Tavlebog.dk er lukket

Nu får du Tavlebog med, når du køber en lærervejledning

Den nye Tavlebog er en fordel for dig, fordi

  • der er intet abonnement,
  • du har adgang til den nyeste udgave af elevbogen,
  • du har adgang til Tavlebog på bogens website.

Hvad er en Tavlebog?
Tavlebog er en online udgave af den trykte bog. Tavlebog er en ressource til læreren, som gør det nemt at gennemgå bogens indhold i klassen.

Tavlebog kan være beriget med lydfiler, links og andet ekstra materiale, men er som udgangspunkt en 1:1 gengivelse af elevens bog.

Tavlebog kan bruges på alle typer interaktive tavler eller med projektor og lærred. Den indeholder værktøjer, der giver mulighed for at skrive og tegne i bogen på tavlen.

 

Hvordan får jeg adgang til Tavlebog?
Når du køber en lærervejledning, følger Tavlebog med som en ressource til læreren. Log ind med UNI login på titlens website, fx yeswecan.alinea.dk, og få adgang til Tavlebog.

Er der forskel på den gamle og den nye Tavlebog?
Ja, den Tavlebog, der følger med sammen med lærervejledningen, er lavet i et nyt format, som kan afvikles på alle devices.

Hvad hvis jeg allerede har abonnement på Tavlebog?
Dit abonnement blev opsagt af Alinea i 2017. Dette blev meddelt til skolen per mail. Heri blev det også meldt ud, at du havde gratis adgang til Tavlebog frem til 30. juni 2018. Du har altså ikke længere adgang.

Er alle gamle tavlebøger flyttet til det nye format?
Nej, Tavlebog til ældre systemer, som ikke er en del af konceptet Har Du Bog Har Du Web, er definitivt udgået. Det drejer sig fx om MatemaTikTak, Sigma, KonteXt, Matematrix (1. udgave) og andre udgaver af bøger til forskellige fag, der er udkommet i nyere udgaver.

Læs mere >

< Læs mindre