejde med de tre kanonpunkter Ertebøllekulturen, Tutankhamon og Solvognen.
På sporet af Historien Lærervejledning 3. klasse er lærerens bog, der er skrevet som en hjælp og støtte til historielæreren. Der findes blandt andet information om, hvordan Fælles Mål er indarbejdet i materialet og hvilket historiesyn og didaktik, elevbogen og de digitale ressourcer er tilrettelagt efter.
Lærervejledningen indeholder blandt andet:
- Uddybende og supplerende oplysninger om de enkelte kapitler
- Evaluering og refleksion over elevernes arbejde
- Arbejdsforslag
- Arbejdsark
Digitale ressourcer
Ved køb af en Lærervejledning/Web følger læreradgang til de digitale ressourcer på bogsitet påsporetafhistorien.alinea.dk for to lærere. Udover elevdelen får læreren adgang til følgende:
- Lærervejledning
- Tavlebog
- Årsplan
- Uddybende om bogens CL-opgaver
- Guides til bl.a. Google Maps
- Alle arbejdsark, lyd og kilder samlet.