Forfatterne
Finn Sandby Hansen

Jeg er uddannet lærer fra Skårup Statsseminarium med linjefaget biologi og undervist som lærer i folkeskolen frem til 1998. Siden 1998 og frem til 2011 fuldtidsbeskæftiget som administrativ og pædagogisk konsulent i skoleforvaltningen i Sønderborg Kommune.
Forfatter til biologisystemet Ind i Biologien, der har titler fra 4. til 9. klasse samt udviklet forskelligt indhold til den digitale portal Biologifokus.dk. Jeg er medstifter af Biologforbundet, faglig forening for biologilærere, og foreningens formand 1981-1998, og beskæftigede mig i den periode med kursusvirksomhed og udvikling af skolefaget biologi samt samarbejde med andre biologforeninger i Norden. Da jeg underviste som folkeskolelærer var jeg meget optaget af, at eleverne opnår kendskab til og viden om naturen, så de bedre forstår og holder af den, og måske med det udgangspunkt vil få flere og større naturoplevelser og selv bliver ansvarlige naturforvaltere som voksne.